Cats, Books and Coffee

Cats, Books and Coffee For all the lovers of cats, books and coffe (not necessarily at the same time :-)

Share your recommandation of books, storys about your cat (or other animals :-), give us your tips for the best coffee or post pictures of how you enjoy your books and coffee :-)

📖 𝑅𝑒𝑘𝑙𝑎𝑚𝑒 - 𝑁𝑦𝑡 𝑡𝑖𝑙 𝑟𝑒𝑜𝑙𝑒𝑛 📖Jeg har modtaget en længe ventet bog fra Gyldendal, nemlig Tandfeen af Katrine Engberg.Siden...
21/08/2026

📖 𝑅𝑒𝑘𝑙𝑎𝑚𝑒 - 𝑁𝑦𝑡 𝑡𝑖𝑙 𝑟𝑒𝑜𝑙𝑒𝑛 📖

Jeg har modtaget en længe ventet bog fra Gyldendal, nemlig Tandfeen af Katrine Engberg.
Siden jeg hørte Katrine fortælle om bogen på Krimimessen, har jeg glædet mig til at få fingre i den.

For ærligt: Hvem bliver ikke lidt interesseret i en bog, hvor forfatteren selv siger:

“Denne bog er baseret på et rygte, jeg har hørt.”

Skal du læse med, når bogen udkommer 1. september? 👀📖

📖 𝐵𝑜𝑔𝑎𝑛𝑚𝑒𝑙𝑑𝑒𝑙𝑠𝑒 - 𝑟𝑒𝑘𝑙𝑎𝑚𝑒 📖Sort mirakel er femte og sidste bind i serien om Lucas Stage og Task Force 14 – og sikke en a...
20/08/2026

📖 𝐵𝑜𝑔𝑎𝑛𝑚𝑒𝑙𝑑𝑒𝑙𝑠𝑒 - 𝑟𝑒𝑘𝑙𝑎𝑚𝑒 📖

Sort mirakel er femte og sidste bind i serien om Lucas Stage og Task Force 14 – og sikke en afslutning! Alle tråde knyttes, og der er igen dømt hæsblæsende spænding fra start til slut.

Vi har læst om realitydeltagere, religiøse fanatikere, konspirationsmiljøer og nu kunstig intelligens – som vi endnu ikke kender de fulde konsekvenser af. At Thomas ofte inddrager samfundsrelevante emner i sine bøger, giver dem altså lige det der ekstra.

Izzy er blevet del af en tophemmelig gruppe, der er nedsat for at teste ODIN – et avanceret AI-program, der skal hjælpe politiet med at opklare forbrydelser.

Men hvad kan der ske, hvis vi fjerner den menneskelige fornuft og efterforskernes erfaring fra ligningen? Og hvilke konsekvenser kan det få, hvis du som menneske bliver fanget, allerede inden du begår en forbrydelse?

(Filmen Minority Report anyone? 😏)

Og hvad kan der ske, hvis vi indopererer chips i mennesker for at overvåge deres fysiske udvikling – og korrigere eventuelle afvigelser? Hvad skal ofres for at få de bedste resultater?

Lucas, vores psykopatiske efterforsker med den grumme fortid, når lige at redde karrieren, da han sættes til at efterforske mordene på tre influencere. Men David og Jenny har ikke opgivet deres jagt på ham.

Men er de egentlig jægerne eller byttet?

Og hvad kan der ske, når Lucas og Izzys veje krydses?

Alle kommer under mistanke denne gang – selv de nærmeste kolleger – hvilket naturligvis lægger et kæmpe pres på alle.

600 sider, hvor Thomas konstant udfordrer sine læsere med sit veludviklede plot, overraskende twists og en handling, der konstant holder én på dupperne. Det er altså imponerende.

En meget vellykket slutning på en fantastisk serie, som du virkelig ikke bør gå glip af.

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️/5

✨️ 𝘋𝘉𝘉𝘈 𝟤𝟢𝟤𝟨 𝘯𝘰𝘮𝘪𝘯𝘦𝘳𝘪𝘯𝘨 ✨️Hvis du har lyst til at nominere mig… 📚❤️ Så er chancen her! Nomineringerne til Danish Book Bl...
19/08/2026

✨️ 𝘋𝘉𝘉𝘈 𝟤𝟢𝟤𝟨 𝘯𝘰𝘮𝘪𝘯𝘦𝘳𝘪𝘯𝘨 ✨️

Hvis du har lyst til at nominere mig… 📚❤️ Så er chancen her!

Nomineringerne til Danish Book Blog Award 2026 er nemlig åbne – og jeg ville selvfølgelig blive både glad og en lille smule stolt, hvis Catsbooksandcoffee kom i betragtning. 🥹

Men hvad er det egentlig, man nominerer?

For mig handler det først og fremmest om læseglæde. Om at dele de bøger, jeg selv bliver begejstret for, opdage nye forfattere, inspirere til næste læseoplevelse og invitere jer med ind i litteraturens mange forskellige universer. 📖✨

Jeg prøver også at gøre plads til alt det rundt om bøgerne: forfattere, litteraturarrangementer, bogrelaterede idéer – og indimellem lidt katte, kaffe og andet, der gør livet som læser lidt hyggeligere. 🐈☕️

Hvis du synes, at jeg fortjener en plads blandt Plusbogs 10 udvalgte, så kan du sende din nominering til Plusbog senest 31. august. Du finder linket i min bio.

Du skal blot skrive, hvilken bogblog du nominerer, og hvorfor - og det behøver bestemt ikke være en lang roman. 😉❤️

Og ja – du må selvfølgelig også nominere en helt anden bogblog! For der findes virkelig mange dygtige danske bogbloggere, som fortjener lidt ekstra opmærksomhed. ❤️📚

Uanset nominering eller ej, så fortsætter jeg med at snakke om bøger 😊

✒️ 𝑂𝑝𝑙𝑒𝑣 𝑙𝑖𝑡𝑡𝑒𝑟𝑎𝑡𝑢𝑟𝑒𝑛 ✒️ 5. september slår Vallekilde Højskole dørene op for årets Litt Talk – en litteraturfestival spæ...
19/08/2026

✒️ 𝑂𝑝𝑙𝑒𝑣 𝑙𝑖𝑡𝑡𝑒𝑟𝑎𝑡𝑢𝑟𝑒𝑛 ✒️

5. september slår Vallekilde Højskole dørene op for årets Litt Talk – en litteraturfestival spækket med forfattertalks, oplæsninger, koncerter, bogcafé, højskolestemning og meget mere.

Du kan bl.a. opleve:

Thomas Korsgaard
Liv Strömquist
Jens Christian Grøndahl
Lea Korsgaard
Sebastian Nathan

Og hvis du kommer fra København, er der endda mulighed for at hoppe på en bus til Vallekilde – og gudskelov også retur 😃

Når litteraturen skal have en pause, kan sulten stilles ved street food-boderne 🥪

Så hvis det lyder som en dag for dig, så er det vist bare med at få bestilt billet 📚✒️

🌙 Cat Nights 🌙
17/08/2026

🌙 Cat Nights 🌙

😊 𝑆𝑢𝑛𝑑𝑎𝑦'𝑠 𝑏𝑎𝑑 𝑏𝑜𝑜𝑘 𝑗𝑜𝑘𝑒 😊
16/08/2026

😊 𝑆𝑢𝑛𝑑𝑎𝑦'𝑠 𝑏𝑎𝑑 𝑏𝑜𝑜𝑘 𝑗𝑜𝑘𝑒 😊

𝑅𝑒𝑘𝑙𝑎𝑚𝑒 - 𝑛𝑦𝑡 𝑡𝑖𝑙 ℎ𝑦𝑙𝑑𝑒𝑛 📘Byens Forlag har sendt tredje bind i Arne Woythal spændende serie om drabsefterforsker Laura R...
15/08/2026

𝑅𝑒𝑘𝑙𝑎𝑚𝑒 - 𝑛𝑦𝑡 𝑡𝑖𝑙 ℎ𝑦𝑙𝑑𝑒𝑛 📘

Byens Forlag har sendt tredje bind i Arne Woythal spændende serie om drabsefterforsker Laura Ravnsborg.

"En mørk og intens psykologisk roman om hævn, skyld og de grænser, der krydses i jagten på retfærdighed".

Har du læst denne serie, eller andre af Arnes bøger?

𝑯𝒗𝒊𝒔 𝒅𝒆𝒓 𝒗𝒂𝒓 𝒇𝒓𝒊𝒕 𝒗𝒂𝒍𝒈... 📚(og jeg havde uendeligt med plads på hylderne og timer i døgnet 😂)Så var det her nogle af de ...
14/08/2026

𝑯𝒗𝒊𝒔 𝒅𝒆𝒓 𝒗𝒂𝒓 𝒇𝒓𝒊𝒕 𝒗𝒂𝒍𝒈... 📚

(og jeg havde uendeligt med plads på hylderne og timer i døgnet 😂)

Så var det her nogle af de bøger, jeg meget gerne ville læse.

Der er lidt af hvert – krimi, true crime, historisk fiktion, historie, fantasy, feel good og klassikere – men fælles for dem er, at de alle sammen har fået mig til at tænke:

“Den dér kunne jeg godt tænke mig at læse!” 👀📚

Og ja… nogle af dem står faktisk allerede hjemme på mine hylder. 🤭 Men det behøver vi ikke dvæle alt for meget ved. 😂

Hvilke ville du vælge? Og hvilke bøger står lige nu øverst på din egen ønskeliste? ❤️

⭐️ 𝐴𝑛𝑚𝑒𝑙𝑑𝑒𝑙𝑠𝑒 – 𝑟𝑒𝑘𝑙𝑎𝑚𝑒 ⭐️Karakterdrevet! Det er det første ord, der falder mig ind, når jeg tænker på David Garmarks fa...
11/08/2026

⭐️ 𝐴𝑛𝑚𝑒𝑙𝑑𝑒𝑙𝑠𝑒 – 𝑟𝑒𝑘𝑙𝑎𝑚𝑒 ⭐️

Karakterdrevet! Det er det første ord, der falder mig ind, når jeg tænker på David Garmarks fantastiske Brink-serie. For sjældent finder man et så umage, elskeligt og nuanceret makkerpar som Walther og Channie ❤️. Deres dynamik, kærlighed til hinanden og kærlige drillerier gør dem til nogle af de mest charmerende karakterer, jeg har mødt i en krimiserie.

Der er faldet mere ro over Channie, og deres indbyrdes roller er byttet om, så det nu oftest er Channie, der passer på Walther (ikke at han selv mener, at han har brug for det! Sådan noget pjat! 😊).

Bogen byder naturligvis også på en medrivende krimifortælling, for både Walther og Channie hader ubesvarede mysterier. Og det bringer dem ud i situationer, hvor livet sættes på spil.
Der er spænding for alle pengene, samtidig med at David formår at indarbejde dybere temaer i handlingen. Brink-serien hører måske ikke til blandt de mest bestialske og blodige krimier, men det gør absolut heller ikke noget.

Med et gennemført plot, et flydende sprog og en skøn blanding af humor, dunkle motiver og velplacerede twists er der lagt op til en spændende læseoplevelse.

Jeg ser virkelig frem til seriens næste bind, og har du endnu ikke stiftet bekendtskab med serien, så se da at komme i gang.

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️/5

06/08/2026

Adresse

Copenhagen

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Cats, Books and Coffee sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Cats, Books and Coffee:

Genveje

Del