12/06/2026
“There is only one way to read, which is to browse in libraries and bookshops, picking up books that attract you, reading only those, dropping them when they bore you, skipping the parts that drag-and never, never reading anything because you feel you ought, or because it is part of a trend or a movement. Remember that the book which bores you when you are twenty or thirty will open doors for you when you are forty or fifty-and vise versa. Don’t read a book out of its right time for you.”
– DORIS LESSING
Doris Lessing udtalte altså noget i retning af:
“Der findes kun én måde at læse på: at vælge de bøger, der tiltrækker dig, læse dem, droppe dem hvis de keder dig, springe de træge passager over – og aldrig, aldrig læse noget, fordi du føler, at du burde, eller fordi det er en del af en trend eller bevægelse.”
Lessing mente selv, at hendes hovedværk ‘The Golden Notebook ‘ofte blev misforstået af kritikerne. Hendes råd var derfor, at man skulle læse på sin egen måde – følge sin nysgerrighed og bevæge sig “fra den ene sympati til den anden”. Med andre ord: Lad ikke kritikere, bestsellerlister eller kulturelle forventninger bestemme dine valg. Læs i stedet efter din egen intuition og opmærksomhed på, hvad du netop nu har brug for – hvis du spørger os, er dette en fin påmindelse om, at læsning ikke er en pligt, men en personlig samtale mellem læser og bog.
Skal vi hjælpe dig med at finde din næste læseoplevelse – ikke mindst til sommerferien – står vi klar i butikken alle hverdage fra 10-18 og om lørdagen fra 10-16.
Velkommen i Tranquebar.
Forfatteren Doris Lessing ses her i sit hjem i London i 2007, den dag hun blev tildelt Nobelprisen i litteratur. Lessing opdagede, at hun havde vundet prisen, da hun kom hjem fra indkøb og fandt en flok journalister ventende foran sin hoveddør.
—