Svanninge Bjerge

07/05/2026

MAKABERT FORRÅD

Nogle dyr gemmer deres forråd i huller i jorden, andre i revner og sprækker i træer. Tornskaden derimod, har fundet en lidt mere makaber måde at gemme sit forråd på!

Du kan se Rødrygget tornskade (Lanius cullorio) i Svanninge Bjerge, når den sidder i toppen af et træ eller en busk, og spejder efter byttedyr. Det er oftest insekter den kigger efter, men den kan også finde på at jage andre små fugle, gnavere, firben og endda frøer. Når der er meget føde at finde, gemmer den sit bytte til dårlige tider, ved at spidde det på torne af slåen eller tjørn – og derfor har den altså fået navnet ”tornskade”. Første del af dens videnskabelige navn, Lanius, betyder da også ”slagter”.

Går du forbi slåen eller tjørn, så kig efter spiddede dyr - det er tegn på, at Rødrygget tornskade har været forbi.

Foto: Lærke Haffgaard

12/04/2026

”Velkommen, lærkelil!
Jeg véd ej strengespil,
så sødt, så rent og jublende så vide,
som disse tonedrag,
de glade klokkeslag,
der ringer våren ind ved vintertide”

I 1868 udkom Christian Richards ”Velkommen Lærkelil!” og i dag synges den på intet mindre end to melodier; Joseph Gläsers’ (1873) og Carl Mortensens (1872). Det bevidner virkelig, at sanglærkens fine, trillende sang, der allerede i februar bebuder forårets komme, har spredt lykke blandt os mennesker.

Den smukke, brune fugl, blev da også valgt som Danmarks nationalfugl, da vi for første gang skulle vælge sådan en, tilbage i 1960 – dog slået af pinden af Knopsvanen i Poul Thomsens afstemning i programmet ”Dus med dyrene” i 1984.

Sanglærken er vi mange der kender; en gåtur i det åbne landskab, og man fortrylles af dens fine sang, om end fuglen kan være svær at se, når den synger ned oppe fra himlen. Den laver i foråret sin rede i vegetation på jorden, og det kan koste flere forsøg, inden der kommer unger på vingerne – redderne er nemlig ofte udsat for plyndring fra andre fugle, især kragefugle. Derfor undgår lærken også at lave sin redde for tæt på overgangszonen mellem åbent land og skov.

Når ungerne er kommet på vingerne, allerede efter 15-20 dage, skal de straks ud og finde deres egen mad. Lærken leder hovedsageligt af insekter og smådyr om sommeren, og til vinter trækker den gerne sydvest for Danmark.

”kom, lær mig noder til
det håbets strengespil,
som tvinger dig før gry at være vågen,
lær mig som du at se
igennem mulm og sne
den pinseglans, der dølger sig bag tågen!”

Fotograf: Lærke Haffgaard

16/03/2026

Foråret er her – og vi inviterer jer med på ture i Svanninge Bjerge 🌱

2500 arter risikerer at forsvinde fra naturen i Danmark. Det vil få store konsekvenser for vores økosystemer, og i Svanninge Bjerge arbejder vi hver dag for at skabe mere vild natur. Hvis vi skal passe bedre på biodiversiteten, kræver det også, at flere får mulighed for at opleve naturen tæt på og blive klogere på den.

Vi inviterer dig med på guidede ture og deler vores arbejde med naturgenopretning, biodiversitet og forskning i Svanninge Bjerge. Alle er velkomne.

🌿 2. april kl. 12.30-14.30: Forårstur
🍃 19. april kl. 12.30-14.30: Store græssere – vores store græssende køer og heste
🌿 10. maj kl. 9.00-11.00: Fugletur med Poul Bjerregaard
🍃 22. maj kl. 16.30-18.30: Hasselmus og forskning i Svanninge Bjerge med Thomas Bjørneboe

Turene er gratis, og du kan tilmelde dig hos Katrine Hulgard på [email protected].

Vi glæder os til at byde jer velkommen i Svanninge Bjerge 🌳

Foto: Tobias Nicolai

08/03/2026

I Svanninge Bjerge lever nordens papegøje: Grønspætten. En smuk, grøn fugl, med rød hue og hvide øjne. Hannerne har tilmed et rødt overskæg, der læner sig op ad typen ”chevron”. Grønspætten er en stor spætte, og dens vingefang kan være helt op til 51 cm. Den er svær at spotte oppe i træernes toppe, hvor den let falder i ét med de grønne blade, men dens lyd er umiskendelig; ”kly-kly-kly-kly” lyder det, når den letter. Nærmest som en havørn, der har fået noget galt i halsen.

Størstedelen af grønspættens næring består af myrer; helt specifikt, forskellige arter af gruppen Rød skovmyre. Den æder dem ved at hakke store huller i deres tue, og føre sin lange tunge ned i den. Grønspættens tunge er faktisk så lang (helt op til 10 cm!), at den er nødt til at sno den om kraniet, for at den kan være inde i spættens krop. Tungen er også klæbrig, og samler både voksne myrer, larver og pupper op, når den trækkes tilbage fra tuen.

Fotograf: Lærke Haffgaard

10/02/2026

I skovens dybe stille ro, når nattens mulm og mørke indfinder sig, går halsbåndmusen på jagt. En fin, lille mus, som er gylden på ryggen og på hovedet, og hvid på maven. På brystet har den en enkelt, gylden stribe, der ligger som et halsbånd, og har givet den sit danske navn. Det er det gyldne halsbånd, som adskiller den fra vores andre ægte mus. Den har store ører, en lang hale, og en fin, spids snude.

Halsbåndmusen er tilknyttet skov, og derfor lever den også kun i områder, hvor skoven rigtigt har etableret sig. Den æder nødder, frø og små insekter, som den både kan finde langs skovbunden, men også oppe i vegetationen – den har nemlig nogle lange bagben, som gør, at den kan hoppe op til tredive gange dens egen kropslængde.

Halsbåndmusen er en vigtig fødekilde for mange rovdyr, bl.a. brud, lækat og musvåger, og det siges, at natugler er så afhængige af halsbåndmus, at de ikke yngler i områder hvor halsbåndmusen ikke findes.

Fotograf: Keld Skytte Petersen

30/10/2025

Vi har gode nyheder fra Svanninge Bjerge 🦇
Der bor nu syv flagermusarter i vores naturområde. Én af dem er frynseflagermusen.

Det er et resultat af mere end 20 års arbejde for at genskabe og udvikle et rigere og mere sammenhængende naturområde. Vi har ladet døde træer blive stående, veteraniseret træer, åbnet for lys og variation og genoprettet vådområder.

Alt sammen for at skabe bedre betingelser for biodiversitet - og nu kan vi se, at det virker.

Flagermusene reagerer hurtigt på ændringer i deres levesteder. Derfor er de gode indikatorer for en natur i fremgang. Deres tilstedeværelse viser, at området er blevet rigere på insekter og mørke yngle- og rastesteder.

Derfor er det så fedt, at frynseflagermusen højst sandsynligt yngler hos os. Den er en god indikator for en sund og god vildskov.

Rapporten er udarbejdet af BatConsult som er del af vores løbende monitorering. Den supplerer vores øvrige dokumentation for, hvordan en tidligere produktionsskov kan forvandles til vildere natur - og peger på konkrete effekter af vores arbejde med biodiversitet.

Du finder hele rapporten her: https://www.bikubenfonden.dk/viden-og-nyheder/flere-flagermus-i-svanninge-bjerge-vild-natur-virker-2?fbclid=PAT01DUANwHAtleHRuA2FlbQIxMAABp3WLDSAHPVOiTBnrMi9rV5VPacl--ZyMZ869o5BTisVw5OLRdYHtO6aJtpSi_aem_KpOI8q_oVA747GGZqCjr8Q

Ny monitering viser, at Svanninge Bjerge nu huser hele ni arter af flagermus – herunder flere truede og sårbare arter. Det tyder på, at vores arbejde med at skabe mere sammenhængende og varieret natur gør en forskel.

11/08/2025

EN LARVE MED FARTSTRIBER
Blandt de store pile- og poppeltræer, lever Poppelsværmeren.

Den er en smuk, brun sommerfugl med røde bagvinger, som den bruger til at afskrække rovdyr med. Den flyver om natten, og kan lokkes tæt på med lys.

Poppelsværmeren er en af aftensværmerne, på engelsk kaldet hawkmoths, som er en gruppe af store, smukke natsommerfugle, hvis larver har en ufarlig torn bagerst på kroppen.

Poppelsværmeren flyver i maj og juni, og når den har parret sig, lægger hunnen et fint, lille æg på 1 mm, der mest af alt minder om en grøn ballon. Ægget bliver lagt på poppel eller pil, og larven møder man, her i august og september.

Larven kan godt være svær at identificere. Selvom den er stor og grøn, og burde være let at genkende, er der en del larver der ligner den! Her er hvad man skal kigge efter, for at sikre sig, at det er en Poppelsværmer-larve man har fundet:

- Tjek de gule linjer på siden - der skal være 7. Den bagerste fortsætter ud langs haletornen, og den forreste bøjer frem mod hovedet
- Tjek haletornen på larvens rumpe - den kan være gul, grøn, brun eller helt lys, og så har den oftest en mørk plet omkring roden
- Hovedet er trekantet og grønt
- Langs siden har larven ofte en eller to striber af rødlige pletter

04/08/2025

KRAGEFOD - EN STJERNEART
Kragefod minder om en jordbærplante, med sine smukke, rødbrune blomster, der nærmest ligner jordbær, og sine lancetformede, grønne, takkede blade. Dens videnskabelige navn, Comarum palustre henviser da også til, at den minder om jordbærplanter: Comarum henviser til ”komaron”, som er det græske navn for jordbærrets frugt. Palustre betyder sumpvoksende, fordi den gerne lever hvor der er fugtigt og surt. Dens danske navn, Kragefod, har den fået på grund af bladenes form.

Kragefod er relativt almindelig herhjemme, og så er den det, man kalder en ”stjerneart”. Det betyder, at den er moderat sårbar overfor næringspåvirkning, tilgroning, omlægning, afvanding og andre ændringer af dens levested. Derfor er vi meget glade for, at der findes Kragefod i Svanninge Bjerge, som sammen med arter som Rundbladet soldug, Tranebær og Sump-kællingetand er et tegn på, at de sumpede områder herude ikke er næringspåvirkede.

07/07/2025

Kære alle,
I denne uge kan I støde på grupper af biologistuderende, der er ude i området med droner. Det har de fået lov til, og de kigger på forskellige ting for os, samtidig med at de lærer en masse 🌿

23/06/2025

EN KØDÆDENDE PLANTE 🌱

Vidste du, at vi har kødædende planter i Danmark? Der findes flere forskellige arter, og én af dem, nemlig Rundbladet soldug, findes i Svanninge Bjerge.

Rundbladet soldug er en fin lille plante, som lever i sure moser, hvor der stadig findes tørvemosser - og dem har vi heldigvis flere af i Svanninge Bjerge.

Dens blade har en lang, tynd stilk, som er rund for enden. Bladene er dækket af kirtelhår, som har slimdråber i spidsen. Når et insekt lægger vejen forbi, fanges det i slimdråberne, og planten kan langsomt nedbryde insektet og optage næring fra det – derfor har Rundbladet soldug heller ikke lange rødder til at optage næringsstoffer, men optager dem i stedet fra de dyr der lander i dens slim. Men hvordan i alt verden får man bestøvet sine blomster, når man er udviklet til at slå insekter ihjel? Jo, man sørger for at ens blomster er for enden af en laaaang stilk, langt væk fra de drabelige dråber, så fluer, bier eller sommerfugle let kan bestøve blomsten, uden at være i fare.

Billede 1: Rundbladet soldug har fanget og fortæret en Moseperlemorsommerfugl med sine klistrede kirtelhår. Bagved ser man en blomsterstilk, der langsomt er begyndt at rejse sig op over kirtelhårene, inden blomsten springer ud.
Billede 2: En Almindelig rovedderkop balancerer med sin ægsæk forbi de klistrede blade.

10/06/2025

BILLER OG BLADRULLER 🐞

Inden længe vil der dukke sammenrullede blade op på hasseltræerne i Svanninge Bjerge. Her lever Hasselbladrulleren nemlig; en smuk, rød bille med et langt, sort hoved. Lige nu er billen i fuld sving med at finde sig en partner og parre sig, og så snart parringen er slut, skal hunnen finde et blad på et hasseltræ. Her vil hun møjsommeligt bruge sine kæber til at klippe i bladet, og rulle det sammen, så det minder om en miniature-version af den tyrkiske dolma. Inde i bladrullen lægger hun 5-6 gule æg, som i løbet af sommeren udvikler sig til fine, små, orange larver. Larverne lever af bladet, og forpupper sig også inde i det. Allerede i sensommeren kommer den nye, voksne bille frem, som overvintrer til maj måned næste år.

Der findes mange arter bladrullere herhjemme, og de fleste er navngivet efter hvilken plante de ruller blade på. Fx findes der Birkebladruller, Egebladruller, Poppelbladruller og Hasselbladruller.

Det kan være, at du har set en bladrulle før?