Mit navn er Sandy Bech Harrison. Jeg er 28 år gammel og bor på Amager sammen med min kone og vores fælles datter Sia. Jeg har været anbragt uden for hjemmet siden jeg var 4 år gammel og har måtte sande i en tidlig alder at det var tid til at blive voksen i en fart. I dag lever jeg et sundt og ganske almindeligt liv, langt væk fra den virkelighed jeg stod i som barn. Meningen med bloggen er som udg
angspunkt at fortælle min historie og vise omverdenen hvordan det har været at sidde fastlåst i det offentlige system. Uden magt over egen skæbne, uden kærlige voksne at betro sig til, uden barndomsvenner og uden familie. Jeg vil fortælle hvad det vil sige at kæmpe og jeg skriver både om sejre og nederlag. De store ar på sjælen vil altid være der, men forhåbentlig blive mindre med tiden. Jeg vil vise eksempler på hvordan tragedie kan blive til rå styrke i ens fremtid og om hvordan min ADHD har båret mig på larvefødder over minefeltet en stor del af mit liv. Jeg vil fortælle om de positive sider ved en diagnose som ADHD og ikke mindst den store forskel der er fra person til person med ADHD. Bloggen omhandler MIT liv. Jeg har dermed ikke til hensigt at udlevere eller såre andre, hvorfor visse detaljer, informationer, navne og historier er udeladt. Tak fordi I læser med. Hvis du som læser, journalist eller lignende har lyst at komme i kontakt med mig kan det gøres på [email protected]
//OngoingYoungster
