HPnielsen.com

HPnielsen.com HPNielsen.com Duft. Smag. Lyt. Oplev. En gårdbutik med et kurateret udvalg.

Oplev druespecifikke glas fra Riedel, et fint udvalg af spændende vine og spiritus, chokolade fra Friis-Holm og de prisvindende højtalere fra System Audio

Østers, bobler og Riedel champagneglasEn sanselig masterclass hos H.P. NielsenTorsdag den 25. juni inviterer vi til en e...
26/05/2026

Østers, bobler og Riedel champagneglas
En sanselig masterclass hos H.P. Nielsen

Torsdag den 25. juni inviterer vi til en eksklusiv aften i Tjæreby med østershåndværk, udvalgte bobler og smagning af Riedel champagneglas.

Aftenen er ikke kun en smagning. Du lærer selv at åbne, håndtere og servere østers korrekt, så du efterfølgende kan forkæle både dig selv og dine gæster derhjemme.

Sammen med Henrik Solkær fra Gastro Class dykker vi ned i østersenes verden og arbejder med fem forskellige serveringer, både rå og tilberedte, med kolde og varme saucer, garniturer og bobler i glasset.

Undervejs oplever du også, hvordan det rigtige Riedel champagneglas kan forandre duft, smag og balance i de bobler, vi serverer til østersene.

Du får blandt andet:
10 østers pr. person
Fem forskellige østersserveringer
Praktisk viden om åbning, håndtering og servering
Smagning af Riedel champagneglas
Riesling Sekt og champagner
Snacks, flute og alkoholfrie alternativer

Der er kun et begrænset antal pladser, da vi skal arbejde praktisk, smage flere serveringer og have flere glas i spil undervejs.

Køb din billet på HPnielsen.com
Direkte link:
https://hpnielsen.com/oesters-riedel-champagneglas-masterclass

Duft. Smag. Lyt. Oplev.

Sådan Mikkel !!! 🏆❤️
15/05/2026

Sådan Mikkel !!! 🏆❤️

Onsdag stod den på fantastiske Pinot Noir-vine fra Hitching Post og Ken Wright, samt masser af Sideways-stemning. ❤️🍷Vor...
15/05/2026

Onsdag stod den på fantastiske Pinot Noir-vine fra Hitching Post og Ken Wright, samt masser af Sideways-stemning. ❤️🍷

Vores HP Sideways-smagning blev præcis den aften, jeg havde håbet på: vin, historier, grin, gode samtaler og den dér særlige stemning, der opstår, når mennesker samles om noget, de virkelig nyder.

Vi startede med en personlig videohilsen fra HP til HP og gæsterne, direkte fra baren i Hitching Post II, hvor Miles møder Maya, spillet af Virginia Madsen, i Sideways.

Lidt cool, hvis jeg selv skal sige det :-) Og det satte den perfekte ramme for resten af aftenen. En aften med både grin, historier og gode smagsoplevelser ved alle bordene.

Også en stor tak til Michael fra Husted Vin for at øse ud af sin viden, fortælle levende om vinene og forkæle os med både indsigt og gode smagsoplevelser. Det er en fornøjelse at lave arrangementer med dig. ❤️

Det blev en aften med Pinot Noir, Hitching Post, Riedel-glas, filmnostalgi og Sideways-stemning, men mest af alt med mennesker, der gjorde oplevelsen levende.

Tak, fordi I var med.

PS: Skynd dig at kigge forbi gårdbutikken, hvis du gerne vil skabe lidt Sideways-magi derhjemme eller forkæle en god ven. Jeg har et flot sortiment af Hitching Post stående klar. 🍷

I denne uge er det 120 år siden at min oldefar indrykkede åbningsannoncen for H.P. Nielsen. Med Springsteen og HP Sideways arrangementerne fik vi fejret fødselsdagen på bedste vis :-)

NB! Der er fortsat gode fødselsdagstilbud, så skriv eller ring, hvis du gerne vil besøge butikken.

Duft. Smag. Lyt. Oplev.

Af hjertet tak for en skøn aften hos HP Nielsen. Jeg håber, at alle deltagere fik en dejlig aften og gik hjem med ny vid...
09/05/2026

Af hjertet tak for en skøn aften hos HP Nielsen. Jeg håber, at alle deltagere fik en dejlig aften og gik hjem med ny viden og nye perspektiver.

Min ambition med destinationsbutikken HP Nielsen er at skabe et unikt univers, hvor produkterne ikke bare står på hylderne, men er med til at skabe oplevelser, man kan smage, føle, høre og mærke. Højttalerne fra System Audio, Riedels druespecifikke glas og alle de andre nøje udvalgte detaljer er en del af den helhed, og de skal opleves live. I går følte jeg virkelig, at netop den ambition lykkedes.

Tak til Claus for endnu en gang at øse ud af sin enorme viden om og kærlighed til musikken og for sin særlige evne til at sætte sangene, historierne og Springsteens univers ind i en stærk historisk kontekst.

Det er sjældent, der bliver klappet så meget undervejs i et foredrag, som der gjorde i går. Og det føltes helt rigtigt. For aftenen handlede ikke kun om musik. Den handlede også om håb, uro, samvittighed og fællesskab, og om den amerikanske drøm, når den både inspirerer og slår revner.

Det føltes stærkt at kunne dele mine venners oplevelser fra hverdagen i “The Streets of Minneapolis” i 2026. Det var både tankevækkende og vigtigt. For vi skal blive ved med at tale med hinanden.

Som en af mine venner sagde efter No Kings Rally i marts, hvor Sanders, Baez og Springsteen talte til den største demonstration i Minnesotas historie:

“We didn’t want this, and don’t want to see it continue, so being able to be a part of something like this rally and see so many show up that want a better, more compassionate world feels really hopeful…

We’ve had a pretty magical day with Mr. Springsteen here in MN, and hope you do too!

Love from MN!”

Mit politiske twist på en Manhattan, A No Surrender Manhattan, med den prisvindende danske Stauning Rye Whisky fungerede heldigvis også fint som kickoff til aftenens program. Opskriften m.m. er som lovet vedlagt som foto.

Jeg har samlet oplevelsen i en playliste, som nu er tilgængelig på både Apple Music og Spotify. Linkene finder du nederst.

På onsdag fortsætter vi med næste unikke arrangement: Sideways-smagning med udvalgte vine fra Hitching Post, inklusive den mytiske Highliner Pinot Noir.

Og husk: Du kan altid ringe eller skrive, hvis du gerne vil kigge forbi butikken eller holde et lukket arrangement hos HP Nielsen.

LIFE HAS NO REWIND. SO ENJOY EVERY MOMENT!

Kærlig hilsen
HP

SPOTIFY:https://open.spotify.com/playlist/3ZcSdUK67mTti1AaSoWKKt?
si=d40469e354d942e5

APPLE MUSIC: https://music.apple.com/dk/playlist/bruce-springsteen-the-american-dream-temaaften/pl.u-bByDCyKrvy5?l=da

Så er vi ved at være klar til aftenens udsolgte arrangement: Bruce Springsteen og den amerikanske drøm.Jeg har på fornem...
08/05/2026

Så er vi ved at være klar til aftenens udsolgte arrangement: Bruce Springsteen og den amerikanske drøm.

Jeg har på fornemmelsen, at det bliver en magisk aften med stærke sange, gode historier og masser af nærvær.

Og så er der premiere på min helt særlige cocktail, skabt til netop denne aften:

A No Surrender Manhattan.

En mørk og krydret Manhattan inspireret af Springsteens univers, den amerikanske drøm – og alt det, der står på spil, når musik også bliver samvittighed.

Den er lavet med den prisvindende danske Stauning Rye Whisky, Lustau Vermut Red, et par dash Angostura Bitters og et lille strejf af appelsin.

Det bliver lækkert.

Vi glæder os til at byde jer velkommen hos HPNielsen.
I aften handler det ikke kun om musik – men om håb, længsel, fællesskab og drømmen, der stadig lever i Springsteens sange.

🎧 Varm op til Sideways-smagningen med Emil Millang og Verdens bedste filmInden vores Sideways-smagning den 13. maj kan d...
01/05/2026

🎧 Varm op til Sideways-smagningen med Emil Millang og Verdens bedste film

Inden vores Sideways-smagning den 13. maj kan du varme op med DR-podcasten Sideways med Emil Millang fra Verdens bedste film.

🎧 Podcast: https://www.dr.dk/lyd/special-radio/verdens-bedste-film/verdens-bedste-film-2025/sideways-med-emil-millang-16122515096

I podcasten dykker Emil Millang ned i filmen, stemningen og det særlige Sideways-univers, som vi også tager med ind i glasset på smageaftenen hos HPNielsen.

Lyt til podcasten først, og kom derefter med til en aften, hvor vi smager os videre ind i Sideways-universet.

På aftenen smager vi blandt andet fem vine med stærk tilknytning til filmen, herunder vine fra Hitching Post, serveret i druespecifikke RIEDEL-glas. Michael Lønberg fra Husted Vin guider os gennem aftenen, hvor vi naturligvis også kommer omkring filmen, myterne, Pinot Noir, Merlot og den berømte “Sideways-effekt”.

📍 HPNielsen.com, Tjærebyvej 9C, 4000 Roskilde
📅 13. maj 2026
⏰ Dørene åbner kl. 18.30, og smagningen starter kl. 19.00
🎟️ Billetter: https://hpnielsen.com/hp-sideways-vinsmagning--hitching-post--riedel-med-husted-vin

Har du lyst til at opleve vinene, glassene og filmhistorien i virkeligheden, er der stadig mulighed for at sikre sig en billet.

Musik, som du aldrig har hørt det før.Den 29. april inviterer vi til en helt særlig aften hos HPNielsen.com i Roskilde, ...
13/04/2026

Musik, som du aldrig har hørt det før.

Den 29. april inviterer vi til en helt særlig aften hos HPNielsen.com i Roskilde, hvor du kan opleve Dolby Atmos i et 5.1.2-setup og høre velkendte sange åbne sig på en ny og imponerende måde.

Med musik produceret i Dolby Atmos kommer du tættere på lyden end normalt. Du oplever dybde, rum og detaljer, som ofte gemmer sig i optagelsen, og pludselig får selv velkendte numre en ny intensitet.

Aftenen er skabt med System Audios prisvindende højttalere, som gør det muligt at opleve denne lydrevolution både trådløst og tabsløst.

Vi byder også på et godt glas vin serveret i druespecifikke glas fra Riedel, så aftenen bliver en oplevelse for både ører og smagsløg.

Der er et meget begrænset antal pladser, da vi ønsker at sikre den bedst mulige lytteoplevelse for alle deltagere.

📍 HPNielsen.com, Roskilde
📅 29. april 2026
⏰ 18.30–20.30

Book din plads via linket. https://hpnielsen.com/musiksmagning---dolby-atmos-surround-system-audio-29042026

Et kryds på bucket listen …For 13 år siden fik jeg opfyldt en personlig drøm.Jeg sad i baren på Hitching Post II, præcis...
09/04/2026

Et kryds på bucket listen …

For 13 år siden fik jeg opfyldt en personlig drøm.

Jeg sad i baren på Hitching Post II, præcis dér, hvor Miles og Jack møder Maya i Sideways. For mig var det meget mere end et restaurantbesøg. Det var et sted, jeg havde drømt om at besøge i årevis.

Dengang havde jeg en drøm: at få serveret Hitching Posts Highliner i et glas med mine egne initialer, HP.

Siden har jeg været så heldig at møde Frank fra Hitching Post flere gange, og derfor betyder det noget helt særligt for mig, at vi nu kan invitere til en aften hos HPNielsen.

Sammen med Michael Lønberg fra Husted Vin dykker jeg ned i historierne bag Sideways, Hitching Post og de vine, der næsten har fået mytisk status.

Vi skal smage et fint udvalg af vine med relation til Sideways, og selvfølgelig serverer vi dem i druespecifikke RIEDEL-glas, så man virkelig kan opleve, hvor stor betydning glassets form har for vinens duft, balance og udtryk.

For mig er det også ekstra sjovt, at Ken Wrights vine var med til at forme RIEDELs New World Pinot Noir-glas.

Det bliver en aften med passion, historier, filmnostalgi og vine, som jeg selv har et helt særligt forhold til. Jeg glæder mig meget til denne aften og håber, at du har lyst til at være med.

Du kan læse mere om arrangementet og købe billetter her:
https://hpnielsen.com/hp-sideways-vinsmagning--hitching-post--riedel-med-husted-vin

www.HPNielsen.com

NB! Få billetter tilbage!Bruce Springsteen og den amerikanske drøm - Fredag den 8. maj 2026 hos HPNielsen Bruce Springst...
07/04/2026

NB! Få billetter tilbage!

Bruce Springsteen og den amerikanske drøm - Fredag den 8. maj 2026 hos HPNielsen

Bruce Springsteen havde ikke planlagt endnu en turné. Men som han selv har sagt, blev frustrationen over udviklingen i USA så stor, at han måtte reagere. Og når Bruce Springsteen protesterer, gør han det på den måde, han kender bedst: Han går på scenen og lader musikken tale.

Det er netop den tråd, vi tager fat i til en særlig aften hos HPNielsen, når Claus Niller folder fortællingen om Bruce Springsteen, den amerikanske drøm og musikken som samfundsstemme ud.

For Springsteen har det aldrig kun handlet om sange. Det har også handlet om ansvar, indignation og håb. Fra No Nukes-koncerterne i 1979, der blev til i kølvandet på Three Mile Island-katastrofen, til hans stærke og dybt menneskelige reaktion på 9/11 har han igen og igen vist, hvordan musikken kan være et svar, når verden forandrer sig. Og nu ser vi det endnu en gang med Land of Hope and Dreams American Tour, som åbnede i Minneapolis den 31. marts 2026.

Denne aften kommer vi tættere på Bruce Springsteen som både kunstner og menneske. På hans blik for de mange amerikanere, der lever fra lønseddel til lønseddel. På hans tro på værdighed og fællesskab. Og på hans insisteren på, at musik ikke bare kan trøste, men også vække, samle og mane til eftertanke.

Claus Niller er den helt rette til at føre os gennem aftenen. Med sit store kendskab til rockmusikken og sit mangeårige engagement i Roskildes musik- og kulturliv skaber han et foredrag, hvor historier, sange og samtid smelter sammen på en både personlig og nærværende måde.

Vi indleder aftenen med en “No Surrender Manhattan” og lidt snacks, og derefter venter en oplevelse fyldt med musik, fortællinger og stof til eftertanke.

Har du lyst til en aften med varme, perspektiv og stærke sange, så håber vi, at du vil være med.

Bruce Springsteen og den amerikanske drøm
Fredag den 8. maj 2026 hos HPNielsen.

Du kan læse mere om arrangementet og købe billetter her:

https://hpnielsen.com/bruce-springsteen-og-den-amerikanske-drom--fredag-den-8-maj-2026-1

Sideways er filmen, der ændrede måden, mange ser og drikker vin på. Den gjorde Pinot Noir til et ikon og skabte den berø...
27/03/2026

Sideways er filmen, der ændrede måden, mange ser og drikker vin på. Den gjorde Pinot Noir til et ikon og skabte den berømte Sideways-effekt.

Nu inviterer vi hos HPNielsen til en stemningsfuld aften, hvor du kan opleve vinene, historierne og referencerne fra filmen i glasset.

Vi smager 5 vine med stærk tilknytning til Sideways-universet, heriblandt Hitching Posts ikoniske Highliner og aftenens store højdepunkt, Sanford & Benedict, en enkeltmarksvin med dybde, struktur og lag.

Vinene serveres i druespecifikke RIEDEL-glas, så du kan opleve, hvordan glassets form påvirker vinens udtryk fra duft og præcision til frugt, syre og balance.

Michael Lønberg fra Husted Vin guider os gennem aftenen og deler historierne bag filmen, vinene og Hitching Posts særlige rolle i vinmytologien omkring Santa Ynez Valley.

Praktisk info
Dato: 13. maj 2026
Dørene åbner: kl. 18.30
Smagningen starter: kl. 19.00
Forventet slut: ca. kl. 21.00
Sted: HPNielsen.com, Tjærebyvej 9C, 4000 Roskilde

Der vil være pauser undervejs, og på aftenen vil der også være mulighed for at gøre en særlig god handel på udvalgte vine og glas.

Vi glæder os til en aften med store vine, gode fortællinger og masser af Pinot Noir.
Køb billeter her: https://hpnielsen.com/hp-sideways-vinsmagning--hitching-post--riedel-med-husted-vin

Adresse

Tjærebyvej 9C, Tjæreby
Roskilde
4000

Telefon

+4540327206

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når HPnielsen.com sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til HPnielsen.com:

Del