23/06/2018
Så er det næste lørdag den 30/6-18 Kl på Dall Stadion Kl 15.00
AaB+40år-AGF+40 år
Næste navn er til AaB truppen:
Ole Nielsen:
Ole Nielsen er vokset op i Gug lidt syd for Aalborg og var efter folkeskolen i hjembyen på handelsskole i Alborg.
Men knægten havde udpræget talent for at spille fodbold. Han kom på udvalgte ungdomshold i Aalborg, og i en alder af kun 18 år blev han hentet til Hamburger SV, dengang en europæisk storklub, som havde vundet Europa Cup´en.
Sin forboldopdragelse havde Ole Nielsen fået i AaB. Helt naturligt, for i den klub havde hans morfar været bestyrelsesmedlem, og hans far, Hans Jørgen Nielsen, havde spillet på divisionsholdet.
Brækket ankel
Men skæbnen ville, at Ole Nielsen efter blot få måneder i Hamburger SV under en testkamp pådrog sig et alvorligt ankelbrud - knoglen stak vandret ud fra benet, husker Ole Nielsen kun alt for godt.
Så alvorlig var skaden, at den unge mand sad i kørestol i seks måneder og gik med gips i ni. Herefter fulgte genoptræning, så i alt var Ole Nielsen borte fra fodboldbanerne i 14-16 måneder.
Til yderligere skade var, at dengang måtte en klub højst have to udlændinge på sit hold.
»Og vi var syv-otte udlændinge på det tidspunkt«, fortæller Ole Nielsen. Så det blev kun til nogle kampe på bænken og nogle testkampe, i alt to et halvt år i Hamborg, før Ole Nielsen blev købt fri af Kolding Boldklub, som dengang havde store ambitioner i dansk fodbold.
Nær oprykning
Holdet spillede i 1. division og lå længe til at rykke op, men i den afgørende kamp tabte holdet til Frem fra København, selv om der var spillere i Kolding som Morten Bruun og Johnny Mølby.
Ole Nielsen vendte efter et par sæsoner tilbage til Aalborg og AaB. Men den brækkede ankel havde mange følgeskader i kølvandet, så i en alder af kun 26 år måtte Ole Nielsen erkende, at det var slt med fodbold på topniveau.
»Jeg måtte stoppe, mens legen var god«, som han nøgternt konstaterer.
I stedet kastede den offensive midtbanespiller sig over trænergerningen.
Dobbeltrolle i Chang
Ole Nielsen fik ansættelse som træner i Aalborg Chang, som dengang spillede i 2. division og rykkede op i 1. division. Han fik på et tidspunkt en dobbeltrolle, idet han foruden at være træner også blev klubbens forretningsfører gennem to-tre år.
Sideløbende gennemførte Ole Nielsen en uddannelse i salg og marketing, dels i Aabybro Bogtrykkeri, dels ved Color Print.
Det blev til henved fem år i Chang, inden noget afgørende skete.
Borgmesterens ordre
En skønne dag var Aalborgs daværende borgmester, Henning G. Jensen, i telefonen:
»Du skal stille på mit kontor i morgen tidlig kl. 8«, lød ordren.
»Og Henning G. var jo virkelig en bykonge, som man ikke sagde imod«, fortæller Ole Nielsen, som mødte op og fik en klar ordre - han skulle genrejse byens ishockeyklub, som var i svære problemer, både sportsligt og økonomisk.
»Jamen, jeg er jo fodboldmand«, indvendte Ole Nielsen, som fik lov til at tænke over sagen et døgn.
Ole Nielsen kendte lidt til ishockey, idet en barndomskammerat er Heinz Ehlers, i dag en kendt træner. Sammen med ham havde Ole Nielsen ofte været til kampe i den daværende ishockeyhal.
To betingelser
Ole Nielsen stillede to betingelser for at gå ind i arbejdet med ishockeyklubben:
»Klubben skulle ind under AaBs vinger, og der skulle opføres en ny hal til afløsning for den gamle kostald, der nu blev spillet i«, lød de.
Borgmesteren lovede, at kunne Ole Nielsen opnå et godt resultat efter et år, ville kravene blive opfyldt.
Det lykkedes - der blev efter flere år med underskud realiseret et overskud på 120.000-130.000 kroner, og klubben avancerede pænt i tabellen.
Resultatet blev, at AaB nu også fik ishockey på programmet foruden fodbold og håndbold, Ole Nielsen blev en del af klubbens øverste ledelse, og det nuværende Gigantium med plads til 5000 tilskuere blev bygget!
Der blev spillet ishockey i Aalborg for fulde huse, og klubben formåede fire år i træk at spille sig i DM-finalen.
Savnede fodbold
Men Ole Nielsen savnede fodbolden. Undervejs havde han ganske vist haft kontakt til sporten som »scout« for AaB, men nu fik han et tilbud fra Sønderjyske om at blive sportsdirektør og takkede ja.
Det blev til fem år i Haderslev, og mod alle spådomme holdt klubben sig i Superligaen. Men afstanden til familien i Gug var et problem, så Ole Nielsen slog til, da Viborg FF tilbød ham stillingen som sportsdirektør.
Det blev kun til halvandet år i Viborg. For, som Ole Nielsen siger, opgaven for Sønderjyske og VFF mindede om hinanden: primært at holde klubberne oppe i Superligaen.
