10/09/2017
Jeg har meget længe ønsket en forandring i mit liv. Ikke at mit liv er dårligt eller kedeligt eller ensformigt eller uden glæder eller uden udfordringer - der har bare været denne trang.
Vi har talt meget herhjemme om minimalisme, bæredygtighed, spiritualitet, at sætte vort talent i spil, at lade vore lys få ilt, så det kan flamme osv.
Men at blive helt klar over, hvad det var, vi ville ændre, har været lidt vanskeligt at blive ganske klar over.
Vi ved godt, at når vi ændrer et sted, følger resten med.
Bum, bum:
Vi har nu valgt at ændre på vores bolig situation. Og igen, er det ikke fordi vi er utilfredse med vores hjem - faktisk er vi utroligt glade for vores store rummelige lyse hus og dejlige have med mange levende grønne rum.
Og vi ryster lidt i bukserne, for det er svært at skifte det kendte og trygge ud med det ukendte.
Vi har valgt at sætte vores hus til salg og flytte til Sydfyn. Vi er netop blevet optaget i et bofælleskab, hvor vi vil bygge vores eget bæredygtige hus og være en del af fælleskabet med 11 andre familier i forskellige aldre. Bofælleskabet ønsker at dyrke den fælles jord biodynamisk, at have dyrehold, grøntsags-, frugt- og bærhave og at leve bæredygtigt og tæt forbundet med naturen.
Det er svært at give slip. For mig er det svært at give slip.
Men uden at give slip, kan nyt ikke få plads.
Og jeg har noget der kalder dybt i mit hjerte, om at lade nyt komme til og lade nyt få plads til at vokse og berige og forandre. Og jeg gør det - ikke fordi jeg skal, men fordi jeg kan - jeg ser angsten i øjnene og gør det alligevel.
Jeg har en lyst til at skrive om processen med at stoppe med at snakke og begynde at handle.
Jeg har lyst til at skrive om min/vores proces med salg, flytning, valg af hus og bygning af bæredygtigt hus, at flytte i et fælleskab og hvad det alt sammen indebærer.
Jeg er stadig ikke klar over, om det bliver her eller på en blog jeg skriver. Det vil altsammen vise sig.
