11/09/2019
Kun 3 dage til den populære outletmesse Outlet i Frederikshavn i Arena Nord åbner dørene begge dage i weekenden kl. 10-16.
Arena Nord bliver fyldt til bristepunktet af udstillere fra hele landet, der glæder sig til at byde flere tusinde gæster velkommen til outletpriser og en hyggelig weekend. 👍😉
En af de lokale kræfter, der deltager på messen er Rikke Johansen, der til daglig driver webshoppen Nygaard Living: “Min shop fylder 5 år i år, men jeg oplever desværre stadig, at mange ikke ved, at min webshop og showroom har til huse her i Frederikshavn. Det giver jo faktisk de lokale mulighed for at afhente, prøve og mærke varerne, da der stadig er mange, der har det bedst med at handle når de har haft tøjet mellem hænderne og prøvet det på. Vi tilbyder også at lave gavekurve, kundeaftener og private arrangementer i showroomet. Vi er meget alsidige. Outletmessen giver os muligheden for at møde de lokale handlende i øjenhøjde og vise dem et udpluk af vores sortiment, der bl.a. indeholder tøj, sko, accessories og boligtilbehør, der i weekenden sælges til rigtig gode nordjyske priser.”
Udover de mange fine varer, så sørger Rikke også for lidt hygge i weekenden: “Jeg tager smagsprøver med på vores the, som kan nydes kold eller varm alt efter, hvad stemningen indbyder til. Jeg afholder også en lille konkurrence, hvor det er muligt at vinde en lækkert gaveæske med the”.
Vi ses lørdag og søndag fra 10 til 16 i Arena Nord, hvor parkering og entre er GRATIS for alle gæster.