23/06/2026
JAZZ KONCERT PÅ LANDEMÆRKET
Mandag d. 6. juli afholder butikkerne på Landemærket Jazz Koncert med nogle af Danmarks førende musikere.
Der er fri entré, så vi håber at se både kunder, naboer, turister, musikere og venner til denne hyggelige dag.
Første koncert starter kl. 14.00. Her vil den unge trommeslager, Theodore Aisen, invitere musikalske venner fra Sankt Annæ Gymnasium med på scenen og så har Theodore også inviteret en surprice gæst. Så glæd dig til Theodore Aisen Projekt.
Kl. 15.00 spiller trioen ROBIN. Måske har du ikke hørt om ROBIN endnu, men når vi siger Kresten Osgood, Eddi Jarl og Aske Jacoby, så er der mange, der vil genkende disse fremragende musikere.
Osgood, Jarl & Jacoby i eksklusivt samarbejde
De to anerkendte trommeslagere, Kresten Osgood og Eddi Jarl, gentager succesen og mødes igen på scenen
– denne gang i eksklusivt samarbejde med den legendariske guitarist, Aske Jacoby.
Resultatet er et levende og uforudsigeligt musikalsk møde, hvor groove, intensitet og improvisation er i centrum.
De tre musikere har hver især sat markante aftryk på den danske musikscene og er kendt for deres virtuositet, nysgerrighed og evne til at skabe musik i øjeblikket.
Oplev ROBIN – et sjældent sammenspil mellem tre af landets mest originale og kreative musikere.
Kresten Osgood: trommer, Hammond – Aske Jacoby: guitar, bas – Eddi Jarl: trommer
Jazz Koncert på Landemærket er et samarbejde mellem butikkerne, Drum Limousine – Frisør Buch – Bering House of Flowers – La Perla – Entra Masas – Orsa Coffea og Stoy.