17/04/2026
Når jeg går tur med hunden tidligt om morgenen for tiden, findes der stadig frost på græsset – og i morges fandt jeg nogle rosetter af tidsel, helt hvide af frost, som var utrolig smukke.
Men under den kolde overflade rører foråret på sig.
Og børnene i Børneøen Bonsai har tydeligvis taget ved lære af naturen: en af pædagogerne fortalte, at de allerede er gået i gang med at sanke.
Jeg troede ikke mine ører – men der blev fortalt om det dejligste ramsløgpesto, som desværre allerede var spist op, da jeg meddelte min interesse for at smage det.
Jeg skyndte mig derfor ud og fandt masser af ramsløgblade på et stadig hemmeligt sted i slotsparken. Bladene var allerede ret store og kraftige.
Et af dem havde haft så travlt med at vokse, at det endda havde gennemborret et visnet blad, som nu sad på ramsløget som en slags hat.
Det fik mig til at tænke på, hvor stærkt og dejligt det ville smage – og på alle de ramsløgopskrifter, jeg nu ville søge frem.
Jeg faldt over en Pasta med grønt-opskrift fra Line Baks bog Ren Barnemad, som jeg og Blue Pearl Books udgav i 2021. Pastaen bliver grøn, fordi der blandes ramsløg – dog kun 5 blade – ind i den.
Det skal jeg prøve i aften. Gad vide om min teenager gider være med ud og sanke – min hund kommer i hvert fald 🙂.
Hvad med jer? Er I allerede gået i gang med at sanke ude i naturen?
Opskriften finder du på side 82 i Ren Barnemad.
– Friederike, Blue Pearl Books