28/09/2024
Når børn 'flejner' falder vi voksne nogle gange i fælderne:
1) Vi forsøger at forklare hvorfor vi ikke vil have den adfærd
2) Vi råber højere for at overdøve barnet og blive hørt
3) Vi kommer måske til at skælde ud fordi vi 'bliver ramt'
Problemet er blot, at når vi går i fælden så hjælper vi ikke barnet. Barnet er igang med at 'skabe sig' - bogstaveligt talt!
Vores kræfter er bedre brugt på at vise at vi kan rumme.
Rumme barnets store følelser. Og hjælpe dem med at rumme sig selv og det, de føler.
Barnet er ved at lære at regulere følelser og dosere intensiteten af følelserne.
Og det har han/hun brug for vores hjælp til.
Det kan være super svært fordi vi som forældre også kan blive ramt: af træthed, manglende overskud, egne følelser m.m. Når vi reagerer ved at fremvise vores egen manglende evne til at regulere vores følelser hjælper vi ikke vores barn.
Det er støtten du må sigte efter at give dit barn.
Denne lille 'SIGT' remse har hjulpet mig masser af gange når et af mine børn har haft svært ved at regulere og dosere:
❣️ STOP OP - træk vejret og få ro på dit eget nervesystem først
❣️ IKKE MIG - sig til dig selv: "Det handler ikke om mig men mit barn har brug for min hjælp"
❣️ GIV ET KRAM - eller vis på anden måde at du bevarer roen og kan rumme det, dit barn ikke er i stand til. Det er OK at have det som man har det - det gælder også for vores børn.
❣️ TILBYD ORD - tillad dit barn at opleve den følelse han/hun står midt i og hjælp med at sætte (få) ord på. "Det var træls" - "Nu blev du ked af det" - "Der blev du vred" - "Det føltes uretfærdigt, det kan jeg godt forstå"
Du vil oplever at dit barn hurtigere falder til ro og endnu vigtigere: lærer at rumme sig selv og livet. Også når det er svært.
Kerwin Rae
