Foreningen driver et non profit og filantropisk vidensdelende foretagende. Alle vidensdelende aktiviteter og resultater stilles til medlemmernes rådighed uden betaling. Foreningens vidensdelende aktiviteter gennemføres som medlemsmøder, hvor medlemmerne og de indbudte interessenter får tilført viden gennem faglige indlæg og en faglig dialog. En af foreningens ambitioner er at få alle byggeriets pa
rter ligeligt repræsenteret i foreningen. Det er vigtigt, at der etableres miljøer hvor der skabes grobund for dialog, tværfaglighed og samarbejde, forhold der kan medvirke til at løse store komplekse udfordringer i forbindelse med implementering og brug af BIM, et helt nyt arbejdsparadigme. Alle medlemmerne har en BIM-faglig baggrund og interesse, og de repræsenterer rådgiverbranchen, entreprenørbranchen, offentlige og private bygherrer, offentlige myndigheder, producenter og undervisningsinstitutioner. Foreningen har mere end 300 medlemmer, og der er er stor tilslutning til foreningens arrangementer, hvor alle parter i byggebranchen kan mødes uformelt, drikke en kop kaffe og lytte til faglige indlæg, og efterfølgende snakke sammen, drøfte fælles problemstillinger og udveksle erfaringer på et uformelt plan.