27/03/2026
⭐️Ophørsudsalg - de sidste dage⭐️
Vi er nået til de allersidste dage i butikken og nu har vi fået masser af fri inventar, som også sættes til salg for en slik.
Det er smykkestativer, kurve, krystalholdere, reoler - eller som her : bog display støtter til sølle 2 kr pr. stk.📚
Er du bognørd så kan du på denne måde showcase dine yndlingsbøger i reolen eller hvor du ellers synes, de gør sig bedst.
Og så har vi selvfølgelig stadig MASSER af knivskarpe ophørspriser på vores ordinære produkter.
For eksempel håndmalet papyrus fra 10,- til 50,-, olier til 70% rabat eller bøger til 50,- eller 100,-.
CD'er med sjælfuld afslappende musik til 25,- og DVD'er til 20,- pr stk.
De sidste rester af japansk keramik står nu til 25,- eller 50,- pr stk og 2 for 25 af små soyaskåle.
Og så kan du sikre dig kort m kuverter til resten af årets begivenheder - de står nemlig til 2,- pr stk.
Endelig skal vi nævne Willow Tree og Jim Shore figurer, der står med 40% rabat - julekrybber dog 50 %
Så der er altså stadig masser af muligheder for at gøre gode handler her de sidste dage.
Og i skrivende stund er vejret lige til en hyggelig strøgtur. Vi kan anbefale The Daily Brew - Aalborg til det lille hvil med kaffen og kagen. De har suppleret os mange gange her i butikken, når vi lige skulle forkæle os selv lidt.
Rigtig god weekend til jer🌻⭐️
PS. Hvis du vil hjælpe os med at komme af med de sidste ting, kan du gøre det helt gratis - lav din social medie magi, sving tryllestaven og like, del og kommenter så budskabet kan sprede sig. Det hjælper os meget mere end du lige tror.🙏❤️