04/06/2021
NY STOR, FORGRENET FORTÆLLING OM MODERNE KVINDELIV 📖
I dag udkommer PIGE, KVINDE, ANDET af Bernardine Evaristo, der vandt Booker-prisen i 2019 og er kåret til årets bog i England i 2020 🏆
💬 PIGE, KVINDE, ANDET følger tolv vidt forskellige, men indbyrdes forbundne, karakterer og deres liv i England. Dramatikeren Amma har endelig fået en forestilling sat op på The National Theatre efter i årtier at have været dømt ude som værende en marginal sort, lesbisk kunstner. Hendes veninde Shirley er nedslidt efter et halvt liv som lærer i skolesystemet. Shirleys tidligere elev Carole vil intet andet end at blende ind i bankverdenen. Ammas datter, Yazz, drømmer om at blive journalist, for hun har meget at sige, og verden trænger til at høre det – ikke mindst hendes selvoptagede forældre.
PIGE, KVINDE, ANDET skildrer en række uforglemmelige karakterer, som spænder vidt i alder, seksualitet og social status. Alle søger de efter noget – en fælles fortid, en meningsfuld fremtid, nogen at elske. Forståelse fra en mor. Anerkendelse fra en far. Et sted at høre til. Eller måske bare et lille glimt af håb.
👉 Find PIGE, KVINDE, ANDET her i BOGhandleren