10/02/2023
INTERVIEW FRA BERLINGSKE TIDENDE
Vores børns hjerner tager skade af en tendens i folkeskolen. Men det lærer vi først om tyve år
Hjernen er ikke bygget til den mængde information, som børn i folkeskolen bliver udsat for gennem skærmene, mener forfatter og speciallæge Imran Rashid. I virkeligheden er den digitale teknologi så stor en belastning for hjernen, at den kan sammenlignes med tobak for lungerne.
Vi bør gentænke behovet for skærme i folkeskolen, mener Imran Rashid, der kalder den digitale teknologi for »vor tids tobak«.
Vi bør gentænke behovet for skærme i folkeskolen, mener Imran Rashid, der kalder den digitale teknologi for »vor tids tobak«.
MALTE MØLLER MADSEN
Journalist
For blot en håndfuld årtier siden farvede cigaretrøg gardinerne i lærerværelset og beduggede vinduerne i lokale sportshaller over hele Danmark. I dag ved vi, at rygning er usundt.
På samme måde fylder vi i dag folkeskolen med digitale værktøjer og lader uhæmmet børn favne internettets milliarder af muligheder. Men om tyve år vil klasseværelset måske se helt anderledes ud.
Det mener speciallæge og forfatter Imran Rashid, der siger, at »den digitale teknologi er vor tids tobak«.
»Det, som er problemet i dag, er, at om 20 år vil det være præcis den samme måde, vi kigger tilbage på den her tid, som vi førhen gjorde med tobak.«
Imran Rashid mener, at samfundet passivt har kigget ind gennem folkeskolens vinduer og set »en hel generation« blive ramt på deres trivsel og evne til at koncentrere sig.
Imran Rashid mener, at børns evne til at koncentrere sig bliver påvirket af skærmene.Foto:Linda Kastrup
Imran Rashid mener, at børns evne til at koncentrere sig bliver påvirket af skærmene.
Foto: Linda Kastrup.
Vi er ikke bygget til notifikationer
Hjernen har grundlæggende to systemer:
System 1 og system 2.
Det ene system er lynhurtigt, reagerer ubevidst og fylder 90-95 procent af vores bevidsthed. Det andet er langsomt og udgøres af fem-ti procent bevidste refleksioner.
Med andre ord: Når en elev mærker en pulserende besked fra mobilen i lommen, er han ude af stand til at reflektere over, om det mon er en god idé at finde mobilen frem. Det hurtige system – eller system 1 – reagerer, inden eleven får chance for at gøre en reflekteret tanke.
»Når du digitaliserer en verden så massivt, som vi har gjort i dag, så vil du få det, jeg kalder »digital forurening«, som er en ekstrem overbelastning af system 2 – det system, hvor tankeapparatet konstant skal bearbejde informationer,« siger han og fortsætter:
»Du får ikke nogen pauser, du er altid i gang med at processere informationer. Du producerer dine tanker, bearbejder alle sanseindtryk, og det er en ekstremt energikrævende proces.«
Det giver ifølge Imran Rashid to store problemer:
Det ene er den »ekstreme belastning« for hjernen, som finder sted, når man konstant bearbejder informationer.
Den anden er den »enorme følelsesmæssige belastning«, der i sidste ende leder til mistrivsel.
Mental belastning
Den første problematik, Imran Rashid nævner, relaterer sig til den måske vigtigste evne overhovedet, når det kommer til folkeskolen:
Elevernes evne til at koncentrere sig.
»Det, der sker, er, at ens evne til at koncentrere sig hele tiden bliver forstyrret, og du får ikke trænet den nok i folkeskolen i dag, hvilket fører til ydrestyrede og konstant distraherede hjerner« siger Imran Rashid.
Hjernen, vi er udstyret med fra naturens side, er i følge speciallægen »på ingen måde bygget til at håndtere så meget information«.
»En stor del af informationen er jo irrelevant og nytteløs, men vi er alligevel nødt til at bruge mental energi på at forholde os til det,« siger Imran Rashid og understreger, at det særligt er et problem for børn, da det går udover deres tid i folkeskolen, hvor de skal lære.
Han nævner også, at børn er »langt mere reaktive, end voksne er«, da deres hjerner ikke er færdigudviklet. Det betyder, at de også er mere tilbøjelige til at reagere på en notifikation, end deres forældre er.
Mistrivslen og den digitale teknologi er tæt forbundet, mener Imran Rashid.Foto:Linda Kastrup
Mistrivslen og den digitale teknologi er tæt forbundet, mener Imran Rashid.
Foto: Linda Kastrup.
Trivsel
Et studie fra 2021 udpensler ifølge Imran Rashid den konsekvens, de sociale medier kan forventes at have for vores børns trivsel og læring.
Forskere sammenlignede mere end 430.000 børn. Den ene gruppe havde ikke Facebook, og den anden gruppe havde Facebook. Effekten var tydelig:
»Man fandt ud af, at der var en helt tydelig påvirkning på den mentale trivsel i en negativ grad, og der var også en helt tydelig, signifikant påvirkning af den akademiske performance hos de elever, der havde fået indført Facebook på deres skole,« siger Imran Rashid.
Studiet undersøgte data i årene 2004-2006. Og det får Imran Rashid til at frygte, hvad nye medier som TikTok, Instagram og Snapchat kan betyde for den yngre generation.
»Hvis Facebook allerede dengang i sin spæde start, hvor du nærmest ikke kunne noget som helst på platformen, havde den tydeligt negative effekt på læring og trivsel – hvilken påvirkning har så de medier, vi ser i dag hos børn og unge. Mon ikke påvirkningen både er langt mere invasiv, personaliseret, og algoritmerne meget mere fintunede?«
Begræns børns adgang
Det er techgiganternes algoritmer, der bekymrer Imran Rashid. De største sociale medier er nemlig ifølge ham designet til at fastholde vores opmærksomhed.
Og selvom skolen har et fast regelsæt, der forbyder eleverne at finde TikTok eller Facebook frem i timen, kan det ifølge Imran Rashid være utroligt svært for børnene at ignorere en notifikation fra en af de store digitale platforme.
»Det ansvar, vi pådutter børn i skolen, hvor de skal tage ansvar for selv at finde viljestyrke og kunne regulere, hvad de bruger deres opmærksomhed på, er en fuldstændig forkert måde at behandle børn på. Når ikke engang voksne kan, hvordan pokker skulle man så tro, at børn kan?« siger Imran Rashid.
Derfor bør vi pålægge techfirmaer et langt større ansvar for ikke bevidst at skabe »afhængighedsskabende indhold målrettet til børn«. Men vi skal også begrænse børnenes adgang til disse fristende platforme.
»Vi skal undgå, at algoritmestyret indhold, der påvirker følelser, uhindret finder vej ind til danske børn – og klasseværelser. Vi skal udelukkende have fokus på at tilbyde formålsbestemt og voksenstyret digitalt indhold for børn, så man er klar over, hvem er det, og hvad det er, der påvirker vores børn,« siger Imran Rashid og slutter:
»Jeg drømmer om, at man får vanemærket medier ud fra risikoen for at skabe usunde digitale vaner – her ville TikTok eksempelvis dumpe med et brag.«
