Sure'it aps - Uvildig IT-Rådgivning

Sure'it aps - Uvildig IT-Rådgivning Uvildig IT-rådgivning der betaler sig. Vi sikrer din digitale plan matcher din forretningsplan.

Vi fokuserer på potentialer og en bedre bundlinje
Får du det fulde udbytte ud af din forretning og kender du din forretnings mange potentialer? I Sure’it arbejder vi passioneret med at spotte potentialer hos de virksomheder vi arbejder for. Potentialer der karakteriseres af, at de giver positiv effekt på bundlinjen, og som kan realiseres med de rigtige valg omkring virksomhedens brug af digitalisering og IT.

AI-forordningens artikel 50: Krav om gennemsigtighed ved brug af kunstig intelligensEU’s AI-forordning (AI Act) er den f...
10/04/2026

AI-forordningens artikel 50: Krav om gennemsigtighed ved brug af kunstig intelligens

EU’s AI-forordning (AI Act) er den første omfattende regulering af kunstig intelligens i EU. Forordningen indeholder en række krav til både udviklere og brugere af AI-systemer, og et af de mest praktisk relevante krav for mange virksomheder findes i artikel 50, som handler om gennemsigtighed.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at mennesker ikke bliver vildledt af AI-systemer. Derfor skal brugere i visse situationer tydeligt informeres om, at de interagerer med kunstig intelligens.

Et godt eksempel er brugen af chatbots eller andre automatiserede dialog systemer. Hvis en kunde kommunikerer med et AI-system, skal det fremgå klart, at der ikke er tale om et menneske, medmindre det er åbenlyst i situationen.

Artikel 50 indeholder også krav i forhold til syntetisk eller AI-genereret indhold, herunder billeder, video og lyd. Hvis indhold er kunstigt genereret eller manipuleret, f.eks. ved brugen af generativ AI, skal det i visse tilfælde markeres eller oplyses, så modtageren er klar over, at materialet ikke er ægte. Bestemmelsen retter sig særligt mod såkaldte ”deepfakes”, hvor realistisk indhold kan skabe risiko for misinformation eller manipulation.

For mange virksomheder vil gennemsigtighedskravene især blive relevante i forbindelse med:

• Chatbots og AI-baseret kundeservice
• Automatiseret kommunikation med kunder
• Brug af generativ AI til tekst, billeder eller video
• Markedsføring og indholdsproduktion
• Digitale services hvor AI indgår i brugerinteraktionen

AI-forordningen trådte formelt i kraft d. 1. august 2024, men implementeres gradvist. Kravene om gennemsigtighed i artikel 50 forventes at finde anvendelse fra d. 2. august 2026.

Selvom der fortsat arbejdes med vejledninger og praktisk fortolkning, er det en god ide allerede nu at skabe overblik over, hvor og hvordan AI anvendes i virksomheden, særligt i kontakt med kunder eller brugere.

Hos sure’it hjælper vi virksomheder med at kortlægge deres brug af AI og sikre, at kravene til gennemsigtighed, dokumentation og ansvarlig anvendelse bliver tænkt ind i praksis.

Læs mere på sure’its hjemmeside https://sureit.dk/services/it-sikkerhed-beredskab-og-auditering

Eller kontakt Per Ulrik Nielsen på tlf.: 42 80 60 20 eller på mail: [email protected]

Rådgivertilskud på 50.000 kr. fra SMV:digital: Cybersecurity og digitaliseringAnsøgningsperiode: 9. marts 2026 kl. 09.00...
06/02/2026

Rådgivertilskud på 50.000 kr. fra SMV:digital: Cybersecurity og digitalisering

Ansøgningsperiode: 9. marts 2026 kl. 09.00 – 15. marts 2026 kl. 23.59

Cybertrusler, stigende compliancekrav og øget brug af data og AI, stiller nye krav til virksomhedernes digitale ansvarlighed. Alligevel er det ofte først, når noget går galt, at sikkerhedshuller bliver synlige.

Med det aktuelle rådgivertilskud til cybersucurity og digitalisering har SMV’er nu mulighed for at få professionel hjælp til at identificere risici og omsætte dem til en konkret handlingsplan. Tilskuddet dækker 50% af udgiften til ekstern rådgivning op til 50.000 kr.

Tilskuddet kan blandt andet anvendes til:

• Kortlægning af virksomhedens kritiske systemer og data
• Risikoanalyse af IT-sikkerhed og dataetik, f.eks. i forbindelse med brug af AI
• Planlægning og implementering af dataetisk politik
• Gennemgang af IT-sikkerhedsniveau med henblik på certificeringer og mærkningsordninger som D-mærket, NIS2, ISO 27001, eller ISAE 3000/3402

Puljen rummer midler til cirka 150 virksomheder, og rådgiveren skal være registreret i den officielle Rådgiverdatabase. Tilsagnsperioden er 8 måneder, og der kræves kontant medfinansiering 1:1
For mange virksomheder er dette en oplagt mulighed for at få skabt overblik, styrke compliance og arbejde mere struktureret med både sikkerhed og ansvarlig dataanvendelse, uden at skulle bære hele investeringen selv.

Forbered din ansøgning i Word https://virksomhedsguiden.dk/api/media/userfiles/3a888bf8-0a3a-4bb6-8054-9cea159a84b3 eller

Udfyld din ansøgning online https://smvdigital.miterhvervshus.dk/Account/Login fra d. 23. februar 2026

Kilde og yderligere info SMV:digital: https://virksomhedsguiden.dk/content/ydelser/raadgivertilskud-cybersecurity-og-digitalisering/d0dc757e-7ff0-4a7b-ab26-8d023a80656e/?pk_vid=23eb262099d440fe1770365734a0b0ba

Hos sure’it hjælper vi virksomheder med at omsætte krav og risici til praktiske løsninger. Vi arbejder med risikovurderinger, IT-sikkerhed, dataetik og dokumentation, altid med fokus på et realistisk og forretningsnært niveau. Overvejer I at søge tilskuddet, hjælper vi gerne med at afklare, om jeres projekt er egnet, og hvordan I får mest muligt ud af rådgivningen.

Læs mere om hvordan sure’it kan hjælpe din virksomhed: https://sureit.dk/services/it-sikkerhed-beredskab-og-auditering

Eller kontakt Per Ulrik Nielsen på tlf.: 42 80 60 20, på mail: [email protected]

Sure’it er en del af CoworkItFor at kunne tilbyde vores kunder endnu mere værdi, er sure’it en del af CoworkIt, et lands...
13/01/2026

Sure’it er en del af CoworkIt

For at kunne tilbyde vores kunder endnu mere værdi, er sure’it en del af CoworkIt, et landsdækkende netværk af 25 lokale IT-leverandører.

Hvad er CoworkIt?

CoworkIt samler kompetencer fra en lang række danske IT-virksomheder, så små og mellemstore virksomheder kan få adgang til både lokal nærhed og stærk faglig ekspertise. Netværket gør det muligt at kombinere de bedste fordele:

• Personlig service og faste kontaktpersoner tæt på din virksomhed.
• Bredt kompetencefelt og ressourcer fra et landsdækkende netværk.
• Tryghed og stabilitet, uanset om behovet er support, drift eller rådgivning.

Når I vælger sure’it som jeres IT-partner, får I ikke kun vores ekspertise inden for GDPR, IT-sikkerhed, uvildig rådgivning og sparring, I får også styrken fra hele CoworkIt-netværket i ryggen.

Det giver jer:

• Lokal forankring: vi er tæt på jer og kender jeres forretning.
• Stærkt fællesskab: adgang til mere end 200 IT-specialister i hele landet.
• Bredere kompetencer: uanset om det handler om drift, sikkerhed, cloud eller udvikling, finder vi den rette ekspert.
• Tilpasningsevne: vi kan skræddersy løsninger, der matcher både små og store behov.
• Tryghed og kontinuitet: én fast samarbejdspartner i hverdagen, bakket op af et stærkt netværk.

Kort sagt: Med sure’it som partner får I det bedste fra to verdener, den tætte, personlige relation og de samlede kræfter fra et landsdækkende IT-fællesskab.

Læs mere på sure’its hjemmeside: https://sureit.dk/om-sureit/coworkit

Eller kontakt Per Ulrik Nielsen på tlf.: 42 80 60 20, på mail: [email protected]

Vi vil gerne rette en oprigtig tak til vores kunder og samarbejdspartnere for et tillidsfuldt og værdifuldt samarbejde i...
19/12/2025

Vi vil gerne rette en oprigtig tak til vores kunder og samarbejdspartnere for et tillidsfuldt og værdifuldt samarbejde i året, der er gået. Det har været et år præget af gode dialoger, stærke relationer og fælles løsninger.

Vi ser frem til at fortsætte samarbejdet i 2026. Vores fokus vil fortsat være rettet mod digital ansvarlighed og høj datasikkerhed, og vi glæder os til at kunne hjælpe endnu flere virksomheder med at etablere sikre, stabile og effektive IT-løsninger, der understøtter deres forretning.

🎄 Glædelig jul og godt nytår 🎉

Julehilsen fra os i sure’it
Per, Ove og Britt

09/12/2025

Vi har givet vores virksomhed en gave, der kan mærkes. Både for os og jer.

I sure’it er vi D-mærket, fordi vi tager digital ansvarlighed alvorligt.

Det betyder at vi arbejder struktureret med IT-sikkerhed og ansvarlig dataanvendelse for at skabe digital tryghed for os selv, vores medarbejdere, kunder, samarbejdspartnere og samfundet omkring os.

D-mærket bygger på en række krav og kriterier, der tilsammen udgør et solidt og helhedsorienteret niveau af digital sikkerhed.

Dem lever vi op til og det er vi stolte af.

Læs mere om D-mærket: https://d-maerket.dk/?pk_campaign=julekampagne2025&pk_source=nyhedsbrev&pk_medium=d-maerket+virksomhed

Tilsyn fra Datatilsynet: Hvad kigger de typisk efter hos virksomheder som jeres?Et tilsyn fra Datatilsynet kan for mange...
02/12/2025

Tilsyn fra Datatilsynet: Hvad kigger de typisk efter hos virksomheder som jeres?

Et tilsyn fra Datatilsynet kan for mange virksomheder virke som en stressende udsigt. Men i praksis handler det sjældent om at finde fejl for enhver pris, og langt mere om at sikre, at I arbejder struktureret og ansvarligt med persondata.

At kende de områder, Datatilsynet typisk har fokus på, giver jer et klart forspring i forhold til at være forberedt.

Hvad kigger Datatilsynet ofte efter?

1. Risikobaseret tilgang: Har I en systematisk proces til at vurdere risici ved behandling af persondata, og kan I dokumentere den?

2. Databehandleraftaler: Er aftalerne dækkende og tilpasset jeres konkrete behandlinger, eller blot standardiserede skabeloner?

3. Informationssikkerhed: Har I passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger på plads, f.eks. adgangsstyring, logning og kryptering?

4. Rettigheder for de registrerede: Kan I håndtere indsigtsanmodninger, sletninger og andre GDPR-rettigheder hurtigt og korrekt?

5. Behandlingshjemmel og formål: Er der klarhed over, hvorfor I behandler data, og har I et lovligt grundlag?

Sådan vender I tilsyn til en styrke

Et tilsyn er ikke nødvendigvis en trussel, den kan også være en anledning til at få valideret jeres arbejde og styrket jeres processer. Når I kan dokumentere, at I har styr på de grundlæggende områder, sender det et stærkt signal til både kunder og samarbejdspartnere.

Hos sure’it hjælper vi virksomheder med at forberede sig på tilsyn og skabe en dokumenteret risikobaseret tilgang til databeskyttelse, så I står stærkt, hvis Datatilsynet banker på døren.

Læs mere på sure’its hjemmeside: https://sureit.dk/services/it-sikkerhed-beredskab-og-auditering

Eller kontakt Per Ulrik Nielsen på tlf.: 42 80 60 20, på mail: [email protected]

Er jeres databehandleraftaler mere end en standardtekst?Mange virksomheder bruger i dag en standard-databehandleraftale,...
11/11/2025

Er jeres databehandleraftaler mere end en standardtekst?

Mange virksomheder bruger i dag en standard-databehandleraftale, ofte udleveret af leverandøren selv. På papiret kan det se fint ud, men i praksis kan det give jer en falsk tryghed.

En databehandleraftale er ikke bare et dokument, man skal have ”på plads” for at være compliant. Det er en kontrakt, der regulerer, hvordan jeres data håndteres, beskyttes og bruges af en ekstern leverandør. Hvis aftalen blot er en generisk skabelon uden tilpasning til jeres virkelighed, risikerer I:

• At ansvar og roller er uklare, hvis der sker et brud på datasikkerheden
• At aftalen ikke dækker de systemer og data, I faktisk bruger i dag
• At I ikke kan dokumentere, at I har foretaget en reel vurdering af jeres leverandører

Hvad bør I sikre jer?

• Tilpasning: Er aftalen skrevet til jer eller er det blot leverandørens standardtekst?
• Sikkerhedsforanstaltninger: Er de konkrete og målbare, eller står der blot ”leverandøren sikrer passende sikkerhed”?
• Underleverandører: Har I overblik over, hvem der ellers får adgang til jeres data?
• Tilsyn: Er der en klar proces for, hvordan I kan føre kontrol med leverandøren?

Fra papir til praksis

En databehandleraftale er kun ét element i jeres compliancearbejde. Det afgørende er, om aftalen afspejler den virkelighed, I arbejder i, og om den bliver fulgt op af konkrete handlinger og løbende dialog med jeres leverandører.

Hos sure’it hjælper vi med at gennemgå og kvalitet sikre databehandleraftaler, så I kan være sikre på, at de ikke blot er standardpapir, men et reelt værn, der beskytter både jeres virksomhed og de personer, hvis data I behandler.

Læs mere på sure’its hjemmeside: https://sureit.dk/services/it-sikkerhed-beredskab-og-auditering

Eller kontakt Per Ulrik Nielsen på tlf.: 42 80 60 20, på mail: [email protected]

Sure’it er tildelt CSRpeople-mærket – vi tager socialt ansvar i praksisHos sure’it er vi stolte af at have modtaget Jobt...
07/10/2025

Sure’it er tildelt CSRpeople-mærket – vi tager socialt ansvar i praksis

Hos sure’it er vi stolte af at have modtaget Jobtaskforcens CSRpeople-mærke. Mærket gives til virksomheder, der bidrager aktivt til et mere rummeligt arbejdsmarked med plads til alle – og det er en værdi, vi står fuldt ud bag.

For os handler social ansvarlighed om at omsætte ord til handling. Vi tager del i ansvaret for at skabe muligheder for mennesker på kanten af arbejdsmarkedet og arbejder målrettet med trivsel, fleksibilitet og forebyggelse af sygefravær i hverdagen.

Det gør vi blandt andet ved at tilbyde praktikforløb og evt. job, hvor mennesker kan udvikle sig, og afklare kompetencer og opbygge erfaring. Samtidig har vi fokus på at fastholde og støtte medarbejdere, der oplever helbreds- eller livsudfordringer – så de fortsat kan være en del af arbejdsfællesskabet.

At modtage CSRpeople-mærket er derfor ikke kun en anerkendelse, men også en forpligtelse, vi tager alvorligt. Hos sure’it tror vi på, at digital ansvarlighed og social ansvarlighed hænger sammen – og at bæredygtig forretning starter med ansvarlige valg, både i teknologien og i menneskesynet.

Læs mere om CSRpeople-mærket her: https://horsensalliancen.dk/jobtaskforcen/loebendeaktiviteter/csrpeople

5 typiske faldgruber i virksomhedens adgangsstyring-og hvordan du undgår demAdgangsstyring lyder måske som en teknisk de...
02/09/2025

5 typiske faldgruber i virksomhedens adgangsstyring
-og hvordan du undgår dem

Adgangsstyring lyder måske som en teknisk detalje – men det er i praksis en af de vigtigste forudsætninger for sikker og ansvarlig IT-drift. Alligevel ser vi ofte, at virksomheder mister overblikket – eller overser de små detaljer, der i praksis gør hele forskellen. Resultatet? Brud på datasikkerheden, uhensigtsmæssige arbejdsgange og unødvendige risici. Her er fem klassikere – og vores bud på, hvordan du undgår dem:

1. For brede adgange

Det kan virke nemt at give alle adgang til det hele – ”bare for en sikkerheds skyld”. Men det skaber uigennemsigtighed og øger risikoen for både fejl og misbrug.

Anvend princippet om kun at give de nødvendige rettigheder. – og tilpas adgange efter roller, ikke enkeltpersoner.

2. Manglende Offboarding

Når medarbejdere eller eksterne konsulenter/vikarer stopper, bliver adgange ofte glemt. Det kan efterlade dørene åbne – også længe efter de burde være lukket.

Integrer adgangsstyring med de øvrige HR-processer, og sørg for, at Offboarding er en fast, dokumenteret rutine.

3. Tillid som strategi

”Vi stoler på vores medarbejdere” hører vi ofte. Og det er fint – men tillid må ikke stå i vejen for klare regler, kontrol og bevidsthed om risiko.

Sæt retningslinjer for adgang og deling – og suppler med medarbejder instrukser og awareness-træning, så alle ved, hvad de må (og ikke må)

4. Uklart ansvar

Når adgangsstyring ”bare sker”, sker det sjældent systematisk. Uden tydeligt ejerskab opstår blinde vinkler – og de bliver sjældent opdaget i tide.

Udpeg ansvarlige for systemadgange, og sørg for, at rettelser og godkendelser sker efter klare processer.

5. Ingen løbende kontrol

Adgangsstrukturen er sjælden statisk. Nye systemer, ændrede opgaver og organisatoriske skift betyder, at gamle adgange hurtigt bliver forældede.

Planlæg gennemgang af bruger adgang – og automatisér hvor det giver mening, men uden at miste det menneskelige overblik.

Vil du styrke jeres adgangsstyring uden at gøre det tungt?

Hos sure’it hjælper vi virksomheder med at finde balancen mellem sikkerhed, effektivitet og ansvarlighed - også når det gælder noget så grundlæggende som adgang.

Læs mere på sure’its hjemmeside: https://sureit.dk/services/it-sikkerhed-beredskab-og-auditering

Eller kontakt Per Ulrik Nielsen på tlf.: 42 80 60 20, på mail: [email protected]

🌞Sommerferie hos sure’it Vi holder sommerferie i uge 29, 30 og 31 – og det betyder, at vi i denne periode kun håndterer ...
10/07/2025

🌞Sommerferie hos sure’it

Vi holder sommerferie i uge 29, 30 og 31 – og det betyder, at vi i denne periode kun håndterer hastesager, men du er altid velkommen til at sende en mail til [email protected]. Du kan forvente svar inden for 24 timer.

Vi håber, du også få tid til at nyde is, grill og feriestemning – og hvis du får lyst til at lave en risikovurdering fra hængekøjen…. så vent lige til uge 32.

God sommer fra alle os i sure’it 🌞

Uvildig IT-rådgivning og Sparring

EU vil forenkle reglerne for mindre virksomhederPå et møde den 3. og 4. juni 2025 drøftede Det Europæiske Databeskyttels...
07/07/2025

EU vil forenkle reglerne for mindre virksomheder

På et møde den 3. og 4. juni 2025 drøftede Det Europæiske Databeskyttelsesråd sammen med Den Europæiske Tilsynsførende et nyt forslag fra EU-Kommissionen. Forslaget skal gøre det lettere for små og mellemstore virksomheder og mindre børsnoterede selskaber at overholde EU-reglerne – herunder GDPR.

Hvad handler forslaget om?

Forslaget er en del af EU-Kommissionens arbejde for at gøre reglerne enklere og mindske den administrative byrde for europæiske virksomheder. Blandt andet lægges der op til at ændre artikel 30 i GDPR, som i dag kræver, at virksomheder fører detaljerede fortegnelser over deres behandling af personoplysninger.

Med det nye forslag skal virksomheder med under 750 ansatte kun føre fortegnelser, hvis deres databehandling sandsynligvis medfører en høj risiko for borgernes rettigheder. Dermed bliver reglerne mere målrettede og enklere at håndtere – især for mindre aktører.

Flere ændringer på vej

Forslaget lægger også op til mindre justeringer i GDPR’s artikel 40 og 42, som handler om adfærdskodekser og certificering. Her bliver der fokus på, at også små og mellemstore virksomheder skal kunne få gavn af disse redskaber.

Nyt fokusområde: data og konkurrenceret

Det Europæiske Databeskyttelsesråd benyttede samtidig mødet til at følge op på vejledningen om udlevering af personoplysninger til myndigheder uden for EU – og vedtog et nyt arbejdsprogram frem mod 2027. Et særligt fokusområde bliver samspillet mellem databeskyttelse, konkurrenceret og forbrugerbeskyttelse – et område, hvor Datatilsynet spiller en aktiv rolle.

Hvor passer sure’it ind?

Sure’it er specialiseret i IT-sikkerhed, og vi hjælper især små og mellemstore virksomheder med at gøre GDPR-krav håndterbare i praksis.

Vi tilbyder både sparring og praktisk hjælp – f.eks. risikovurderinger, effektiv dokumentation og tilpasning af eksisterende GDPR-indsatser. Kort sagt: Vi gør det komplekse overskueligt, så I kan fokusere på jeres forretning.

Vil du vide, hvordan ændringerne kan påvirke din virksomhed – og hvad du konkret skal gøre? Så tag fat i os. Vi står klar til at hjælpe jer godt videre.

Læs mere på sure’its hjemmeside: https://sureit.dk/services/it-sikkerhed-beredskab-og-auditering

Eller kontakt Per Ulrik Nielsen på tlf.: 42 80 60 20, på mail: [email protected]

Sure’it er igen blevet tildelt D-mærketVi er stolte af at kunne meddele, at sure’it for 5. år i træk er blevet tildelt D...
06/06/2025

Sure’it er igen blevet tildelt D-mærket

Vi er stolte af at kunne meddele, at sure’it for 5. år i træk er blevet tildelt D-mærket – Danmarks officielle mærkningsordning for ansvarlig IT-sikkerhed og dataetik.

D-mærkets konklusion:

sure’it ApS har på generel tilfredsstillende måde, uden væsentlige mangler, dokumenteret efterlevelse af Mærkningsordningens udvalgte kontrolmål og krav.

Mærkningsordningens tilsyn konkluderer på baggrund af ovenstående, at D-mærket tildeles Virksomheden. Tildelingen gælder for perioden 01.05.2025 til 01.05.2026.

D-mærket er et kvalitetsstempel, der viser at en virksomhed arbejder aktivt med at beskytte data, tænker etisk i brugen af teknologi og har styr på sin digitale sikkerhed. Mærket bygger på en række kontrolmål og krav, som vurderes og efterprøves af et uafhængigt tilsyn.

Bag D-mærket står Industriens Fond sammen med Dansk Industri, Dansk Erhverv, SMVdanmark og forbrugerrådet Tænk.

Vi hjælper også andre med at opnå D-mærket

Hos sure’it arbejder vi ikke kun med vores egen digitale ansvarlighed – vi har hjulpet mere end 25 virksomheder med at blive klar til D-mærket. Det gør vi gennem rådgivning og konkret hjælp til at forstå og dokumentere kravene i mærkningsordningen.

D-mærket handler nemlig ikke kun om overholdelse af regler – det handler om at opbygge tillid og tage ansvar for den måde, man driver forretning digitalt.

Vil du styrke din virksomheds digitale tillid og ansvarlighed?

Tag fat i os – vi hjælper dig hele vejen frem til D-mærket.

Læs mere på sure’its hjemmeside om D-mærket: https://sureit.dk/om-sureit/d-maerket

Eller kontakt Per Ulrik Nielsen på tlf.: 42 80 60 20, på mail: [email protected]

Adresse

Ormhøjgårdvej 27
Rebild
8700

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 08:00 - 16:00
Tirsdag 08:00 - 16:00
Onsdag 08:00 - 16:00
Torsdag 08:00 - 16:00
Fredag 08:00 - 16:00

Telefon

+4561665188

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Sure'it aps - Uvildig IT-Rådgivning sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Sure'it aps - Uvildig IT-Rådgivning:

Del