Friklinikken Region Syddanmark

Friklinikken Region Syddanmark Friklinikken er en offentlig klinik under Region Syddanmark. Du er altid velkommen til at kontakte os på telefon 7690 8350 mellem 08.00 -15.00.

09/03/2022

Brug af mundbind på sygehuse ophører for de fleste

Region Syddanmark tilpasser pr. 9. marts. 2022 kravet om mundbind på sygehuse og sociale institutioner.

Patienter og besøgende skal som udgangspunkt ikke længere bære mundbind eller visir.

Det anbefales dog stadig, at besøgende bruger mundbind ved:

👉 Tæt kontakt til patienter i øget risiko 🙏😷

Derudover skal patienter og besøgende være opmærksomme på, om de er syge med corona-symptomer og aflyse deres aftale på sygehuset eller deres besøg hos patienter, hvis det er tilfældet.

Og så anbefales det stadig, at man har mundbind på, hvis man møder op til PCR-test for coronavirus!

Læs mere om, hvor Sundhedsstyrelsen stadig anbefaler mundbind på deres hjemmeside: https://www.sst.dk/da/corona/forebyg-smitte/mundbind

OBS: Personale skal nu også kun bruge mundbind eller visir ved patientkontakt inden for 1-2 meter!

04/02/2022

Husk stadig mundbindet, hvis du skal på sygehuset :)

Selvom vi i tirsdags kunne smide mundbindet i store dele af samfundet, så skal du stadig huske det, når du besøger et af sygehusene i regionen.

Del gerne opslaget, så der ikke er nogen, der kommer hjemmefra uden. Nu er det jo ikke nødvendigvis fast inventar i tasken længere.

Hvad er vigtigt for dig? Det spørgsmål stiller Sundhedsvæsnet i morgen d. 9. juni - og Friklinikken er selvfølgelig med....
08/06/2021

Hvad er vigtigt for dig? Det spørgsmål stiller Sundhedsvæsnet i morgen d. 9. juni - og Friklinikken er selvfølgelig med.

Kommer du på Friklinikken i morgen, kan du derfor opleve personale i venteværelserne, som gerne vil høre DIN mening.

Du kan også vælge at udfylde et postkort til os med hvad der er vigtigt for dig, når du kommer i Friklinikken.

Vi glæder os til at tale med dig / læse dine input. For det der er vigtigt for dig, er også vigtigt for os.

16/04/2020

Friklinikken deltog i dag i Danmark synger for Dronningen. Det foregik foran sygehuset i Grindsted i det flotte vejr.

Vi ønsker Hendes Majestæt Dronning Margrethe stort tillykke med dagen.

15/04/2020

VIGTIGT! FRIKLINIKKEN ÅBNER GRADVIST

Efter seneste udmelding fra Statsministeriet, Regionen og Sundhedsstyrelsen åbner Friklinikken gradvist for fremmøde af patienter på følgende vis:

Neurologisk ambulatorium:
Genåbner fra d. 20.04.20 for fremmøde til alle konsultationer. Hold dig orienteret i e-Boks.

Hjertemedicinsk ambulatorium:
Genåbner fra d. 20.04.20 for fremmøde til alle konsultationer. Hold dig orienteret i e-Boks.

Smerteklinikken:
Genåbner gradvist fra 15.04.20.
I uge 16 indkaldes få patienter til fremmøde, de fleste konsultationer fortsætter virtuelt eller telefonisk. Fra uge 17 øges fremmødekonsultationer gradvist, men der vil fortsat være konsultationer virtuelt og telefonisk.
Al holdundervisning er fortsat aflyst til og med 01.05.20.
Hold dig orienteret i e-Boks.

Kirurgisk afsnit:
Ortopæd-, Organ- og Urologisk ambulatorium genåbner fra d. 20.04.20 for fremmøde til forundersøgelser og kontroller. Det vil dog være under hensyntagen til Friklinikkens beredskab på andre sygehuse, nogle konsultationer risikeres således fortsat aflyst.
Operationer er aflyst til og med 01.05.20. Sterilisationer er aflyst til og med 17.05.20.
Hold dig orienteret i e-Boks.

OBS!
For fortsat at mindske risikoen for Corona-smitte er det vigtigt:
- at du ikke møder op, men ringer til din afdeling, hvis du har symptomer på Covid-19
- at du følger rådene for håndhygiejne, host/nys i ærmet, begræns fysisk kontakt og hold afstand
- at ledsagere og pårørende så vidt muligt ikke går med ind på sygehuset

01/04/2020

VIGTIGT! TILTAG FORLÆNGES TIL OG MED 15.04.20

Tiltag fra d. 24.03.20 (se tidligere opslag) forlænges til og med onsdag d. 15.04.20.

Al holdundervisning aflyses i hele uge 16.
Hold dig orienteret i e-boks.

Vi opdaterer igen, når der kommer yderligere udmelding fra Statsministeriet og Region Syddanmark.

26/03/2020

FRIKLINIKKEN INDGÅR I BEREDSKAB I REGION SYDDANMARK

Friklinikkens primære opgave som offentligt sygehus er inden for udvalgte områder at sikre patienterne udrednings- og behandlingsgaranti. Denne er midlertidigt suspenderet indtil d. 1/7-20, hvorfor dele af Friklinikkens personale i stedet vil indgå i COVID-19-beredskabet i arbejdsfunktioner på andre sygehuse i Region Syddanmark.

Vi vil samtidig og inden for rammerne af de vilkår der udstikkes fra myndighederne forsøge at løse vores primære funktion, hvilket under nuværende forudsætninger kun kan gøres ved at håndtere patienter i eksisterende forløb enten telefonisk eller ved anvendelse af virtuelle platforme. Vi kan således ikke starte nye forløb, idet disse vil kræve en direkte og grundig undersøgelse af patienten.

På den baggrund skal vi derfor udbede om forståelse for, at vi ikke kan løse vores primære opgaver i samme omfang som tidligere, hvilket delvist skyldes en hensigt om minimering af smitte foruden personalets deltagelse i beredskabet på andre sygehuse.

24/03/2020

VIGTIGT! FRIKLINIKKEN ER DELVIST LUKKET TIL OG MED 13.04.20 - SE INFO HER:

For fortsat at undgå smittespredning af coronavirus er følgende besluttet for Friklinikken:

Alle konsultationer og operationer aflyses til og med 13.04.20 - dog undtaget Smerteklinikken, se nedenfor.
Hold dig orienteret i E-boks fra d. 26.03.20.

Smerteklinikken:
Al holdundervisning er fortsat aflyst.
Patienter, der skal møde til første og anden lægesamtale aflyses.
Patienter, der skal møde til første samtale ved fysioterapeut, psykolog og socialrådgiver aflyses.
Øvrige konsultationer ændres til telefonisk og/eller virtuel opkald. Du skal ikke møde op i Smerteklinikken.

Patienter til konsultationer, der er aflyst i uge 12 og 13 forsøges kontaktes telefonisk eller i E-boks fra slutningen af denne uge.

Patienter i Smerteklinikken bedes derfor også holde sig orienteret i E-boks.

14/03/2020

VIGTIGT! ALLE KONSULTATIONER OG OPERATIONER I FRIKLINIKKEN AFLYSES DE NÆSTE 2 UGER !

Alle planlagte tider i Friklinikken i perioden 16.03.20 til og med 27.03.20 bliver aflyst.
Hold dig orienteret i e-boks.
Patienter til mandag d. 16.03.20 forsøges kontaktes telefonisk.

Status opdateres løbende på Friklinikkens hjemmeside og Facebook-side.

12/03/2020

Vigtigt! Din aftale i Friklinikken holder.

Kun holdundervisning er for nuværende aflyst i Friklinikken.
Har du tid til konsultation eller operation i den kommende tid, skal du møde op til aftalte tid.

Du skal dog IKKE MØDE OP, hvis du inden for de sidste 14 dage har været i områder med særlig risiko for smitte eller hvis du mistænker at være smittet eller smittebærer af coronavirus.
Ring i stedet til din afdeling og få din tid udskudt. Friklinikken træffes på tlf. 7690 8350.

Følg med i vejledninger og anbefalinger fra myndighederne her: www.coronasmitte.dk

Vigtigt! Holdundervisning i Friklinikken aflyses fra dags datoLedelsen i Friklinikken har besluttet at alle hold i Frikl...
12/03/2020

Vigtigt! Holdundervisning i Friklinikken aflyses fra dags dato

Ledelsen i Friklinikken har besluttet at alle hold i Friklinikken aflyses fra i dag pga. smitterisiko med corona.

Nærmere info vil tilgå på Friklinikkens hjemmeside og Facebookside.

Vi giver ikke hånd, men et venligt smil.. 🙂Friklinikken følger Sundhedsstyrelsens anbefaling om at undgå håndtryk for at...
09/03/2020

Vi giver ikke hånd, men et venligt smil.. 🙂

Friklinikken følger Sundhedsstyrelsens anbefaling om at undgå håndtryk for at forebygge smitte.

Anbefalingerne for forebyggelse af smitte kan ses her:

Få svar på de mest almindelige spørgsmål om udbrud af lunge­betændelse med ny type coronavirus (2019-nCoV).

Adresse

Engparken 1
Grindsted
7200

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Friklinikken Region Syddanmark sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Friklinikken Region Syddanmark:

Del