Mit navn er Lene Dahl Haldrup og jeg står bag den nye blomsterbutik i hjertet af Aars. Jeg blev uddannet blomsterdekoratør for 20 år siden, og har arbejdet med blomster indtil drømmen om egen butik gik i opfyldelse. Jeg har altid været drevet af min kreativitet og lyst til at afprøve nye ideer og teknikker. Blomster kan bare noget helt særligt! Naturen er en stor inspiration i min hverdag og det a
fspejler sig ofte i mit binderi. Som blomsterdekoratør er det min fornemmeste opgave at lytte og opfylde kundernes ønsker – og gerne overraske ud over, hvad der forventes. Det kan være blomster til en borddækning, et bryllup eller en buket ”bare fordi” – der findes altid en anledning til at give blomster. For mig har det altid været noget særligt at lave blomster til begravelse – jeg gør mig altid umage for at frembringe personligheden i binderiet. Jeg samarbejder også med bedemænd i området. BLOOM by Lene, vil byde på et flot udvalg af friske afskårne blomster – som kan kombineres til lækre buketter og arrangementer. Et spændende udvalg af planter og flotte potter efter årstidens trends finder du også hos mig. Jeg sætter stor pris på kvalitet, og tager udgangspunkt i dine ønsker – når du besøger mig. Mangler du en buket, en ting til kirkegården eller en anden lille blomstergave udenfor min åbningstid, så er der mulighed for at bruge ”selvbetjeningen” fra bagsiden af butikken. Her kan du lukke dig ind, og betjene dig selv om aftenen og i morgentimerne. En ekstra service til dig, som kunde. Selvbetjeningen er åben alle ugens 7 dage fra kl. 06.00 - 23.00. De første 10 år af mit blomsterliv, har været fyldt med konkurrencebinderi og jeg har 3 gange kvalificeret mig til at deltage ved DM i blomsterkunst.