26/11/2024
Jobopslag: E-commerce Manager/Specialist til Modekompagniet i Kolding.
Er du passioneret omkring e-commerce, digital marketing og data-drevne beslutninger? Har du erfaring med at optimere online salgskanaler, styre effektive marketingkampagner og kan styre vores Shopify webshop? Så er det måske dig, vi leder efter hos Modekompagniet!
Om os
Modekompagniet er en førende leverandør af arbejdstøj og fritidstøj til både private og erhverv. Med et bredt sortiment og skarpe priser er vores mål at gøre det nemt for vores kunder at finde holdbart og funktionelt tøj til enhver situation. Vores virksomhed er i vækst, og vi søger nu en E-commerce Manager/Specialist, der kan hjælpe os med at tage vores online forretning til næste niveau.
Dine ansvarsområder
Som E-commerce Manager hos Modekompagniet vil du få en central rolle i vores digitale strategi og daglige drift. Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
Facebook-annoncering: Planlægning, oprettelse og optimering af kampagner, der skaber resultater.
E-mail marketing: Udvikling og eksekvering af målrettede kampagner i Klaviyo, inkl. segmentering, A/B-tests og analyse.
Google Ads: Opsætning og vedligeholdelse af kampagner for at drive relevant trafik og øge konverteringer.
Shopify: Optimering af webshoppen, produktopsætning, cro og implementering af forbedringer for at øge brugeroplevelsen og salget.
Analyse og rapportering: Løbende analyse af data fra Google Analytics, Facebook Ads Manager og andre værktøjer for at identificere optimeringsmuligheder og rapportere resultater.
Canva erfaring er et stort plus.
Vi søger dig, der:
Har solid erfaring med e-commerce og digital marketing.
Er ekspert i Facebook Ads, Google Ads og e-mail marketing-platforme som Klaviyo.
Har teknisk forståelse og erfaring med Shopify.
Har en stærk forståelse for dataanalyse og kan omsætte indsigt til konkrete handlinger.
Arbejder selvstændigt, er struktureret og detaljeorienteret.
Er kreativ og idérig med en god forståelse for kunderejsen.
Vi tilbyder
En spændende og alsidig stilling i en virksomhed i vækst.
Mulighed for at sætte dit præg på Modekompagniets digitale rejse.
Et dynamisk arbejdsmiljø med gode kolleger og en uformel omgangstone.
Konkurrencedygtig løn efter kvalifikationer.
Ansøgning
Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning og CV til os på [email protected]
Tiltrædelse efter aftale.