23/02/2025
I torsdags var jeg inviteret til Regenerativ Samtale på arkitektskolen i Aarhus.
Det var jo en fantastisk ramme i det fine bibliotek indrettet med reoler fra det tidligere stadsarkiv, men det var også oplæg og samtale som startede tanker og strakte perspektiver ud foran lytteren.
Derfor vil jeg lige dele lidt pointer fra de tre gode fremlæggere - Arkæologen: Mette Løvschal, Forskeren i biodiversitet: Rasmus Ejrnæs og Professor i agroøkologi: Uffe Jørgensen - det kommer nederst 😉
Mellem formiddagens møder og samtalen var jeg forbi Dokk1 og blev glædeligt overrasket over den overvældende repræsentation af gode initiativer og mennesker fra Syddjurs!
Der var simpelthen en fortælling og præsentation om klimaaktioner på Djursland 😊
Der var repræsentation og gode solide budskaber.
Ligesom en fin mulighed for at dele sine tanker om hvad du ville gøre hvis fremtiden var i dine hænder – hvilket den jo er. I vores alles hænder.
Se billederne for mere historie :D
Der var også omskiftning i min gamle by – huller afslørede og indrammede et af de smukke gavlmalerier fra projektet 17walls, der var områder med hilsepligt og foran Aros og musikhuset var der landet en UFO eller to, det bliver spændende at opleve den runde når den åbner.
Men her er budskaberne i øvrig relation til den regenerative samtale:
Arkæologen, Mette Løvschal:
Processen er inklusiv, hvis vi skal kunne tale om regenerativt.
I bronzealderen strakte der sig lynghede fra Jylland og hele vejen ned gennem Europa, hvorom der var etableret græsningsfællesskaber. Køerne og fårene gik på græs om sommeren og på lyngheden om vinteren. Der hører skift til en sund cyklus, ligesom sædskifte.
Græsningsaftalerne blev vedligeholdt via møderne langs de gamle færdselsårer for at opføre gravhøje – de 50.000 gravhøje der blev etableret i denne periode.
Der gik 2 hektar græsning i form af tørv til etablering af en gravhøj og måden det blev indsamlet og stablet, repræsenterede de kommende græsningsaftaler – sådan gjorde man det.
I fællesskab og med et fremtidsperspektiv der rakte ud over egen generation.
I ældre jernalder begyndte man at inddele i parceller. 75% af vores arealer blev inddelt i 30 x 30 m. parceller omkranset af lave jordvolde, hvoraf sporene stadig i dag kan ses i de bevarede landskaber.
Perspektivet var stadig en jord forvaltning der rakte ud over egen generation – gad vide hvornår det skiftede… jeg glemte at spørge i al den gode samtale.
Forskeren i biodiversitet, Rasmus Ejrnæs:
Der var ikke træer og frodighed i samme udstrækning i dk for bare 100 år siden.
Biodiversitet vil have magerhed og krise.
Tidligere var der store græssere som holdt frodigheden nede.
Bedste sted for biodiversitet er Veteran-træet: som er ved at dø og gro på én gang. Dø af sygdom, afbrækkede dele, mm. som giver plads til flere liv i træet som fx svampe, flagermus osv.
Hvis det skal gå hurtigt, skal vi bevare overdrev osv. der hvor der allerede er biodiversitet og udvide de beskyttede områder. Ligeledes skal vi have lys tilbage i skovene, også produktionsskovene - 12 sommerfugle arter er uddød siden fredsskove blev indført i 1805 for at få bedre tømmer, ved mindre lys via ingen store græssere i skoven.
Professor i agroøkologi: Uffe Jørgensen.
Guide lines er;
Tag udgangspunkt i konteksten, one size passer aldrig alle.
Hold jorden dækket med vækster og levende rødder i jorden - for at mindske udvaskning af jordens næringsstoffer og opsuge CO2 året rundt, og minimer jordforstyrrelse.
Vi skal arbejde på diversitet i landbruget, ikke på råbe biodiversitet - men dog diversitet som mål.
Jeg glæder mig til næste samtale – denne var god og inspirerende!
