Others vil anvende forretningsaktiviteter som et redskab til at skabe håb og muligheder for fattige i udviklingslande. Ved at opnå positive resultater af vores aktiviteter ønsker vi at sikre uafhængighed for familier i nogle af verdens fattigste lande og at fremme ”Trade For Hope”. Vi har valgt at kalde projektet Others, fordi det var et ord, som Frelsens Hærs grundlægger, William Booth, brugte ti
l at beskrive kernen i Frelsens Hærs arbejde, og vi synes at navnet passer fint til en forretning, hvor bundlinjen ikke bliver målt i penge, men i hvor mange andre mennesker, der har fået uafhængighed og et bedre liv. HISTORIE
I midten af 1990’erne fik kvinder fra Bangladesh hjælp af Frelsens Hær til at lære et håndværk, men det viste sig hurtigt, at de traditionelle håndværk ikke havde et stort nok marked. Imidlertid ville Frelsens Hærs ledere i Bangladesh, Birgitte og Bo Brekke, ikke opgive tanken om bæredygtig udvikling gennem produktion og salg, og den 17. Butikken bestod af to små rum, og vareudvalget var begrænset, men nogle enkle principper var på plads: der blev stillet krav til design og kvalitet, og producenterne fik en fast pris. I starten af det nye årtusinde var mere end 300 mennesker – tidligere prostituerede og andre uden jobmulighed – i gang med produktion af tæpper, møbler og kurve - og stadig flere kom omkring butikken for en kop kaffe og en god handel. Siden blev konceptet spredt til andre dele af verden, herunder Norge og senere Danmark. I dag er omkring 1.500 ansatte afhængige af indtægter fra projektet. Bangladesh er fortsat det vigtigste produktionsland, men der produceres også varer i Peru, Moldova, Kenya og Pakistan. Konceptet har fortsat mange udfordringer, og i 2013 har Frelsens Hær derfor iværksat en række nye tiltag for at optimere salget. Blandt andet satser vi på internetsalg, ligesom den fysiske butik i København udelukkende drives af frivilligt arbejde. Også produktnavnet er blevet ændret fra Sally Ann til Others for at fremhæve det sociale og menneskelige aspekt, som ligger til grund for konceptet. Målet er at få Others til at vokse og være uafhængigt, ligesom de mennesker, som vi gerne vil hjælpe. Others arbejder ud fra Frelsens Hærs værdigrundlag, som indebærer omsorg og respekt for alle mennesker.
2. Others` forretningsaktiviteter vil være karakteriseret ved solidaritet, ligeværd og retfærdighed.
3. Others` varer vil, så vidt muligt, blive fremstillet ved aktiviteter, der kontrolleres af Frelsens Hær i udviklingslande.
4. Alle, som arbejder for Others i udviklingslande, vil få en fair løn og hjælp til at forbedre deres livskvalitet, så de bliver i stand til at skabe sig et godt og uafhængigt liv udenfor Others.
5. Others vil være lønsom, fordi fortjeneste er nødvendig for tilgang af ressourcer, udvikling og økonomisk bæredygtighed.
6.