22/04/2026
Lett Tee. Et let og lækkert projekt. Jeg elsker det ❤️
Jeg havde håbet på lidt mere strikketid på denne lukke-onsdag …men der er også andet, der ville ha’ min tid. Der er ellers ikke mange strikkestunder, før jeg er færdig med min anden - en vanillegul med pailletter.
Det er ikke kun mig, der er vild med modellen. Jeg har solgt garn til nogle stykker den sidste uges tid. Faktisk har det nærmest udviklet sig til en slags mini-knitalong 😊
Også designeren, norske , opfordrer lige nu til at strikke med og dele. Hun er absolut værd at tjekke ud, hvis du ikke allerede har strikket noget af hendes 🙌
Modellen har en lidt ny og anderledes silhouet med den lange raglan. Den strikkes på pind 8 (lige mig!), og er “let” på flere måder: let og hurtig at strikke. Og let og luftig at ha’ på.
Info om nogle af de versioner, jeg har mødt indtil videre:
Betinas lyserøde tee er i Rauma Finull fv 4094, Filcolana Tilia 370 ‘Flamingo’ + en tråd Make It Blümchen.
Min røde er i Rauma Finull fv 424 og Kaos Yarns’ Halo Brushed Alpaca, farve ‘Passionate’. Jeg har strikket str xs.
Vicky har slået op til en lyslilla i Rauma Finull fv 4306, Tilia ‘Delicate Orchid’ og Syslerigets Sequins.
Og nu glæder jeg mig altså til min lysegule, nu i str S. Jeg strikker i Filcolana Pernilla i ribkanterne, med Saga i selve kroppen, begge farve 196 ‘French Vanilla’. Følgetråden er Syslerigets Brushed Deluxe, fv limoncello. Og så en tråd Sequins.