sproget.dk

Hjem
Danmark
Copenhagen
sproget.dk

Sproget.dk er din indgang til det danske sprog. Se: http://sproget.dk.

sproget.dk er en hjemmeside hvor man finder vejledning, oplysning og svar på spørgsmål om det danske sprog og sprogforhold i Danmark.

03/06/2026

Nu kan du besøge en ny og redesignet version af ordbogsplatformen Ordnet!

Med hele 12 ordbøger samlet på ét site – herunder Den Danske Ordbog – kan du søge på tværs af mere end 900 års dansk sprog via én samlet indgang.

Er du vild med navne og interesseret i hvor dit eget navn kommer fra? Prøv at søge efter det, og se om det findes i Dansk Navneleksikon, som også ligger på Ordnet.

Skal du oversætte? På Ordnet finder du tre oversættelsesordbøger, nemlig Svensk-Dansk Ordbog, Græsk-Dansk Ordbog og Latinsk-Dansk Ordbog.

Bag lanceringen står Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

Besøg den nye ordbogsplatform på http://ordnet.dk.

02/06/2026

Homonymi er når ord udtales og staves ens, men regnes for forskellige ord. Her adskiller det sig fra polysemi, hvor det samme ord har flere betydninger.

Ofte er der tale om ét og samme ord der i tidens løb har udviklet forskellige betydninger.

Ord som ‘bank’ og 'bakke' er eksempler på homonymi. I Den Danske Ordbog har ordet 'bakke' faktisk hele syv opslagsformer med forskellige betydninger og oprindelser. Kan du komme i tanke om alle opslagsformerne?

Du kan læse mere om ordet 'bakke' og andre homonymer i klummen “Bakke op og bakke ned” på sproget.dk:
https://sproget.dk/sprogviden/artikler-fra-blade-og-tidsskrifter/sprogligt-politikens-sprogklumme/bakke-op-og-bakke-ned/

28/05/2026

Vidste du at det oprindelige udtryk faktisk er 'syn for sagn' og ikke 'syn for sagen'?

Ordet 'sagn' er i familie med verbet (udsagnsordet) 'sige' og betød oprindeligt ’udtalelse, ytring, bemærkning’. Den betydning findes stadig i ord som ‘udsagn’ og ‘tilsagn’. Udtrykket 'få syn for sagn' handler således om at det er bedre at konstatere noget ved selvsyn frem for at tro på det der bliver sagt om det.

'Sagn' er allerede her på vej til at få den betydning vi kender i dag, nemlig en fortælling om noget der måske (måske ikke) har fundet sted. Med tiden er modsætningen mellem syn og sagn blevet mindre forståelig, også fordi ordet 'for' har den lidt sjældne betydning 'i stedet for'. Derfor har man erstattet 'sagn' med 'sagen' og fået mere mening i udtrykket: Det gælder om at få syn for sagen, dvs. selv at se hvordan en konkret sag forholder sig.

Dette er ikke en ny udvikling, faktisk kan den spores allerede hos Adam Oehlenschläger og Søren Kierkegaard, der begge bruger udtrykket 'syn for sagen', og i moderne ordbøger bringer man også begge varianter på lige fod.

Læs mere om udtrykket på sproget.dk: https://sproget.dk/sprogviden/artikler-fra-blade-og-tidsskrifter/sprogligt-politikens-sprogklumme/syn-for-sagn-men-ogsaa-for-sagen/

26/05/2026

Hedder det ’den ny lov’ eller ’den nye lov’?

Det kan faktisk hedde begge dele.

Både i bestemt form singularis og pluralis er det ved ’ny’ og ’fri’ valgfrit om man vil tilføje ‘-e’ eller ej. Det kan altså hedde både:

- ’den ny lov’ og ’den nye lov’
- ’de fri fugle’ og ’de frie fugle’
- ’den fri vilje’ og ’den frie vilje’.

Der er faktisk tale om en særregel for ’ny’ og ’fri’. Adjektiver der ender på en trykstærk vokal, er nemlig som hovedregel ubøjelige: ’det ru bræt’, ’den utro partner’, ’de ædru teenagere’ osv.

Valgfriheden mellem skrivemåderne ’ny’ og ’nye’ har eksisteret siden 1872. Sproghistorisk er de ubøjede former de ældste.

Foretrækker du den bøjede eller ubøjede form, og er der tidspunkter hvor du finder en af formerne mere korrekt end den anden?

Læs om ‘ny’ og ‘nye’ på sproget.dk på https://sproget.dk/sprogviden/spoergsmaal-og-svar/dansk-sprognaevn/sv00000080/.

21/05/2026

Hedder det ’han faldt gennem isen’ eller ’han faldt igennem isen’?

Det kan faktisk hedde begge dele.

Ifølge Retskrivningsordbogen er ’gennem’ en præposition, mens ’igennem’ både kan være en præposition og et adverbium. Hvis der er en styrelse, kan man bruge både ’gennem’ og ’igennem’:

- ’Han faldt gennem/igennem isen’.

Er der ikke en styrelse, kan man kun bruge 'igennem':

- ’Hun læste bogen igennem’.

Ordparrene ’mod’/’imod’ og ’mellem’/’imellem’ opfører sig på samme måde. Hvis de fungerer som præpositioner, kan begge ord bruges:

- ’Vi er mod/imod nedskæringer’.
- ’Det bliver mellem/imellem os’.

Men hvis de fungerer adverbielt, kan kun formerne med 'i-' bruges:

- ’Hun siger mig ofte imod’.

Læs mere om ’gennem’ og ’igennem’ på sproget.dk: https://sproget.dk/sprogviden/spoergsmaal-og-svar/dansk-sprognaevn/sv00000061/.

19/05/2026

Du kan stadig nå det!

Dansk Sprognævns kampagne “Kan vi på dansk?” er i fuld gang, og du kan stadig nå at bidrage med de engelske ord og udtryk som du kunne være foruden.

Hjælp Sprognævnet ved at svare på spørgeskemaet her: https://www.survey-xact.dk/LinkCollector?key=1QWGJLX3U696.

Den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse løber frem til fredag den 29. maj.

Læs mere om kampagnen på Dansk Sprognævns hjemmeside: https://dsn.dk/kan-vi-paa-dansk

14/05/2026

Siger du 'rigtig meget' eller 'rigtigt meget'?

Man kan nemt komme i tvivl om hvorvidt der skal '-t' på adverbialer, men lige her er begge dele korrekt: T’et på 'rigtig' er nemlig valgfrit når ordet bruges til at forstærke et ord som 'meget'.

Er du i tvivl, kan du få hjælp af Den Danske Ordbog. Når du slår ordet 'rigtig' op, står der øverst i ordbogsartiklen: "som gradsangivelse foran adjektiv eller adverbium og som sætningsadverbium: -t eller -, for eksempel 'bogen er rigtig(t) god'".

Har du en god huskeregel der hjælper dig med hvornår der skal '-t' på adverbialer?

Trænger du til at få genopfrisket reglerne for hvornår der skal '-t' på adverbialer? Så er der naturligvis hjælp at hente på sproget.dk: https://sproget.dk/typiske-problemer/adverbielt-t-biords-t/

Du kan også læse mere om 'rigtig meget' og 'rigtigt meget' i denne artikel: https://sproget.dk/sprogviden/spoergsmaal-og-svar/den-danske-ordbog/rigtig-meget-eller-rigtigt-meget/

12/05/2026

Skal du bruge 'ad' eller 'af'?

Det kan være drilsk at kende forskel på 'ad' og 'af' for normalt udtales de ens. Men der findes heldigvis huskeregler for brugen af de to ord:

'Ad' skal bruges når man beskriver en bevægelse langs med, henover eller gennem noget, fx:

- Tårerne løb ned ad hans kinder.
- Jeg trådte ind ad døren.

'Ad' bruges når man beskriver en retning i forbindelse med en position eller beliggenhed, fx:

- Jeg lægger mig til at sove op ad sideruden.

'Ad' bruges også når man beskriver målet for en bevægelse, handling eller ytring, fx:

- Det flotte spil var værd at klappe ad.

'Af' bruges derimod ved en bevægelse bort eller væk fra noget, fx:

- Johannes var i gang med at læsse haveaffald af sin trailer.
- Det fløj bare ud af munden på ham.

'Af' bruges også i ordforbindelser der siger noget om årsag, anledning eller middel, fx:

- Alle begyndte at grine af lettelse.

Du kan læse mere om forskellen mellem 'ad' og 'af' på sproget.dk: https://sproget.dk/typiske-problemer/ad-eller-af/

Du kan også se vores liste over ord og ordforbindelser som kombineres med 'af' eller 'ad' (eller begge dele): https://sproget.dk/sprogviden/ordlister/ad-eller-af/

07/05/2026

Kender du til ordet 'dussemant'?

Ligesom mange i dag gerne vil være smarte og moderne ved at tale engelsk, har noget lignende været tilfældet med fransk for et par hundrede år siden.

Ordet 'dussemant' er et eksempel på det. Der er tale om det franske ord 'doucement', der har haft en omtumlet skæbne på de østdanske øer.

Det franske ord er et biord, afledt af tillægsordet 'doux' (i hunkøn 'douce'), og det betyder bl.a. ‘mildt, blidt; forsigtigt; stille’. På dansk er det blevet et tillægsord, hvor det har fået andre betydninger, fx ‘mismodig, nedslået, stille’ om personer, men det kan også betyde ‘uoplagt, sløj, træt’.

De franske låneord – som der er ganske mange af i både standarddansk og i dialekterne – er ’sivet ned’ fra den overklasse der i 1700-tallet beherskede fransk, og har bredt sig til borgerskabet i byerne og derfra til landbefolkningen.

Læs mere om ordet 'dussemant' på sproget.dk: https://sproget.dk/sprogviden/artikler-fra-blade-og-tidsskrifter/sprogligt-politikens-sprogklumme/at-vaere-lidt-dussemant/
Kender du andre franske låneord?

05/05/2026

Er det forkert at skrive ’åbne døren op’?

Forbindelsen ’åbne op’ er sandsynligvis opstået under påvirkning af det engelske ’open up’. Udtrykket er allerede brugt i 1922 af Johannes V. Jensen i ’Cimbrernes Tog’: ”man bad Norne-Gæst røre Harpen og .. aabne op for sin Skat af Kundskab”.

Ordet ’op’ bruges i forbindelse med andre verber end ’åbne’ til at angive at noget åbnes eller (helt eller delvis) adskilles i sine enkelte bestanddele. Det drejer sig bl.a. om forbindelserne ’lukke op’, ’slå op’, ’bryde op’, ’sparke op’ og ’låse op’. Disse ordforbindelser har sikkert også været medvirkende til dannelsen af udtrykket ’åbne op’.

I mange af de tilfælde hvor ’åbne op’ bruges, synes ’op’ overflødigt. Men i andre tilfælde har ’åbne op’ en lidt anden betydning end ’åbne’, så ’åbne’ og ’åbne op’ er ikke helt synonyme udtryk.

’Åbne op’ kan betyde noget i retning af ‘give adgang til’. ’Op’ kan virke forstærkende, så ’åbne op’ betyder ‘åbne på vid gab’ eller ‘åbne på en voldsom måde’. Men ’op’ kan også virke modsat så betydningen bliver ‘åbne på klem’ eller overført ‘give mulighed for’.

’Åbne op’ kan også betyde ‘åbne sig’ eller ‘blive åben’. Forbindelsen ’åbne op’ kan altså bruges og giver god mening i visse sammenhænge, mens det i andre tilfælde er lige så godt eller bedre at udelade 'op'.

Hvornår bruger du forbindelsen ’åbne op’?

Du kan læse mere om forbindelsen på sproget.dk: https://sproget.dk/sprogviden/spoergsmaal-og-svar/dansk-sprognaevn/sv00017032/.

Adresse

Copenhagen

Internet side

http://sproget.dk/

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når sproget.dk sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til sproget.dk:

Genveje

Vil du plassere din virksomhed på toppen av Butik-listen i Copenhagen?