17/06/2026
Det var jeg ikke helt forberedt på, da jeg blev keramiker. Jo, forberedt, men ikke helt klar over, hvordan man lige skulle håndtere det, og de første par gange, det skete, var jeg sikker på, at nu var min passion for keramik brændt ud, og jeg skulle skifte erhverv igen 😅
Efterhånden må jeg bare konstatere, at at være keramiker jo også “bare er et arbejde”.
Der er dage med træthed, hvor man ikke lige er inspireret og kreativ, og hvor samlebånds-opgaver heller ikke lige taler til én.
Der er også dage med stor passion og glæde og ivrighed for at komme i gang og hundrede ideer, der står i kø🤸🏼♀️
På de sløve dage, laver jeg bare lige præcis dét, som mine hænder og min hjerne kan overkomme.
På sådanne dage kan jeg heldigvis holde tidligt fri, gå en tur i solen, købe smukke blomster, tage en lur og være lidt overbærende med mig selv. På de dage gør jeg rent, rydder op, indretter vinduesdisplayet, planter krukker eller laver regnskab. Så er det gjort til de dage, hvor jeg kun vil have ler i hænderne. Og så er dét at være keramiker pludseligt ikke “bare et arbejde” mere. ☀️🌻☕️
SÅ er det VERDENS BEDSTE ARBEJDE, fordi det er så fleksibelt ⚖️, hvor der er plads til begge slags dage!