10/03/2026
BLIV LEDER OG GÅ SOMMEREN I MØDE MED OS! ☀️🌳
Rasmus, Pernille, Rasmus og Svenn-Erik drømmer om at finde flere voksne, som vil være en del af den frivillige ledergruppe for De Blå Haslevspejdere.
Spejder er populært blandt børn og unge, og det betyder, at vi hos De Blå Haslevspejdere har plads til flere nye ledere, både til vores mindste spejdere, Mikroer og Minier, og de større Juniorer. 🌿🔥
💙Kom som du er 💙
Det er ikke så vigtigt, om du selv har været spejder. Vi andre ledere skal nok hjælpe dig godt i gang 🤝
Vi tror på, at vi har forskellige kompetencer, og der skal være plads til alle - både spejdere og ledere.
Er du studerende, pædagog, pensionist eller direktør – lige meget! Vi er et fællesskab, så du kommer ikke til at stå alene med ansvaret. Kom bare som du er.
Når du kontakter os, hjælpes vi ad med at finde den helt rigtige plads og rolle til dig i gruppen 🌟🤗
🔥Hvad får du ud af at være spejderleder?🔥
👉Du bliver en del af et lokalt fællesskab, hvor vi er sammen om at give børn og unge gode oplevelser. 🤝😊
👉Du lærer om friluftsliv og naturen. 🌿🌳
👉Du får tilbud om at uddanne dig, da vi har masser af gode muligheder for at komme på kurser og få ny viden, erfaring og personlig udvikling, som du også vil have glæde af privat og på jobbet. 🌟😎
Er du interesseret? Så lad os tage en snak 😊
Du er velkommen til at kontakte gruppeleder Rasmus Bo Andersen på telefon 7255 4140 eller vores forperson for bestyrelsen, June Scheibel, på telefon 2253 6875.
Mere info på haslevspejderne.dk 💻💙