Vores side er et digitalt mødested, hvor du på en nem og uformel måde kan komme i dialog med andre og kommunen om emner, der vedrører Faaborg-Midtfyn Kommune. Derudover deler vi billeder, gode historier og nyheder fra vores kommune. Bemærk: Vi omtaler kun tiltag og arrangementer i kommunen, som Faaborg-Midtfyn Kommune på en eller anden måde er afsender af eller aktør i. Vi reklamerer derfor ikke f
or private udbydere, firmaer m.v. Du er velkommen til at kommentere og stille spørgsmål, men det skal foregå i en god tone, så der er plads til os alle her på siden. Derudover beder vi dig overholde følgende spilleregler, når du færdes her på siden:
• Indlæg må ikke indeholde injurierende eller racistiske ytringer.
• Indlæg må ikke indeholde groft nedsættende ytringer om personer eller firmaer.
• Indlæg må ikke indeholde reklamebudskaber.
• Indlæg skal overholde ophavsretten.
• Brug ikke et upassende eller krænkende sprog.
• Skriv ingen personfølsomme oplysninger om dig selv eller andre – f.eks. helbredsoplysninger.
• Undlad at nævne en medarbejder i Faaborg-Midtfyn Kommune ved navn.
• Undlad at poste samme eller lignende opslag flere steder. Det betragtes som 'spam' og spolerer debatten.
• Undlad at poste kommentarer, som er irrelevante eller handler om noget helt andet end selve opslaget. Det spolerer debatten.
• Undlad at sprede misinformation eller ”fake news”. Vi forbeholder os retten til at skjule og fjerne indlæg og eventuelt blokere en bruger, hvis spillereglerne ikke overholdes. Vi sagsbehandler ikke her på Facebook, så hvis du har et spørgsmål i relation til en konkret sag, anbefaler vi dig at ringe på vores hovednummer 72 53 05 30 eller kontakte os via vores hjemmeside www.fmk.dk
Vi behandler heller ikke politiske emner her på Faaborg-Midtfyn Kommunes Facebookside. Du kan i stedet henvende dig direkte til politikerne – du finder kontaktoplysningerne på vores hjemmeside: www.fmk.dk