15/04/2025
I dag har vi besøgt Convento San Francisco, som er en lille vingård i Penafiel, der er etableret i et gammelt munkekloster. Ejer César Pitaroh var på ferie, så vi mødtes med Julio Montejano, som hjælper vingården med deres salg i Spanien og som kan tale engelsk 😅😊.
Vi fik en fin tur rundt på vingården mens Julio fortalte om hvordan vingården er blevet etableret i 2017 og Cesars familie historie indenfor elektricitet og vinproduktion.
Julio foreslog herefter at vi smagte vinene udenfor. Her sagde vi pænt nej tak, da der kun var 7 gr. De er åbenbart vant til kulden, og Ribera er da også det koldeste område i Spanien. 🥶😁
Vi smagte 3 vine, alle på Tempranillo og med fadlagring. For den ene af dem foregår al håndtering og behandling på egefad, og de var alle virkelige gode. Derudover smagte vi en vin fra en lille mark, der blev tilplantet med Tempranillo, Albillo Mayor og andre arter i 1920 og 1940. Så igen en rødvin med ca 20% hvide druer, som havde en intens og krydret smag og helt anderledes aromaer end alm. Tempranillo.
Alt i alt nogle gode besøg i Ribera del Duero og vores hjemlige smagepanel kommer på en hård opgave, når vi skal vælge, hvad vi skal tage hjem til DK 😁🍷