11/03/2025
Anmeldelser
⭐⭐⭐⭐⭐ “Som tidligere pædagog har jeg arbejdet med udsatte børn og unge flere forskellige steder i København, og denne bog er som at læse en af disses anamneser.” Katja Ranvits, Facebook
⭐⭐⭐⭐⭐ “Velskrevet, fængslende og en meget relevant bog om årsagerne til at nogle kvinder havner i voldelige forhold.” Vivian E, Saxo
⭐⭐⭐⭐ “… kan læses som en fagbog, hvor konsekvenser af omsorgssvigt og ikke mindst tavsheden, i detaljer tydeliggøres. Og ikke mindst, kan og bør den læses af den, der har været udsat og som har brug for at vide at der er håb forude.” Hanne Lykke J, Saxo
⭐⭐⭐⭐⭐ “Fantastisk bog, som tydeligt bærer præg af forfatterens dybe indsigt og livserfaring.” Ellen S, Saxo
⭐⭐⭐⭐ “Læs den som en psykologisk roman eller en ren gyser.” Charlotte T, Saxo
⭐⭐⭐⭐“Jeg blev fuldstændig blæst bagover denne her roman. Sikke en historie.” Sanne Stribolt, Saxo
“Læs den som en socialrealistisk spændingsroman, eller læs den som en selvbiografiske beretning. Eller læs den som et vidnesbyrd på, hvorfor vi ikke skal vende det blinde øje til, når børn mistrives … Skynd dig med at skrive den næste Mona, din stemme er vigtig.” Marianne Ibsgaard, Facebook
⭐⭐⭐⭐⭐ “Fængslende og et bevis på at virkeligheden kan overgå fantasien.” Lonnie Johansson, Mofibo
“Kære Mona. Den bog altså. Hold da op. Godt skrevet, læsevenlig, alt for spændende. Den tog min tid i 3 dage, jeg kunne slet ikke lægge den fra mig. Jeg kan varmt anbefale den, og glæder mig til den næste der kommer.” Inge
⭐⭐⭐⭐/5 “Dette er en grum og ganske rå fortælling om et barn, der aldrig blev set. Den sociale arv, når den er værst. Det er socialrealisme så det basker og det er tydeligt at forfatteren har en stor indsigt i disse liv, da hun belyser de problematikker på flere plan, som opstår i disse familier. Jeg er vild med bogen og glæder mig til en 2’er, for mit hjerte bløder en lille smule for Monica og krydser fingrene, for at hun finder roen, for hende selv og de øvrige generationer.” Susanne, Bogglæde – Instagram
Omtale i Bogmarkedet
⭐⭐⭐⭐/6 “Jeg fik en fornemmelse, at sidde over for en, som fortalte om en pige, hun holdt af. Netop tonen i romanen, er det som gør at man kan læse uden at dø lidt selv, for det er som sagt hård kost. Jeg vil anbefale bogen til forældre og alle der arbejder med børn og unge.” Dorte Elise Greve, Instagram
“Så slem at jeg knap kunne holde ud af læse det og måtte lægge bogen væk flere gange, her bliver beskrivelserne mere fyldt op af mismod og angst. Menneskes ondskab og skyggesider, dominans og tyranni. Absurditeter og ekstremer danner rammen for Monicas liv. Så læs denne bog, for at tage med på en rejse til samfundets skygge side, til det grimme og det kæmpende, til afmagt og knuste drømme. Til rå, ren overlevelse i voldens magt.” Chris S. P, Instagram
“Det er en barsk bog, Mona Kjærulff Hansen har skrevet, om nærmest systematisk mishandling af et menneske. En mishandling, der begynder i barndommen og varer ved langt hen i livet, beskrevet, så vi andre er tæt på at kunne mærke det. Ligegyldigheden fra forældrene, tævene, den helt reelle dødsangst, da hun efter at have overlevet talrige forhold til voldelige mænd, løber ind i en psykopat, som i flere situationer er meget tæt på at slå hende ihjel, ganske overlagt. Ovenikøbet er hun i USA, og efter den indledende grooming, hjernevasker manden hende til at stole på hans daglige ord om, at ingen vil tro på hende, hvis hun fortæller, hvad han gør, og at hun i øvrigt fortjener det, fordi hun er kvinde. En overbevisende skildring af sådan en hjernevask.
Jeg skriver med vilje “tæt på at kunne mærke”, for vi kan jo kun for alvor mærke den smerte, fysisk som psykisk, vi selv har været ude for. Findes der noget værre for et traumatiseret menneske end en veninde, eller måske endda en terapeut, som siger “Det kender jeg godt”, når man ved, at det værste, de har været ude for, er at blive puffet til af en irriteret forælder en enkelt gang (uden på nogen måde at underkende mindre traumer, som kan sætte sig rigelige spor …).
Personligt blev jeg også klogere på, hvorfor nogle kvinder bliver ved at vælge voldelige mænd den ene gang efter den anden. Jeg forstod mere af den naturlov, der ligger i, at det genkendelige er trygt – også når det er alt andet end trygt!
Men selv om vi ikke selv har været der, har vi alligevel brug for at læse bogen, så vi i det mindste genkender noget, når vi møder mennesker, som har været ude for disse ting. Måske møder vi dem som klienter eller patienter, måske som naboer. Men det er vigtigt, at vi ved, at disse ting faktisk foregår, ligesom in**st foregår, selv om de fleste helst vil lade som om det ikke gør.
Derfor er bogens titel så rammende, også hver gang den dukker op i teksten: OG INGEN TALER OM DET.
For disse ting må ikke blive tabu, og da allermindst for behandlere i sundheds- og socialvæsenet. Somme tider skal vi spørge – ikke pågående, men nænsomt og med ægte interesse. For ofte er det umuligt at fortælle om overgreb af alle slags, hvis ikke man bliver spurgt.
Hvordan kan man blive et helt menneske efter disse oplevelser? Og ikke mindst: Hvordan kan hendes lille datter helbredes for de frygtelige oplevelser? Det synes knap muligt.
Jeg har hørt noget om, at der kunne komme et bind 2, og det vil jeg se frem til, så jeg forhåbentlig kan se, hvordan Monica og datteren fik hjælp til at komme videre i livet, trods ar på sjæl og legeme.
Ryomgård, 5/12-20, Karin Dyhr, forfatter og underviser.
⭐⭐⭐⭐/5 “En overraskende interessant bog, som bærer på en historie, som man ikke glemmer foreløbig. Læs fuld anmeldelse på Bøger.org
