17/08/2026
Vær med til at sætte lærer-præg på folkeskolens nye fagplaner
Du kan som lærer frem til d. 15. september være med til at kvalificere udkastet til de nye fagplaner – DLF-formand håber, at så mange lærere som muligt vil gøre brug af muligheden.
Undervisningsministeriet har offentliggjort andet udkast til folkeskolens kommende fagplaner. Fagudvalgene har arbejdet på udkastene siden efteråret 2025, hvor de fik feedback på de første råudkast.
Alle med interesse for folkeskolens fag kan nu give input til Fagfornyelsen og de nye udkast til fagplaner. Tilbagemeldingerne til fagudvalgene er med til at kvalificere færdiggørelsen af fagplanerne og den generelle implementering af Fagfornyelsen.
Du kan give input ved at udfylde dette spørgeskema frem til den 15. september 2026.
Folkeskolens fagplaner træder i kraft fra skoleåret 2027/2028.