11/10/2024
GAMMEL KÆRLIGHED
Og en skønne dag
kryber vi ind til hinanden
vi klikker i lås og kommer aldrig mere løs,
dine slidte led infiltreret i min gigt,
mit mavesår mod din hjertefejl
og min rheumatisme mod dit hekseskud.
Aldrig, aldrig skulle vi skilles
Og kære, du glemmer dit åndedrætsbesvær
og den koldbrand, der plager dig,
og jeg glemmer min katar, mine rastløse ben
og den evige gnaven i venstre side,
sammen, sammen skulle vi leve
Mine bryster så tomme og flade
tag dem i dine hænder, kære,
for en dag, når du ser dem, hænger de slappe,
elsker du mig da
tuli tulan tuli tuli tej?
Herre, lær os at acceptere de gamles kærlighed,
de unges kærlighed,
de midaldrendes kærlighed,
de grimmes kærlighed, de fedes kærlighed,
de fattiges kærlighed
de dårligt klædtes kærlighed.
Lær os at acceptere kærligheden, Herre,
vi er så bange for den.
Og du tager mine bryster i dine hænder
mine udstrakte flade bryster
og berører med læberne de rynkede vorter
og med stær i øjnene mens du venter på plejeplads
famler du blindt efter mig,
føler dig frem med hænderne.
Føl du blot, elskede,
under alle disse rynker findes jeg,
denne forklædning tvang livet os i til sidst,
du mit jordbær, min svale, min rose så rød.
Og mine knyster hviler i dine huler
dine rynker i mine furer
og stillet foran din lidelse
beder jeg tyst om din død.
Og lys er vor kvæld og vor morgen
Eeva Kilpi: "En sang om kærlighed", 1974
Flere gange om ugen er jeg så privilegeret at høre flere dybt rørende livsberetninger fortalt af ældre mænd og kvinder ud fra eksistentielle temaer, som f.eks. venskab, frihed, sorg - og naturligvis, det der gennemsyrer alle nedslagene i livsfortællingerne på tværs: kærlighed.
Hver gang kærlighedstemaet er på programmet, indleder jeg med at præsentere deltagerne for Bertel Thorvaldsens værk, ”Kærlighedens Aldre” og derefter at læse ovenstående vidunderlige digt ’En sang om kærlighed’ af den finske forfatter Eeva Kilpi, som optakt til de efterfølgende erindringssamtaler.
I Thorvaldsens værk uddeles de små kærlighedssymboler, amorinerne, til mænd og kvinder i forskellige aldre: Fra barndommens nysgerrighed og ungdommens begærlighed går det tilsyneladende hurtigt ned ad bakke til voksenalderens manglende opmærksomhed, for at ende hos den gamle mand, der forgæves rækker ud efter kærligheden, men må se amorinerne flyve væk - og måske samtidig tilbage på den tid med kærligheden, der var engang.
Kærlighedsguden Amor var Thorvaldsens mest brugte figur. Men mon ikke Thorvaldsen har følt alderen trykke, da han i 50-årsalderen skabte ”Kærlighedens Aldre”. Det fortælles at han nød at vise relieffet frem for unge beundrende kvinder, der besøgte ham i hans atelier i Rom. Han pegede på den gamle mand i relieffet og sagde ”Her seer i mig! Kjærligheden bliver mig for tung. Seer De, nu flyver den fra mig” - naturligvis i den hensigt at blive modsagt af damerne, der da også straks forsikrede ham, at han altid ville være elsket. Digtervennen Oehlenschläger fik nok af at høre på det teater, og skrev et mere opmuntrende vers til relieffet om kærligheden, der sætter sig evigt eftermæle i kunsten. Det slipper I for her.
Eeva Kilpis digt, ”En sang om kærlighed” giver nemlig et langt stærkere modsvar til Thorvaldsens kærlighedsforfaldsmyte: For som hun siger: lad os ”acceptere de gamles kærlighed, de unges kærlighed, de midaldrendes kærlighed, de grimmes kærlighed, de fedes kærlighed, de fattiges kærlighed, de dårligt klædtes kærlighed. Lær os at acceptere kærligheden". AMEN!
