24/07/2026
Så er der cykelfest 🚴🏻♂️🎉
Onsdag den 29. juli bliver der masser af liv, fart og fest i Pandrup og Kaas, når PostNord Danmark Rundt suser gennem byen med en officiel spurt ved sparekassetorvet.
Kom og oplev rytterne helt tæt på – kom i god tid og mærk stemningen, inden feltet rammer byen, hvor det går rigtig stærkt 💨
Spurten forventes mellem kl. 14.00 og 15.00.
Cykelløbet streames på storskærm på traileren midt i byen, så du kan følge løbet tæt, mens du nyder den gode stemning og lidt shopping 🛍️
Sparekassen Danmark, officiel sponsor for PostNord Danmark Rundt, sørger for ekstra oplevelser for hele familien:
• Hoppeborg til børnene
• Sjove konkurrencer
• Gratis is og kaffe mellem kl. 14.00 og 16.00
Der vil også være mulighed for at købe kolde øl og vand, mens du følger dagens begivenheder
Byens butikker holder naturligvis åbent med masser af spurt‑tilbud på dagen
Der bliver knald på – så tag familie, venner og naboer med, og vær med til at skabe en fantastisk festdag i Pandrup, når vi sammen tager imod rytterne og fylder byen med liv ❤️
Vi glæder os til at se jer!