Kernestedets STU

Kernestedets STU Kernestedets STU er fortrinsvis for unge i alderen 16 – 25 år, særlige sårbare, autister, angst

EEn “kort” uge… fordi pinsen lige nappede mandagen og tænkte: “Den tager jeg!” :-)Ugen startede i rigtig godt selskab me...
29/05/2026

EEn “kort” uge… fordi pinsen lige nappede mandagen og tænkte: “Den tager jeg!” :-)

Ugen startede i rigtig godt selskab med en af vores dygtige gæsteundervisere, Ian W. Han er smed og bor til daglig i England, men tager gladeligt turen til Danmark for at beskære hove og undervise vores elever i alt det spændende omkring hestens hove – og ja… det viser sig faktisk, at hove betyder ret meget for resten af hesten også ;-)

Ian holder også foredrag og kurser, hvor eleverne får trænet både sociale færdigheder, servicegenet og engelskkundskaberne, da al undervisning foregår på engelsk. Så ugen startede stærkt med hovsnak, “yes-yes very good”, og de bedste medarbejdere fik naturligvis ordnet fødderne først.

Nu hvor hestene er kommet på sommerfold, og boksene er ordnet, er det vinterfoldene, der kalder på kærlighed… og trillebøre. Masser af trillebøre. Med “trillebørbanden” og det legendariske “lortehold” blev foldene ordnet i højt tempo. Der findes nemlig en helt særlig tilfredsstillelse i at kigge på en nyordnet fold og tænke: “Det dér… det var alle de trillebørture værd!”

Og ja – “lorteholdet” hedder altså ikke det for ingenting. Men navnet bliver heldigvis altid sagt med et stort smil og måske lidt mudder på støvlerne :-)

Psykoedukation er også en del af hverdagen. Psykolog Christel-Mie arbejder med vejrtrækning, sanser og med at lære de unge, hvordan man kan hjælpe sig selv, når angsten eller tankemylderet fylder lidt for meget. Det handler om at finde redskaber, skabe forståelse og opdage, at man faktisk kan mere, end man lige troede.

Den gamle hal er også ved at finde sig selv igen efter en ordentlig makeover. Nu er hallen snart klar til at komme tilbage i brug – og det glæder eleverne. For hvorfor nøjes med én ridehal, når man kan have to? Det er jo næsten luksus på hesteniveau :-)

Når der kommer gæsteundervisere, spændende arrangementer eller ture ud af huset, handler det om at guide og støtte de unge i deres udvikling. Og selvom man gerne vil med til det hele, er det vigtigt at huske, at det aldrig er et nederlag at sige “ikke i dag”. Det vigtigste er, at lysten er der – resten kommer i det tempo, der giver mening for den enkelte.

For selv kendte opgaver kan nogle dage føles som Mount Everest i gummistøvler. Og netop dét er også en del af arbejdet på en STU: at udvikle, støtte, øve og skabe små succeser undervejs.

Ugen blev rundet af med en skøn tur til Roskilde Dyrskue. Stemningen var helt i top, og på vej derud blev der sunget så meget i bussen, at chaufføren næsten kunne have solgt billetter :-) På hjemturen var der til gengæld mere ro – der skulle alle oplevelserne lige lande.

Heste, udstyr, maskiner og store drømme fyldte dagen, og ønskelisten til Kernestedets STU blev hurtigt længere:
En koldblodshest, en shetter, en fjordhest… og selvfølgelig en kæmpestor maskine med motor. Fordi hvorfor drømme småt? :-)

Der har også været rundvisning efter aftale, og i næste uge starter endnu en ung i praktik. Det er nemlig muligt at komme i praktik i 1-3 uger – få timer eller dage ad gangen – så man kan opleve hverdagen, møde de andre unge og mærke den gode stemning, inden man beslutter sig.

Ugens sætninger:
“Store smil!”
“Fu.k, der er mange racer!”
“Der bliver givet max gas!!!”
“FEEEEEDT!” :-)

Hvem kan- det kan Kernestedets elever- SKØN WEEKEND
Deler du bliver vi glad.
Læser du med bliver vi glad
Kender du en ung som du henviser kernestedet til, bliver vi glad.
Sender du en hilsen, bliver vi glad.
- SÅ sender vi en tilbage:-)

Tak for det gode samarbejde
Samala.dk( botilbud)
Psykolog Christel-mie Huus
Smed, Ian Wathly

“Ingen dyr i sofaen, ingen hår i maden, ingen pels på bordet!”Vores nyeste medarbejder lever bestemt ikke op til de regl...
22/05/2026

“Ingen dyr i sofaen, ingen hår i maden, ingen pels på bordet!”
Vores nyeste medarbejder lever bestemt ikke op til de regler – her er der masser af hår, charme og poter i sofaen. Og vi elsker det! 🐾

Vi rundede ikke bare ugen af med én god oplevelse, men hele to.
Et hold unge havde aftenarrangement med hjemmelavet pizza, hygge og spil – inklusive dyrehår alle vegne :-)

Derudover besøgte en ung Karise Efterskole, hvor der var Internationale art og performance festival, musik og gøgl samt masser af spændende oplevelser. Det blev ikke bare til 5 point, men hele maks. 7 point for den fede og fantastiske oplevelse, det var at blive inviteret til arrangementet.

Ugen begyndte også med fejring af en 21-års fødselsdag – med masser af chokoladekage, hestehygge og god stemning. 🎉

Prins Charming måtte en tur under klipperen. Den lange pels var blevet filtret godt sammen, så det krævede et par klip – og nu har vi en lidt mere pelsløs kat ;-)

En af vores andre katte var desuden tæt på at komme med hjem til en af vores elever. Han elsker nemlig at hoppe ind i biler og griber enhver chance, når der står en bildør åben 🚗🐱

Berta er nu også kommet på lønningslisten, og Manfred syntes vist lige, at han måtte tjekke, om den kære støvsuger nu også gjorde sit arbejde ordentligt efter brugsanvisningen 😄

For at skabe de bedste oplevelser, er der Rundvisning efter aftale- kom ikke uanmeldt
👌😼

Der kommer så mange fantastiske udtalelser fra de unge, at vi prøver at samle lidt op på dem – selvfølgelig med et smil på læben:

🐾 Basse, vores jyde:
“Hvem har bestilt en bulldozer?”

🐾 Baylor, vores herlige og meget snaksalige spanske dreng:
“Her kommer hermoriden!” :-)

Kan I alle have en skøn pinse.
Vi glæder os allerede til næste uge, hvor den står på vores gode hverdag kombineret med psykoedukation og Roskilde Dyrskue 🌞🐴

TAk for det gode samarbejde
Karise efterskole
Samla botilbud

20/05/2026

Pædagogisk medarbejder søges til lille STU med fokus på heste, udeliv og håndværk

Brænder du for at arbejde med unge mennesker i et nærværende og meningsfuldt miljø? Har du lyst til at blive en del af en lille STU med højt til loftet, stærke relationer og praktiske fællesskaber? Så er det måske dig, vi søger.

Vi er en lille STU med plads til ca. 10 elever og søger nu den helt rigtige pædagogiske medarbejder til en stilling på 25-30 timer om ugen med opstart ved skolestart.

Vores elever er unge mellem 16 og 25 år, som blandt andet kan have udfordringer som angst, autisme og ADHD. Derfor søger vi en medarbejder, der kan skabe struktur, tryghed og ro – samtidig med at du har energi, humor og lyst til at være aktiv sammen med de unge.

Hverdagen hos os tager udgangspunkt i:

* Heste og arbejdet omkring dem
* Udeliv og praktiske aktiviteter
* Håndværk og kreative projekter
* Tæt relationsarbejde og små fællesskaber

Vi har jævnligt ture ud af huset, og der kan forekomme aktiviteter på enkelte lørdage.

Vi forestiller os, at du:

* Er psykisk og fysisk robust
* Bevarer roen og overblikket – også når dagen ændrer sig
* Er tydelig, omsorgsfuld og relationsstærk
* Trives i en hverdag med både struktur og praktisk arbejde
* Gerne har erfaring med unge med særlige behov
* Er bekendt med heste og vant til at omgås dem i hverdagen
* Rider og arbejder ud fra liberty-metoder og en rolig, relationel tilgang til heste
* Har hænderne skruet godt på og kan tage del i praktiske opgaver både ude og inde
* Har lyst til at være en aktiv del af et lille sted, hvor alle hjælper hinanden

Vi tilbyder:

* Et lille og trygt arbejdsfællesskab
* Stor mulighed for at præge hverdagen
* En arbejdsplads med natur, dyr og praktiske aktiviteter som omdrejningspunkt
* Nærværende kolleger og meningsfulde relationer

Lokation: Herlufmagle mellem Ringsted og Næstved

Lyder det som noget for dig, så glæder vi os til at høre fra dig.

Send din ansøgning og et par ord om dig selv til
[email protected].

En kort uge, nu hvor Kristihimmelfartsferien banker på døren – men også en uge, hvor vi endelig kan byde en ny medarbejd...
13/05/2026

En kort uge, nu hvor Kristihimmelfartsferien banker på døren – men også en uge, hvor vi endelig kan byde en ny medarbejder velkommen. 🐾

Manfred er en fantastisk skøn chihuahua-hanhund på 8 måneder med et hjerte så stort, at det rummer alle. En rigtig glad dreng, som sammen med Melia nok skal blive en god støtte for de unge – på både de gode og de lidt tunge dage.

Ligesom Melia kommer Manfred fra Rødovre Dyreinternat, og vi har de bedste unge mennesker til at forstå, når ting kan opleves svære. Men det er ikke Manfreds historie. Han havde brug for luft, et hjem med højt til loftet, masser af aktivitet og plads til at være en del af et fællesskab – gerne sammen med en anden hund. Det er lige præcis, hvad han har fået hos os, og meget mere.

Vi glæder os til at følge hans udvikling, og vi ved allerede nu, at han har fået en vigtig arbejdsopgave hos Kernestedet STU.
Må alle få et par særdeles skønne dage.
Hos os sker der heldigvis også meget andet:

• Rundvisning efter aftale
• Hestemassør
• Bygge og teknik
• Naturen i fuldt flor
• Mountain trail-bane under opbygning
• Nyt tag på ridehallen
• Sommeren banker på døren
• Praktikanter og nye unge på vej

Vi glæder os til den kommende tid.

Hvem kan! det kan kernestedets elever!

Send gerne Manfred en velkomst hilsen🥰

Tak for det gode samarbejde
Samala.dk (botilbud)

Kernestedets STU – et uddannelsestilbud for unge mellem 16 og 25 år med fokus på heste, venskaber, byggeri og teknik, hø...
08/05/2026

Kernestedets STU – et uddannelsestilbud for unge mellem 16 og 25 år med fokus på heste, venskaber, byggeri og teknik, høj faglig læring og ønsket om at gøre en forskel.

Vi rundede ikke bare denne uge af – for vi fik heller ikke opdateret jer fra sidste uge, og derfor har vi ekstra meget på hjertet, som vi gerne vil dele.

Lad os først nyde vores spontane tur forbi Gavnøs smukke kirsebærallé. Når man bor i et område med så mange fantastiske naturoplevelser, er alléen ved Gavnø en oplagt mulighed for at runde ugen af i godt vejr og omgivet af de smukke japanske kirsebærtræer i blomst.

I weekenden afholdt vi rytterskursus med otte ryttere. Underviseren var tysk, og deltagerne kom fra både Danmark, Sverige og Norge. Endnu en gang deltog flere af vores elever frivilligt hele weekenden og hjalp med både servering og forplejning under kurset – stadig med fuldt fokus og stort engagement.

Alle deltagere fik en lærerig oplevelse med fokus på longering og ridning ud fra den franske filosofi École de Légèreté.
Vores elever er de sejeste. Nogle kæmper med social angst og autisme, men med hestene som livline oplevede de at være en del af et større fællesskab.

Til vores aftenarrangement blev en af vores elever fejret, da hun fyldte 18 år. Det betød hygge, biksemad og chips – og vigtigst af alt: fællesskab. Vores aftenarrangementer handler om at bygge videre på de venskaber, der spirer i kulissen. Om at være sammen efter skoletid og opleve, at hverdagen kan rumme så meget mere.

Som noget helt særligt har en af vores elever valgt at dele sin sårbare, men utrolig stærke fortælling om at være ung i et system, hvor man enten er “for god” eller “for dårlig”. Hvor livet har stået på standby – indtil en hest bankede på døren og inviterede livet tilbage med indhold, fællesskab og drømme.
Spændende og rørende foredrag er på vej, og vi glæder os til at kunne støtte denne ung videre i hendes udvikling og være en del af hendes rejse.

Derudover har vi en ung pige i praktik, som skal starte efter sommerferien og i næste uge har vi rundvisning og en ny ung på vej, både i praktik og med start efter ferien.


Hvem kan?
Det kan Kernestedets STU-elever. 💛
Hestemassørudd
Bygge og teknik
Mountaintrail bane på vej.
Nye elever
Rundvisning efter aftale

TAK til Samala.dk for det gode samarbejde(botilbud)
SKØN WEEKEND!!!

Sådan startede vores uge.Mandag trådte tre unge kvinder fra Roskilde Universitet ind hos os på Kernestedets STU – med sp...
24/04/2026

Sådan startede vores uge.

Mandag trådte tre unge kvinder fra Roskilde Universitet ind hos os på Kernestedets STU – med spørgsmål, undren og et ønske om at forstå.

Hvordan bruger unge egentlig sociale medier?
Og hvilken indflydelse har det på deres hverdag og trivsel?

Men det blev hurtigt mere end et studie.

Det blev et møde mellem unge.
Ægte. Nysgerrigt. Ærligt.

Der blev delt erfaringer, stillet spørgsmål og lyttet på en måde, der skabte nye perspektiver – for begge sider.

For det, der kan virke som små skridt udefra, er ofte noget helt andet indefra.

Hvad kræver det egentlig at tage en bus?

For nogle: ikke ret meget.
For andre: alt.
Som når bustæning ikke bare handler om transport –
men om at kunne regulere sig selv i noget nyt og uforudsigeligt.

Om at turde.
Om at ville selv.
Og om et nervesystem, der ikke altid er klar fra start.

For når nervesystemet er presset, kan selv små krav føles store.
Og når det har været på overarbejde længe, kræver det tid at finde ro igen.

Det er her, arbejdet begynder.
Og det er her, udviklingen for alvor tager fart.

Midt i det hele fortsætter hverdagen.

Der skal fodres – både mennesker og dyr.
Hestefoderet kommer fra Mollerup Mølle, og de unge sørger for, at det hele finder sin plads.

Onsdag tog vi spændingen med på tur til Rødovre Dyreinternat.

For måske…
bare måske…
var der en ny “kollega” på vej.

Får Melia en makker?
Det må I vente lidt endnu med at få svar på.

Ugen sluttede, som den begyndte – med energi.

Fælles hestetræning, engagement og unge, der havde svært ved at stoppe igen.
Men weekenden kaldte, og vi sagde på gensyn.

En uge med udvikling.
Med mod.
Og med små skridt, der i virkeligheden er store.

Skøn Weekend:-)
Smid et like
Del siden

Hvem kan, Kernestedets STU elever KAN!!!

Vi holder rundvisning efter aftale.
Heste
Hestemassøruddannelse
Natur
Bygge og teknik
Ture ud af huset
Arr på skolen som styrker og løfter de unge.

TAk for det gode samarbejde til
Botilbud: Samala.dk
Future horse care: Ian Whatly/Smed

Efter et rigtig vellykket arrangement med Ian Whatly i weekenden, hvor de unge deltog aktivt og tog ansvar for forplejni...
17/04/2026

Efter et rigtig vellykket arrangement med Ian Whatly i weekenden, hvor de unge deltog aktivt og tog ansvar for forplejningen, prioriterer vi – som en naturlig del af vores pædagogiske praksis – en restitutionsdag den efterfølgende hverdag. Når man arbejder så engageret og møder verden med en tydelig ja-holdning, er det samtidig vigtigt at skabe plads til refleksion og bearbejdning af de mange indtryk.

De unge har i løbet af arrangementet arbejdet med sociale kompetencer, værtskab og service i mødet med nye mennesker, samt praktiske opgaver som oprydning. Derudover har de lyttet til et oplæg på engelsk, hvilket både stiller krav til koncentration og sproglig forståelse – alt sammen værdifulde læringssituationer, der styrker deres personlige og sociale udvikling.

I ugens løb har vi også haft fokus på vores firbenede “medarbejdere” – hestene – som har fået deres ormekur. Her inddrages de unge i omsorgen for dyrene, og de får indblik i ansvar, observation og handling ud fra faglige vurderinger, når enkelte heste har haft behov for behandling.

Vi afslutter ugen med en rigtig god nyhed og holde en feste med flødeboller;-). Optagelse på en STU (særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse) forudsætter ansøgning gennem kommunen samt en visitation, hvor den unges behov og potentialer vurderes. Derfor er det en stor glæde, at vi nu kan byde endnu en ung velkommen – et vigtigt skridt i den unges udviklings- og læringsrejse.

Rigtig god weekend til jer alle – og nyd det gode vejr!

Tak for det gode samarbejde:
Botilbud, Samala.dk
Ian Whatley, smed
Berner Olsen, dyrlæge

SIkke en dag 🌿Foredraget med Ian gav virkelig stof til eftertanke. Især tanken om at bevare de naturlige urtekilder til ...
12/04/2026

SIkke en dag 🌿

Foredraget med Ian gav virkelig stof til eftertanke. Især tanken om at bevare de naturlige urtekilder til hestene – og hvordan det kan være med til at mindske de “livsstilsproblemer”, vi mennesker ofte kommer til at skabe for dem. Det tændte en stor motivation i mig, og jeg glæder mig til at omsætte den viden i praksis, så mine heste kan få de bedst mulige græsbetingelser og et sundere, gladere liv.

Derudover var det en fornøjelse at dele dagen med så mange skønne mennesker, som lagde vejen forbi Herluflillevej.

En særlig tak til de fantastiske unge fra Kernestedet STU, som var med hele dagen – både til foredraget, servering og alt det praktiske. Det er unge med blandt andet angst, autisme og social angst, og for dem kan sociale begivenheder kræve mere, end vi ofte forestiller os. Gennem støtte og trygge, hjemlige rammer får de mulighed for at træne og udvikle deres kompetencer. Vi skaber plads til, at man kan trække sig, når der er behov – og her er alt, som det skal være.Selvom trætheden meldte sig til sidst, var stemningen stadig varm og positiv, da vi rundede dagen af – fyldt med ny viden, inspiration og fællesskab.

Stort tillykke med diplomet, som vidner om jeres deltagelse og store indsats 😀

Og ja – engang imellem tager vi voksne også fejl 😊 Økodagen med køerne blev ikke helt som forventet… så den får vi en ommer! Heldigvis får vi snart mulighed for at besøge køerne igen, hvor vores gode nabo giver de unge en ekstra oplevelse. TAK for det 🙏

Adresse

Herluflillevej 5
Herlufmagle
4160

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 08:00 - 15:00
Tirsdag 06:45 - 15:00
Onsdag 06:45 - 15:00
Torsdag 06:45 - 15:00
Fredag 05:15 - 13:30

Telefon

+4524264565

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Kernestedets STU sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Kernestedets STU:

Del