Det Grå Fyr

Det Grå Fyr Kontaktoplysninger, kart og anvisninger, kontaktformular, åbningstider, tjenester, stjerner, fotos, videoer og meddelelser fra Det Grå Fyr, Souvenirforretning, Fyrvej 36, Skagen.

Oplev solformørkelsen 🌒Den 12. august 2026 kan du opleve en af de største delvise solformørkelser, der kan ses fra Danma...
09/08/2026

Oplev solformørkelsen 🌒
Den 12. august 2026 kan du opleve en af de største delvise solformørkelser, der kan ses fra Danmark i mange år.

I Fyrhaven inviterer vi både børn og voksne til en spændende aften, hvor vi skal se solformørkelsen sammen.

Solformørkelsen begynder ca. kl. 19.10, når sit maksimum omkring kl. 20.04 og slutter ca. kl. 20.52. På sit højeste vil omkring 86-88 % af Solens skive være dækket af Månen.

Vi uddeler gratis solformørkelsesbriller, så længe lager haves, så alle kan opleve formørkelsen på en sikker måde. Til børnefamilierne udleveres en gratis solbog🙌🏼☀️

Der serveres lidt lette snacks fra Blink ❤️

Oplev udsigten fra fyret!
Ønsker du en helt særlig oplevelse, kan du følge solformørkelsen fra toppen af fyret. Adgang koster 50 kr. pr. person ☀️

Fotoworkshop med naturfotograf Mads Hagen i Skagen. Søndag den 13. september kl. 07.00–ca. 12.30 inviterer vi til en fot...
07/08/2026

Fotoworkshop med naturfotograf Mads Hagen i Skagen.
Søndag den 13. september kl. 07.00–ca. 12.30 inviterer vi til en fotoworkshop med Mads Hagen ved Det Grå Fyr i Skagen.

Du kommer med ud i den unikke natur omkring fyret, hvor vi leder efter sæler, fugle og vadefugle, mens Mads deler sine tips om:
- Natur- og fuglefotografi
- Lys og komposition
- Kamerateknik
- Hvordan du kommer tæt på dyrene – uden at forstyrre dem

Efter workshoppen nyder vi en lækker morgenmad hos Blink, inden Mads tager dig med bag kulisserne på nogle af sine mest spektakulære naturfotografier. Hør historierne om vilde dyr, eventyrlige rejser og arbejdet med at formidle naturens skønhed – og hvorfor den er værd at passe på.

Prisen er 795 kr. og inkluderer:
✔️ Guidet fotoworkshop
✔️ Morgenmad hos Blink
✔️ Foredrag med Mads Hagen
✔️ Entré til fyrtårnet og udstillingen i Det Grå Fyr

Workshoppen er for både hobbyfotografer og naturinteresserede – du skal blot medbringe dit eget kamera.

Der er 12 pladser på workshoppen.

Sommeryoga ved Det Grå Fyr foregår i Fyrhaven hver tirsdag i august fra kl. 09.00–10.00.Start dagen med yoga i de naturs...
06/08/2026

Sommeryoga ved Det Grå Fyr foregår i Fyrhaven hver tirsdag i august fra kl. 09.00–10.00.

Start dagen med yoga i de naturskønne omgivelser i Fyrhaven ved Det Grå Fyr. Under åben himmel og med lyden af havet og fuglene i baggrunden guider yogainstruktør Amanda dig gennem en times rolig og nærværende yoga med blide bevægelser, stræk og plads til fordybelse. Tempoet er roligt, og alle kan være med – uanset erfaring.
Pris 75 kr. pr. gang. Ingen forhåndstilmelding nødvendig. Betaling sker i butikken efter yoga.

Til yoga i Fyrhaven anbefaler vi, at du klæder dig efter vejret. Tag gerne en ekstra trøje eller et tæppe med til afspændingen, så du kan holde varmen, hvis vinden frisker op.

Husk at medbringe din egen yogamåtte.

SOMMER YOGA I FYRHAVEN 🌿På onsdag starter vores sommeryoga i Fyrhaven, her kan du starte dagen med en rolig stund under ...
26/06/2026

SOMMER YOGA I FYRHAVEN 🌿

På onsdag starter vores sommeryoga i Fyrhaven, her kan du starte dagen med en rolig stund under åben himmel ☀️

Hele juli inviterer vi til morgenyoga i de smukke omgivelser ved Det Grå Fyr. Med havets brusen og fuglenes sang som baggrund guider Amanda dig gennem en time med rolige bevægelser, blide stræk og nærvær.

🗓️ Hver onsdag i juli Kl. 09.00–10.00

Yogaen er for alle – uanset erfaring. Kom som du er, og giv dig selv en sanselig og afslappende start på dagen 🩷

🐞🕷️ Krible-krable weekend ved Det Grå Fyr 🦋🐜Lørdag og søndag d. 20. - 21. juni kl. 10.00–15.00 inviterer vi indenfor i v...
18/06/2026

🐞🕷️ Krible-krable weekend ved Det Grå Fyr 🦋🐜

Lørdag og søndag d. 20. - 21. juni kl. 10.00–15.00 inviterer vi indenfor i vores felttelt i fyrhaven, hvor du kan gå på opdagelse i den fascinerende verden af krible krable dyr.

Her kan både børn og voksne undersøge, hvad der gemmer sig i græsset, jorden og omkring os – fra biller og larver til edderkopper og andre små krible krable dyr. Aktiviteterne foregår i øjenhøjde og med mulighed for selv at være med til at finde, studere og blive klogere på de dyr, der kribler og krabler. 🔍

Mette, som er uddannet biolog, er med hele dagen og hjælper med at finde, kigge nærmere på og fortælle om de forskellige krible-krable dyr.

Gratis arrangement - bare mød op. Alle er velkomne.

Yoga i Fyrhaven ved Det Grå Fyr🧘‍♀️🌿Lørdag og søndag d. 6. - 7 juni kl. 9.00–10.00 inviterer vi til yoga under åben himm...
02/06/2026

Yoga i Fyrhaven ved Det Grå Fyr🧘‍♀️🌿

Lørdag og søndag d. 6. - 7 juni kl. 9.00–10.00 inviterer vi til yoga under åben himmel i Fyrhaven ved Det Grå Fyr. Med havets brusen, fuglesang og den friske morgenluft som baggrund guider yogainstruktør Amanda dig gennem en times blid og nærværende yoga.

Undervisningen er for alle – både nybegyndere og øvede – og har fokus på åndedræt, kropsbevidsthed og velvære.

🌾 Medbring egen yogamåtte.

Gør morgenen ekstra særlig med en lækker morgentallerken fra Blink efter yogaen.

💛 Pris:
• Yoga: 75 kr.
• Yoga + morgentallerken fra Blink: 200 kr.

Morgentallerkenen består af grøn juice eller smoothie, hjemmebagt rugbrød med ost og kompot af grønne tomater, blødkogt æg samt overnight oats med friske bær.

📩 Tilmelding:
Send en mail til [email protected] med navn, telefonnummer, antal deltagere og hvilken dag I ønsker at deltage.

Betaling sker på dagen.
Tilmelding senest dagen før kl. 15.00.

Læs mere på vores hjemmeside: https://detgraafyr.dk/oplevelser/temaweekender/ro-og-velvaere

Temaweekend: Landskabet i Skagen 23. - 25. majVi glæder os til en weekend fyldt med kunst, natur, kreativitet og oplevel...
17/05/2026

Temaweekend: Landskabet i Skagen 23. - 25. maj

Vi glæder os til en weekend fyldt med kunst, natur, kreativitet og oplevelser for både børn og voksne 🌾

Her er nogle af weekendens begivenheder:

🖌️ Mal dit eget landskabsbillede
Lørdag & søndag kl. 10.00–16.00
I udstillingens kreative rum kan du male dit eget landskabsbillede på lærred med fedtfarver. Bliv inspireret af Skagens særlige natur med klitter, strand, hede og det ikoniske lys, som fascinerede Skagensmalerne.
Tag familien med og skab jeres egne små kunstværker, som kan komme med hjem bagefter.
Aktiviteten kræver gyldig entrébillet.

🐦‍⬛Vandretur på Grenen - ringmærkning, fugle i landskabet og fugletræk
Søndag 24. maj kl. 8.00 - 10.00
Turen tilrettelægges efter dagens vejr og ringmærkes der på dagen følger vi fuglestationens arbejde med fangst, arts- og aldersbestemmelse, opmåling og ringmærkning, før fuglene atter får friheden. På dette tidspunkt er nogle af de sidste og længst trækkende småfugle på vej til yngle-pladserne mod nord og øst. Undervejs holder vi godt øje med rastende fugle i landskabet og nogle af de sidste nordtrækkende fugle over os.
Guide: Oluf Lou
Tilmelding: Send en mail til [email protected] senest kl. 17 dagen før med navn og antal deltagere. Din tilmelding er registreret når vi har kvitteret på din mail. Turen er gratis

🎭 Workshop for børn og familier
Søndag d. 24. maj kl. 11.00–14.00
Vær med til en kreativ workshop inspireret af den aktuelle udstilling Para. Kunstnerne Maja Johanne Lauesen og Lasse Centio inviterer til leg, kreativitet og fælles udfoldelse.
Gratis og uden tilmelding.
Alle børn ifølge med voksne er velkomne.
Workshoppen er arrangeret af Skal Contemporary.

🌅 Solopgangstur fra toppen af fyret
Mandag d. 25. maj kl. 04.20
For de morgenfriske venter en helt særlig oplevelse. Oplev solopgangen fra toppen af fyret og se landskabet vågne i det første morgenlys.
Pris: 50 kr.
Tilmelding på: [email protected]
(Husk navn, antal personer og telefonnummer senest dagen før kl. 15.00)

🚶‍♀️ Landskabsvandring
Mandag d. 25. maj kl. 10.00–12.00
Kom med på en ca. 3 km vandring gennem Skagens varierede landskab sammen med Mette, som er uddannet biolog. Turen går bl.a. gennem rørskov og sumpområder.
Gratis arrangement.
Tilmelding på: [email protected]
Alle børn ifølge med voksne er velkomne.

14/05/2026

Så er Skagen Fuglefestival i gang - husk paraplyen ☂️🌧⛅️

🦅 Rovfugletur ved Det Grå Fyr – få viden om rovfugle på træk!Fredag d. 8. maj kl. 13.00–15.00 har du en unik mulighed fo...
05/05/2026

🦅 Rovfugletur ved Det Grå Fyr – få viden om rovfugle på træk!

Fredag d. 8. maj kl. 13.00–15.00 har du en unik mulighed for at komme at lære mere om de imponerende rovfugle, når de trækker over Skagen – et af Nordeuropas bedste steder at opleve fænomenet.

Tag med ud i felten og oplev rovfuglene i deres naturlige omgivelser. Undervejs får du indblik i, hvor du skal kigge, hvad du skal holde øje med, og hvorfor netop Skagen er et hotspot for trækkende rovfugle.

👨‍🏫 Guide: Erik Holm Sørensen.

📍 Mødested: Det Grå Fyr
🕐 Tid: Fredag d. 8. maj kl. 13.00–15.00
💰 Pris: Gratis – alle er velkomne

📩 Tilmelding: [email protected] eller mød blot op på dagen.

Medbring gerne egen kikkert.

🔍
Inden eller efter turen kan du gå på opdagelse i udstillingen ved Det Grå Fyr. Her kan du komme helt tæt på rovfuglene, lære at kende forskel på arterne og blive klogere på deres fjerdragt, næb og størrelse. Der er også aktiviteter for både børn og voksne – bl.a. quiz og mulighed for at lave din egen origami-rovfugl 🦅

29/04/2026

Der er steder, man bare må opleve – og Skagen Grå Fyr er et af dem ✨
Her mødes hav, himmel og mennesker i en stemning, du ikke finder andre steder. Udsigten, lyset og livet omkring fyret gør besøget til noget særligt – hver eneste dag.

Tag turen forbi og mærk selv, hvorfor så mange lægger vejen forbi 🫶🏼☀️

Adresse

Fyrvej 36
Skagen
9990

Telefon

+4572109011

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Det Grå Fyr sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Det Grå Fyr:

Genveje

Del