10/12/2025
En efterårsdag fyldt med oplevelser for ukrainske familier 🚂🍂
Midt i oktober fik over 200 ukrainske børn og voksne en ganske særlig oplevelse, da Nordsjællands Veterantog inviterede dem med på tur til Kronborg 🚂🏰
Turen blev til virkelighed med 10.000 kr. i støtte fra Den Lokale Håndsrækning hos Sol og Strand i Gilleleje 💛
For mange af deltagerne var det både første møde med et veterantog og første besøg på det historiske Kronborg. Smilene på perronen og den rolige togrytme gennem det nordsjællandske efterårslandskab 🍂 gjorde dagen helt speciel.
Hos Sol og Strand er vi stolte af at kunne støtte lokale initiativer som dette 🙌
Nordsjællands Veterantog drives af engagerede frivillige, der året rundt skaber oplevelser og fællesskab – og på denne dag gav de familier, der har været igennem meget, et varmt afbræk og gode minder at tage med videre ❤️
Den Lokale Håndsrækning giver hvert år hvert lokalbureau mulighed for at donere 50.000 kr. til projekter, der gør en forskel i danske sommerhusområder. Vi er glade for at kunne bidrage til stærke fællesskaber og oplevelser, der samler både lokale og gæster 🤝✨