Gamle Kamera, Odense (2026)

02/07/2021

Denne gang skal vi kigge på tiden før man fik rullefilm (altså film på rulle). Det var en hel del mere besværligt at tage billeder dengang, og hvis ikke det vat blevet nemmere, ville jeg nok aldrig have kastet mig over foto som hobby.

Før film på rulle, måtte man indsætte en såkaldt dark-slide som medie til at gemme optagelsen på. Det kunne enten være en glasplade med sølvbromidgelatine eller celluloid film i ark. Problemet er bare....hvordan får man det ind i kameraet ved højlys dag, uden at eksponere filmen straks?

Som man kan se på billederne af det gamle Thornton-Pickard kamera i maghony, fylder det en del. Glaspladen på bagsiden bruges mens lukkeren på fronten står piv åben. Gennem glaspladen komponerer man billedet (så godt som det nu er muligt) hvordan billedet skal se ud. Lukkeren lukkes nu, og mediet (filmen) indsættes. Det er jo total vigtigt at mediet er lukket helt inde i lystætte omgivelser, så det ikke udsættes for lys. Når "Dark-Slide" er indsat, kan man nu fjerne den forreste skydeplade i darksliden, og mediet er nu kun beskyttet mod lys af kameraets lukker i objektivet. Når fotografen trykker på udløseren, og har valgt en passende lukketid, bliver mediet kortvarigt eksponeret og billedet er taget.

Nu indsætter fotografen igen den forreste skydeplade, og kan fjerne hele dark-sliden med det beskyttede medie inden i. Mediet kan først udtages når fotografen befinder sig i mørkekammeret og skal fremkalde. Vil fotografen tage flere billeder, må han altså medbringe et antal dark-slides - et for hvert billede han vil tage.

Mit spørgsmål hidtil har været, hvordan foregår det på de små "lomme" kamera fra det tidlige 1900 tal? De glasplade kamera jeg har i min samling, og næsten alle dem der tilbydes på Ebay, har det til fælles, at der ikke følger darkslides med. Enten er de bortkommet, eller også har ejeren (arvingen) blot ikke vidst at de var en del af kameraet.....Lige indtil nu!

Jeg faldt nemlig over dette sjældne kamera fra Ukraine. I bund og grund tror jeg det er en kopi af Zeiss Ikon Sirene, som står bagved. Byggemål og fremstilling er meget lig hinanden, og dark-slidene (3 stk) passer også i begge kamera. Zeiss kameraet er fra 1928, og kun takket være det "navneløse" kamera Compur lukkers serienummer, kan man spore sig frem til fremstillingsåret 1926. Fremgangsmåden er fuldstændig som på Thornton, blot er vægten og materialerne 1/10.

Glaspladen er gemt bag en lille låge, som foldes ud og derefter bruges som en miniudgave af de store kameras "håndklæde", som fotograferne benyttede sig af, hvis de skulle have en chance for at se noget som helst gennem den ret ugennemsigtige glasplade.

16/06/2021

EASTMAN KODAK VEST POCKET - SOLDIERS CAMERA

Alle kender Kodak, men oprindeligt hed firmaet Eastman Kodak. Kodak er nemlig blot et anagram skabt af George Eastman, grundlæggeren af Kodak i 1888. Et gennemgående mål for firmaet synes at have været, at skabe "foto for alle!" Billige, enkle og idiotsikre kamera, som alle havde råd til og kunne benytte. På et tidspunkt i historien, hvor mange fotoapparater var store klodsede trækasser, kunne Kodak bringe et lille kompakt lommekamera frem, som oven i købet havde et lille "gimmick" i ærmet, som først er blevet muligt igen med de digitale kameras fremkomst.

Tilnavnet "Soldiers Camera" kom fordi 1. Verdenskrig rasede på det tidspunkt da dette kamera så dagens lys i 1915. Kameraet er nemlig ikke større når det er sammenklappet, end en tyk mobiltelefon er i dag. Navnet som Kodak havde udtænkt var derfor "Vest Pocket", fordi det lige passede ned i en jakkelomme. Mange soldater havde derfor netop dette kompakte kamera med til fronten.
Kameraet er købt i England, og imponerede mig pga. den fantastiske ting med at man kan skrive på filmen direkte. Og ikke mindst størrelsen, og det faktum, at kameraet måske har været med i 1. Verdenskrig.
Der er ikke så meget at pille ved her. Ordet "Autotime" springer lidt i øjnene, især fordi der ikke er så meget automatik i dette kamera. Jeg mener derfor at ordet henviser til shutteren, som har fire indstillinger, hvoraf kun de to kan siges at være automatiske. Helt oppe i toppen af frontpladen omkring objektivet, ses indstillingerne "25", "B", "T" og "50". Det dækker jo over lukketiderne 1/25 sek, Bulb, Time og 1/50 sek. Det kræver altså en særdeles rolig hånd, og absolut rolig (eller død) motiv at få et godt billede ud af disse lukketider. Bemærk også hjælpeteksterne, som f.eks. "Clear" for 1/25 sek og "Brilliant" for 1/50 sek. Brilliant dækker over direkte sol med direkte lys (på motivet), mens Clear dækker over (også) sol, men "lidt mere ordinær sol", som brugsvejledningen fra 1915 beskriver det.

Blænden er kun markeret med største blænde på f/8 og mindste på f/32 - der imellem f/16. Kodak har her ydet lidt hjælp for dummies, og skrevet hvordan de forskellige blænder skal bruges. "Clouds/Marineviews" ved f/32, "Distant View" ved f/16 og "Average View/Portrait" ved f/8
Inden du spoler filmen frem til næste billede, skal du måske lige gøre det, der er specielt for dette kamera, og har medvirket til at Eastman Kodak solgte 1,7 millioner eksemplarer af det. På bagsiden sidder en slags "griffel" af stål, til at skrive med. Åbner man det lille dæksel, har man adgang til filmens papirbelagte bagside. Dette er den specielle "Autographic" 127 filmformat, udviklet af Kodak til dette kamera. Formatet er 4,6 cm brede og 6,5 cm lange. Der er kun 8 billeder på en film.
Når man åbner det lille dæksel, som er placeret lige mellem to billedet på filmen, ser man en rød film/papir (her dog erstattet af et hvidt stykke papir). Med den medfølgende "griffel" eller en blyant kan man nu skrive i feltet f.eks. stedet hvor billedet er taget, datoen, eller hvem billedet forestiller. Det sjove er, at man skal lade dækslet stå åben i ca. fem sekunder, inden man lukker det. Teksten bliver så eksponeret ind i negativfilmen, og kan også komme med på det færdige billede, selvom Kodak ikke har tænkt det sådan.

Dette var et uddrag af min artikel på hjemmesiden www.gamlekamera.dk Læs hele artiklen her: https://gamlekamera.dk/eastman-kodak-vest-pocket-camera

23/05/2021

Denne uges opslag handler faktisk ikke om et kamera, men om en del af et kamera. Kan man virkelig lave et opslag om det? Ja, når det er en Hasselblad dims vi snakker om. Artiklen henviser til en tidligere artikel længere ned på denne side, der omhandler Hasselblad 500C/M, som man med fordel kan læse INDEN denne artikel.

HASSELBLAD FILMFREMSPOLINGSKNAP MED LYSMÅLER
Hasselblads 500 serie er fantastisk og ikonisk. Men det er også en serie kamera, som stiller store krav til fotografen, da intet er automatisk. Det at bedømme hvor meget lys der er til stede, er noget for eksperter. Alle andre må bruge en lysmåler. Men det har Hasselblad selvfølgelig også taget højde for.

Normalt ville blot en foto tur ud i baghaven se sådan ud. Man kan selvfølgelig bruge den noget grove tommelfingerregel "Sunny Sixteen" (solskin - f/16 - 1/125 med ISO 100 film) og så blænde op eller ned efter "ét trin op (blænde) = ét trin ned (tid)" princippet. Men det er som sagt en meget grov regel. Eller man kan købe sig en lysmåler - her i form af en gammel Zeiss Ikophot måler. Men det er bøvler og besværligt at håndtere lysmåleren, mens man fastholder kameraet samtidigt.
Når man bliver træt af at fumle rundt med den håndholdte lysmåler, anskaffer man sig eventuelt en Hasselblad filmfremspolingsknap med lysmåler. Den har samme størrelse som håndsvinget (rager måske lidt længere ud), og monteres på 3 sekunder uden brug af værktøj. Som alt andet, der står Hasselblad på, koster sådan en selvfølgelig røven ud af stråhatten. En meget normal pris i 2021 er ca. 1.000 kr. - BRUGT. Denne her var jeg heldig med. Den fandt jeg i Armenien til godt det halve.

Det eneste der skal indstilles, er filmens "hastighed", eller lysfølsomhed, om man vil. De sorte tal på skivens yderkant henviser til ASA/DIN (I dag kaldet ISO), som begge dele er udtryk for det samme, blot forskellige skalaer. I dette tilfælde har vi stillet ASA pilen på 400, fordi der sidder en 400 ASA film i kameraet. Man indstiller skalaen ved at sætte en mønt eller lign. i kærvskruen i midten af drejeknappen. Hvis man nu drejer på kærvskruen, flytter man alle røde og sorte tal i skivens yderste kant

På siden/kanten af knappen sidder en skydedør eller jalousilåge. Bag den sidder Seleniumcellerne, som får nålen til at give udslag. Fordi cellerne skal have lov at hvile ind imellem målingerne, skal man huske at "trække gardinerne for".
Lågen lader sig let skubbe til siden, og blotter de velkendte Selenium celler. De bobleplast lignende celler sidder på mange kamera fra 60'erne, og erstatter en strømkilde, så man slipper for at skifte batterier. Cellerne har en lang levetid - derfor virker de stadig her 50 år efter.

Når knappen er monteret på kameraet (se billede 2), vender Selenium cellerne mod motivet, altså det der skal fotograferes. Det tilstedeværende/reflekterede lys får nålen til at give et udslag. Over nålens udsvingsområde finder man et zebrastribet felt. følg enten det hvide eller sorte felt ud for der hvor nålen er placeret. I toppen af skiven ender feltet ud for et rødt nummer. Dette er en EV værdi (Exposure Value). I dette eksempel kan vi aflæse EV 11.
Vi vender nu blikket mod Hasselbladets objektiv. I dette eksempel er der tale om at Carl Zeiss 80 mm Synchro Compur. De hvide tal viser i yderste (øverste) ring lukketiderne 15, 30, 60, 125 osv. Ringen under viser blændetal 16, 11, 8, 5,6 osv. I den yderste (øverste) ring står også en række røde tal, 2, 3, 4, 5, 6 som fortsætter mod højre. De røde tal er EV værdier, som også er røde på lysmåleren.

Vi har nu drejet kameraet en kvart omgang, og kan se at den røde trekant står på 12. EV er altså indstillet til 12. Vores aflæsning på lysmåleren sagde at EV skulle indstilles til 11. For at indstille EV, trykker vi den savtakkede knap, til højre for trekanten, ind mod kamerahuset, og drejer den yderste ring, så trekanten peger på 11. Reelt har vi nu stillet på lukketiden, da EV og lukketid faktisk er udtryk for det samme. Lukketid og blændering er koblet (låst sammen) på dette objektiv, og kan kun indstilles hver for sig, hvis man først trykker på den savtakkede knap.

Hvis vi nu fortryder at blænden er indstillet til f/4 (med lukketid 1/125 sek.), kan man uden videre dreje blænden over på f.eks. f/8. Lukketiden (1/30 sek.) vil blot følge med når man drejer på blænden, og FV tallet forbliver på det vi indstillede før. De har ikke været helt åndssvage ved Hasselblad.

10/05/2021

Nu skal vi have noget rigtigt spion halløj. Denne her er importeret fra Rusland, og er et ægte KGB spionkamera fra den kolde krig.

KRASNOGORSK AJAX F21
Det lyder som en mellemting mellem en halssygdom, et rengøringsmiddel og et jagerfly. Men dette kamera er måske en af de mest anvendte spionkamera i historien, også set over den lange aktive periode fra Den Kolde Krigs start, og helt op til 5 år efter den Kolde Krigs afslutning. Både Sovjets KGB, DDRs STASI og mange andre af østblokkens "sikkerheds"tjenester brugte dette kamera.
Lille kompakt kamera med et 28 mm objektiv der har en største blænde på f/2,8, fire shutterspeeds, automatisk fremspoling mellem hvert billede og mulighed for fjernbetjening.
Kameraet er ikke større end en halv hånd, hvilket er nødvendigt for det, det skal bruges til.

Fra venstre mod højre ses først en udløserknap, som har et gevind, hvilket tyder på at der også findes en anden form for fjernudløser med wire. En skydepal til de fire shutterspeeds B (Bulb), 1/10, 1/30 og 1/100 sek. for de hurtige. Det store hjul med pilen er fremspoling af filmen, som foregår ved at man trækker en fjeder op, som man trækker et gammelt vækkeur op. Af samme grund bliver denne type kamera kaldt "urværk kamera". Hver gang man har taget et billede, spoler kameraet selv frem til næste billede. På det viste kamera lykkedes det mig at tage 22 billeder på en fuldt optrukket fjeder. Et par dage senere skrev sælgeren fra Rusland til mig, og frarådede mig at tage mere end 5-6 billeder - hans fjeder var lige sprunget på et tilsvarende kamera! Helt til højre ses billedtælleren, der holder styr på hvor mange billeder der er taget. Den rillede knap i midten af halvskiven er til at nulstille tælleren med.
For at kunne tage billeder undercover lige op i ansigtet på folk, der ikke selv skulle vide det, havde KGB udviklet denne udspekulerede anordning. Vi kan kalde den ene halvdel for "Knapdelen", som blot blev klikket på kameraet. Denne del var forbundet med en wire til "fjernbetjeningen", som havde to knapper.

Vender man "knap-delen" om på maven, kan man se at fjerbetjeningen faktisk er forbundet med hele tre wirer. To wirer til at dreje blænden frem og tilbage, og en wire til at tage billedet med. Når man tager et billede, er der simpelthen en lille plade, der trykker ned på udløserknappen på toppen af kameraet. Når man trykker på udløserknappen (håndgrebet) på fjernbetjeningen, deler "knappen" sig på midten, og blotter objektivet, som kan tage billedet ud gennem midten af knappen. Kameraet har sin egen shutter, så der er altså ikke tale om at knappen fungerer som shutter.

Fjernbetjeningen er et håndgreb, som man tager i den ene hånd, evt. i en bundløs lomme, mens kameraet sidder på indersiden af en jakke, hvor kun knappen sidder uden på tøjet. Selvfølgelig fandtes der et stort udvalg af forskellige farver knapper, så man ikke behøvede at gå med den samme jakke altid. Hvis man tager håndgrebet på billedet i højre hånd, passer det med at langefinger og ringfinger trykker på udløsergrebet lige under wiren. Så kan tommelfinger skifte mellem de tre blænder, som er markeret med en rød prik. Det er en god ide at stille kameraet til den midterste blænde f/5,6 på kameraets front inden man monterer knap-delen. Samtidig skal håndgrebet/fjernbetjeningen være stillet til den midterste røde prik inden montering på kameraet. Så skal man bare vide, at hvis man skubber den lange blænde-knap fremad mod udløsergrebet, blænder man op (altså mod en mindre f-tal (f.eks. f/2,8) og skubber man den lange blænde-knap den modsatte vej, blænder man ned, altså mod et større f-tal (f.eks. f/8)

Hvis man synes det lyder ulogisk, at et MINDRE f-tal betyder en STØRRE blænde, må man lige sætte sig ind i begreberne vedr. blænde og f-tal

Sådan ser kameraet ud samlet med den falske knap. KGB lavede også en taske, med et skinnesystem i bunden, hvor kameraet kiggede ud af et hul i tasken. Der er sikkert fremstillet mange flere af den slags narrestreger, til brug for et paranoidt system, der brugte en masse tid på at overvåge især deres egen befolkning.

Vil du læse mere? Kig her https://gamlekamera.dk/krasnogorsk-ajax-f-21

21/04/2021

KRASNOGORSKI (KMZ) HORIZONT PANORAMAKAMERA

Et hamrende grimt kamera, som jeg opdagede netop fordi det er så grimt. Først troede jeg det var en helkikser fra Rusland af, men så opdagede jeg fidusen. Dette kamera kan tage panoramabilleder med en meget stor vinkel - uden den sædvanlige forvrængning, der ellers kendetegner vidvinkler.

KØNT ER DET IKKE
Til gengæld er det ægte russisk, forstået på den måde at dette kamera har været eksporteret til mange andre lande. Men teksten "Horizont" på hjørnet af kameraet er skrevet med kyrillisk alfabet, hvilket er et tegn på det russiske ophav. Eksportudgaverne er skrevet på latin, og der er stemplet USSR eller CCCP ind i huset et eller andet sted. Det er der ikke på denne model, og i øvrigt er den købt i Barnaul, midt i Rusland, hvilket vil sige ca. 3000 km øst for Moskva.
Både "Widelux" og Kodak har lavet lignende panorama kamera. Førstnævnte koster en bondegård, så måske skal man bare holde sig til denne model. KMZ har i øvrigt også lavet både en model 2, som er ældre(!) og model 3 som bare hedder Horizon, og er et rent plastikkamera. Kameraet bruger almindelig 135 film (35 mm), som er lidt svært sætte i. Og hvor meget vidvinkel får man så for pengene? Kameraet laver frames som er 24x58 mm på filmen, hvilket betyder at der kun kan være 21 billeder på en 36 billeders film.
Som man kan se af manualen, kan objektivet se 120 grader. Den aftagelige søger kan kun se 110 grader, så billedet bliver altså større end man regner med. Til sammenligning med et almindeligt vidvinkelobjektiv på 10 mm til crop-kamera eller 16 mm til fullframe, er vinklen 22 grader større, altså 120 grader mod 98 grader. På plussiden tæller også, at Horizont tager panorama billeder uden forvrængning, altså det med at personer og ting ude i siderne "vælter", næsen ser større ud end normalt osv. hvilket kendetegner vidvinkelobjektiver (især Fisheye objektiver). Dette skyldes den specielle optagemetode. På minussiden tæller så til gengæld, at man ikke kan skifte objektivet, og dermed kun kan bruge kameraet til den ene ting.
Der er intet dæksel på kameraets objektiv. Kun en fast aluminiumsskærm, der drejer med objektivet, beskytter linsen inde bagved. Det hele er drevet af den samme fjeder, som spoler filmen frem.
Som man kan se, er der ikke meget at pille ved på dette kamera. Men faktisk har det jo hvad det skal have. Blændevalg fra f/2,8 til f/16. Shutterspeed fra 1/30 sek, 1/60 sek, 1/125 sekund og selvom det ikke er markeret med andet end en prik, 1/250 sek (står i manualen). Vandet i mit vaterpas må være løbet ud, for jeg kan bestemt ikke se nogen luftboble.

Det eneste der mangler i forhold til et almindeligt kamera, er afstandsindstilling (fokus). Hvis man ellers bare holder minimum 5,5 meters afstand til objektet (Landskab) skulle alt kunne lade sig gøre at få skarpt i kassen. Depth of Field er nemlig denne afstand til uendeligt ved blænde f/2,8, og minimum 1 meter ved blænde f/16.
Læs hele artiklen og se alle billeder her: https://gamlekamera.dk/krasnogorski-horizont

10/04/2021

KONICA AUTOREFLEX T2

Automatikken er ved at tage over, og japanerne er ved at slå deres brands fast som de førende i verden. Med dette kamera fra 1970 er rangefinderen blevet erstattet af spejlrefleksen med indbygget elektronisk lysmåler, der gør det endnu nemmere for enhver at tage billeder. Batterier bliver nu en uundgåelig del af kameraets funktionalitet. Faktisk kalder Konica selv dette kamera for "Verdens første fuldautomatisk TTL (Through The Lens) kamera".

Udskifteligt objektiv, selvudløser (timer), bruger 135 film (35 mm film) og har sjovt nok hverken flash sko til ekstern eller indbygget blitz. Til gengæld indbygget elektronisk lysmåler og fuldautomatisk program.
Konica Hexanon AR 52 mm med største blænde f/1,8. AR fatningen er en forudsætning for at Det specielle AEC (Automatic Exposure Control) program virker. Altså et "program" i et ikke-computerstyret kamera, der gør kameraet i stand til at vælge den blænde, der passer til den valgte lukketid.

BATTERIETS UDFORDRING
Udfordringen med dette kamera i dag er, at dengang i '70erne brugt man to knaphulsbatterier lavet af Mercury-Oxyde batterier, som brugte en spænding på 1,35V. Fordelen ved disse batterier var, at de holdt spændingen konstant lige indtil allersidst, hvor spændingen faldt lodret. Ulempen var til gengæld, at batterierne var skadelige - ligefrem giftige - for miljøet. De blev derfor forbudt i de fleste lande. Skal man bruge disse kamera i dag, er man nødt til at finde et alternativ.

Silver Oxyde batterier opfører sig meget lig med Mercury batterierne, men har en højere spænding (1,55V) og får lysmåleren til at vise for meget.

Zinc-Air batterier (høreapparat batterier) ligger spændingsmæssigt tæt på Mercury (1,4V), men levetiden er relativ kort.

Alkaline batterier, som er billige, nemme at købe overalt og har en spænding på 1,5V. Ulempen er at spændingen falder hele levetiden. Så man starter med en for høj spænding, hvorefter spændingen passer på et tidspunkt, og derefter er den for lav.

Jeg har valgt sidste løsning i mit kamera, bare for eksperimentets skyld.

LYSMÅLEREN
Hvis eller der er batterier, der ikke er flade i kameraet, vil lysmålernålen straks give udslag så snart man drejer shutter-låsen fra "L" (Lock/låst) til "rød prik". For at sikre at lysmåleren fungerer, kan man prøve at pege søgeren skiftevis mod noget lyst og mørkt motiv. På billedet til venstre er vist hvad man ser, når man kigger i viewfinderen. Helt i bunden på den sorte bjælke, står "250" (1/250 sek.). På søjlen til højre kan man se at lysmåleren indikerer, at en blænde på mellem f/5,6 og f/8 passer til den valgte lukketid på 1/250 sek. Altså klikker man blændevælgeren, den inderste ring på objektivet, hen på klikket mellem 5,6 og 8. Hvis man nu drejer shutter-speed vælgeren, og vælger en hurtigere lukketid, vil nålen flytte sig opad på søjlen, for at foreslå en større blænde (= mindre f/tal), for at lukke mere lys ind, idet den hurtigere lukketid naturligvis lukker mindre lys ind. Comprendes?
Og går vi den anden vej, og man vælger en langsommere lukketid, vil lysmåleren foreslå en mindre blænde (større f/tal) for at billedet ikke skal blive overbelyst.

FOKUSERING
Kig igen på billedet over over. I midten af søgeren/viewfinderen ses to cirkler inde i hinanden. Den inderste cirkel har en masse bittesmå felter (Micro Diaprism) inde i sig, som minder om en matteret rude på et toilet. Når man kigger på det motiv man vil fotografere, og begynder at dreje på fokuseringsringen - forreste ring på objektivet - bliver motivet på et tidspunkt kornet som billedet til venstre. Vi er nu meget tæt på at være i mål.

FINJUSTER OG TAG BILLEDET
Finjuster fokus indtil motivet i Micro Diaprism er fuldstændigt i fokus. Hvis objektivet er et Konica Hexanon AR med EE eller AE indstilling, kan man nu blot tage billedet, uden at tænke på mere. På moderne digitale kamera (DSLR) hedder sådan et program "shutter-prioritet" (indstilling TV på et Canon kamera), fordi man kun indstiller shutteren/lukketiden, og blænden indstiller kameraet selv. Det samme kan dette kamera altså, vel at mærke helt uden brug af en computer, og kun ved mekanik og 2 små batterier til lysmåleren. Imponerende.

Hele historien får du her: https://gamlekamera.dk/konica-autoreflex-t2

03/04/2021

BELOMO YOLKA C-64 (spionudstyr)

BelOMO dækker over Belorusskoe Optiko-Mechanichesckoye Obyedinenie og er en fabrik i Minsk, Hviderusland (Belarus), som det anes i den første del af navnet. Yolka ses ofte under andre navne som Yolochka og S-64 fordi i det kyrilliske alfabet hed SSSR (USSR/Sovjet) CCCP. Yolka er en reproduktionsmaskine, eller slet og ret en fotokopimaskine i bogstavelig forstand. I Vesten var kopimaskiner udbredte og almindelige alle steder fra sidst i 1970'erne, men ikke i Østblokken. Derfor brugte bl.a. KGB, STASI og lign. dette apparat, som ikke fyldte mere end en telefonbog, men som kunne kopiere flere hundrede sider hemmelige dokumenter på kort tid ved at affotografere dem på f.eks. et hotelværelse.

Når man åbner lågene på Yolka, ser man to lamper, kamera og ledninger.

Selve kameraet ligner noget der er bygget på en kampvognfabrik. Der er ingen viewfinder på dette kamera, da det ikke skal/kan bruges til andet end at kopiere papirer fra en fast stilling.

Spolerne er ret store, og kan indeholde hele 40 meter film i ganske almindelig 35 mm film - hvilket skulle være nok til at affotografere 400 sider. Spolerne er faktisk identiske, men monteres omvendt i forhold til hinanden.

Hvis lokummet brænder, og agenten bliver nødt til at afbryde sit forehavende, kan han skyde knappen "OTPE3" op, og trykke på knappen under neden, der ligner et søm. OTPE3, har sælgeren af denne maskine fortalt, betyder CUT på russisk. og trykker man efterfølgende på "søm"-knappen for neden, bliver filmen klippet over af en guillotine-lignende kniv. Den opsamlende spole kan lynhurtigt klikkes af kameraet med den eksponerede del af filmen, som en agent medhjælper kan løbe bort med, og efterlade Yolka med resten af den ubrugte film på stedet.

Kameraet har/burde have et såkaldt "urværk" filmtransportsystem, som selv transporterer filmen videre efter hvert billede. Ellers giver det ikke mening med at der findes en fodpedal, der er koblet til en magnetventil, der udløser shutteren. På bagsiden af kameraet sidder også en transportfjeder, der trækker filmen frem. Desværre virker denne "spring-loaded automatic winding mechanism" ikke på mit kamera, så man er nødt til manuelt at spole filmen frem for hvert billede. Dette gøres på samme knap, som tæller antal billeder (se billede 9). Som en ekstra sikkerhedsforanstaltning, kan man også fastgøre en trådudløser på denne fremspolingsknap.

Trådudløseren kan monteres på filmfremspolingsknappen, som spænder shutteren inde i kameraet. Kameraet SKAL skydes af på enten trådudløseren eller magnetudløseren. Nogen egentlig trykknap udløser findes ikke.

Du kan læse hele artiklen og se alle billeder her https://gamlekamera.dk/belomo-yolka-c-64

27/03/2021

THORNTON-PICKARD

Imperial triple extension half-plate camera. Lavet i England ca. 1910. Kameraet er et såkaldt bærbart (nærmere slæb-bart) kamera, hvilket vidner om standarden dengang. Dette til trods, kan man se i afsnittet om spionkamera og rullefilm kamera, at man på samme tid faktisk godt kunne lave små kamera. Forklaringen må være, at dette er et "High-end" kamera - altså et professionelt kamera. Film kamera var jo opfundet på dette tidspunkt, så mon ikke at fastholdelsen af Plate kamera var noget for konservative feinschmeckere?
Kameraet er lavet af maghoni træ og messing samt enkelte læderdele. "Triple extension" dækker over hvor meget bælgen, den læderlavede harmonika, kan trækkes ud. I dette tilfælde kan bælgen forlænges to gange (tre ialt) i forhold til den viste indstilling. "Half plate" henviser til formatet af mediet som skal optage billedet. En half plate glasplade er 120x165 mm. En "Full plate" er så sjovt nok kun 216x165 mm - altså knap dobbelt størrelse på den ene led, men ikke større på den anden. Jeg fandt kameraet på Ebay, købt af Chris Nunn i Newcastle-under-Lyme i England.

Shutteren er af typen "roller blind" (rullegardin), og lidt af et kapitel for sig selv. Lukketiderne går fra 1/15 sek som den langsommeste, 1/30, 1/45, 1/75 og 1/90 sek som den hurtigste. Dermed er kameraet totalt uegnet til at fotografere svaler, heste og selv løbende mennesker med. Man forstår pludselig hvorfor mennesker skulle stå helt stille i lang tid, for at få taget et billede.

Men hvordan stiller man lukketiden? Man drejer den lille knap på venstre side af kameraet, og aflæser indstillingen på højre! Hvem sagde det skulle være let?

Træk i snoren til gardinet er helt rullet op og hullet er lukket. Nu er shutteren klar til at blive fyret af. Glaspladen vippes op, og kameraet er klar til at få indsat sit medie, som skal optage billedet.
Denne dobbelte pladeholder (bemærk 1-tallet forneden) skydes ind i rammen på bagsiden. Holderen indeholder f.eks. et ark film, klar til at blive eksponeret. For at arket ikke skal blive ødelagt, er det vigtigt at holderen er lukket hele tiden.
Dækslet/pladen, der beskytter filmen mod lys fra forsiden, trækkes nu ud indtil den ikke kan komme længere. Pladen bliver stadig siddende i sprækken i siden, så intet lys slipper ind fra siden. Påvirk udløseren, og filmen eksponeres med den valgte eksponeringstid gennem objektivet og shutteren. Herefter skydes Dækslet/beskyttelsespladen på plads igen, og pladeholderen kan udtages og vendes, såfremt der er indsat et ark film på den modsatte side af pladeholderen.

Læs hele artiklen og se alle billeder her: https://gamlekamera.dk/thornton-pickard

13/03/2021

ZAPRUDER FILMEN
Dallas kl 12.30 - 22. november 1963
Abraham Zapruder står klar ved Dealey Plaza på Elm Street. Da præsidentens kortege svinger ned ad Elm Street fra Houston Street, begynder Zapruder at filme. Hans optagelser varer 26,6 sekunder og består af 486 frames (billeder). Det mest berømte er frame 313 hvor man ser hjernen sprøjte ud. Det blev holdt hemmeligt for offentligheden indtil 1975.

HISTORIENS VIGTIGSTE ØJENVIDNE
Mordet på præsident John F. Kennedy 22. november 1963 ville have været et endnu større mysterium, hvis ikke manufakturhandler Abraham Zapruder havde stået på en betonklods på Dealey Plaza med sit Bell and Howell smalfilmskamera. Hans optagelse blev kendt som "Zapruder filmen", og var afgørende for efterforskningen af drabet.

BELL AND HOWELL ZOOMATIC, DIRECTOR SERIES
Smalfilmskamera med en lille overraskelse. Normalt var smalfilm en 8 mm bred filmstrimmel, og 16 mm film var et professionelt format. F.eks. er de første afsnit af "Matador" optaget på 16 mm film, hvilket godt kan ses på filmkvaliteten når man ser dem dag. Bell and Howell har med dette kamera faktisk lavet et smalfilmskamera på 16 mm, selvom det rettelig burde hedde dobbelt 8 mm.
Det ser ud som om der mangler et håndtag på kameraet. Men det er faktisk ikke nødvendigt for at kunne bruge det. Man understøtter kameraet med venstre hånd, samtidig med at man har venstre hånds tommel- og pegefinger på zoom pinden. Højre hånds tommelfinger trykker ned på "RUN" knappen, eller helt ned til "SLOW" knappen. Så snart man slipper knappen, vil en fjeder skyde knappen op i "STOP". Hvis man trykker knappen helt op i "ANIMATION", tager kameraet et billede/frame af gangen. På den måde kan man lave tegnefilm og lign.

I stillingen "SLOW" sætter kameraet sjovt nok hastigheden op til den dobbelte optagehastighed, hvilket bevirker at afspilningshastigheden forekommer i slowmotion.

Jeg købte dette kamera i 2020 for kun 380 kroner!

Læs hele artiklen her: https://gamlekamera.dk/bell-and-howell-zoomatic

07/03/2021

KRASNOGORSK PHOTO SNIPER FS-3
Skudklart kamera.
Photo Sniper er en betegnelse, som dækker over flere modeller, lavet af KMZ (Krasnogorski Mekhanicheskii Zavod) i Rusland fra 1937 (FS-1), 1941 (FS-2) og fra 1965-1969 (FS-3) med forskellige kamera modeller. På denne FS-3 bruges et Zenit FS (EC pga. kyrillisk skrift) hvilket dækker over den almindelige Zenit E kameramodel, men med en ekstra udløser i bunden. Faktisk er der hele 3 udløsere på kameraet. To lige ved siden af hinanden i toppen, og den helt specielle i bunden. Kameraet er et spejlereflekskamera (SLR) udstyret med et prime objektiv (fast brændvidde) på 300 mm. Det hele er sat op i et maskinpistol-lignende aggregat, der gør det muligt at fokusere og udløse kameraet uden at fjerne hænderne fra pistolgrebet. Man trykker simpelthen af på aftrækkeren, som om man ville skyde med en maskinpistol.

Photo Sniper er udviklet til det sovjetiske militær under 2. verdenskrig. Det blev løbende opgraderet, og helt frem til 1990'erne, hvor man efter den kolde krig også begyndte at sælge udstyret til paparazzi fotografer eller blot naturelskere. De tidligere modeller blev leveret i en solidt metalkuffert, hvor kameraet var skruet fast med en fingerskrue, der hurtigt kunne frigøre kameraet med objektiv, så det var klar til hurtig indsættelse. Pistolgrebet var også fastgjort med en enkelt fingerskrue. Med yderligere to fingerskruer var både kamera, linse og skulderstøtte samlet og klar på ganske kort tid.

Kameraet er nu monteret på MP (MaskinPistol) aggregatet. Når man trykker pistolaftrækkeren i bund, vipper en lille pal op og trykker på kameraets ekstra udløser i bunden.

Systemet har faktisk kun en svaghed - til gengæld en lidt stor en. Der er tænkt over hvordan man kan fokusere og tage billedet uden at fjerne hænderne fra MP aggregatet. Men man skal stadig spole filmen frem manuelt, ved et dreje fremspolingsarmen. Derved mister man tid og slipper fokus fra motivet. Kameraet mangler i den grad en elektrisk eller fjedertrukken fremspolingsmekanisme, som f.eks. russernes egen Ajax F-21

Følg linket for at læse hele artiklen og se alle billeder: https://gamlekamera.dk/krasnogorsk-photo-sniper

Gamle Kamera

02/07/2021

16/06/2021

23/05/2021

10/05/2021

21/04/2021

10/04/2021

03/04/2021

27/03/2021

13/03/2021

07/03/2021

Adresse

Internet side

Underretninger

Kontakt Virksomheden

Genveje

Del